Frenfjord | |
---|---|
Norsk Fraenfjorden | |
Egenskaber | |
bugt type | fjord |
Beliggenhed | |
62°50′05″ s. sh. 7°05′09″ in. e. | |
Opstrøms vandområde | norske hav |
Land | |
Fulke | Møre og Romsdal |
Kommune | Frena |
Frenfjord | |
Frenfjord | |
Frenfjord [1] ( norsk : Frænfjorden ) er en fjord i Fren kommune i fylket Møre og Romsdal , Norge . Fjorden er omkring 12 kilometer lang. Det strækker sig fra landsbyen Malmø i øst til Julsundet- strædet nær Gossa- øen . Ved bredden af fjorden ligger landsbyerne Malmø, Sylte, Elnesvogen , Aureosen og Thorns. Der er mange små øer i fjorden, herunder øerne Vagoya, Foreina, Svinoja og Boina [2] .
Frenfjord er en smal og lavvandet fjord, der er forbundet med den større fjord Romsdalsfjord . Den største del af fjorden strækker sig fra vest til øst i omkring 7 km og er omkring 1 km bred. Dybden i den indre del af fjorden overstiger normalt ikke 70 m [3] .
Omkring 400.000 tons kalkaffald blandet med proceskemikalier bliver hvert år dumpet i fjorden . Gravdybden er 40-50 m [4] . Hovedbestanddelen af det udstødte tailings er calciumcarbonat med en betydelig andel af meget fine partikler (31 % mindre end 2 µm og 71 % mindre end 20 µm). Inden udledning blandes tailings, som indeholder en del resterende ferskvand, med havvand til en slutkoncentration på 8 % tørstof [3] .
Udledningerne begyndte i 1982, og der har været regelmæssig overvågning siden 1989 . Der lægges særlig vægt på vandkvaliteten (turbiditet, iltindhold, temperatur og saltholdighed), sedimentkvalitet og makrofaunasamfund [5] .
I bundfaunaen i Frenfjorden er der registreret 272 infaunaarter og 61 epifaunaarter . De mest talrige grupper er annelider , bløddyr , krebsdyr og pighuder [5] .
I 2018 har et forskerhold fra SINTEF Ocean, SINTEF Digital og NTNU Instituttet for Teknisk Kybernetik testet autonome undervandsfartøjer, der måler partikelkoncentration, vandtemperatur og saltholdighed osv. Frenfjorden i Møre og Romsdal blev udvalgt til at gennemføre en række forsøg, da denne fjord er der et sted, hvor der frigives partikler, og derfor kan den tjene som testplads for udstyr [6] . Teknologien er designet til at overvåge olieboring i risikofyldte områder, for at maksimere miljøbeskyttelse og minimere emissioner. Ifølge Morten Omholt Alver [6] :
Det skal vi finde ud af, hvordan f.eks. strøm, tidevand, temperatur og salthold i vannet påvirker utslippene. Målet er at få til en sandtids overvåking af hvordan slam og borestøv bevæger sig i havet under forskellige forhold | Vi vil finde ud af, hvordan fx el, tidevand, temperatur og saltindhold i vand påvirker udledningen. Målet er i realtid at overvåge, hvordan spåner og borestøv bevæger sig i havet under forskellige forhold, | |||
Morten Omholt Alver [6] |
Projektet vil vare tre år [6] .