Uherski Brod

By
Uherski Brod
Uhersky Brod
Flag Våbenskjold
49°01′30″ s. sh. 17°38′52″ Ø e.
Land
kant Zlin-regionen
Areal Uherske Hradiste
Fængselsinspektør Patrick Kunchar
Historie og geografi
Første omtale 1140 [1] og 1048 [2]
Firkant
  • 52,063309 km² [3]
Centerhøjde 251 m
Befolkning
Befolkning
Digitale ID'er
Postnummer 687 34 , 688 01 og 688 02
ub.cz
 Mediefiler på Wikimedia Commons

Uherský Brod [5] [6] ( tjekkisk. Uherský Brod ) er en by i Moravia , Zlín Region , Tjekkiet . Dens navn oversættes som ungarsk vadested . Modtog byrettigheder i 1272, kendt siden 1140 som Brod. Efter forfølgelsen af ​​protestanter under Trediveårskrigen blev den praktisk talt affolket. I fremtiden, indtil midten af ​​det 20. århundrede, var hovedbefolkningen i Brod jøder .

EEBE om det jødiske samfund i det ungarske Brod

Det jødiske samfund, et af de ældste og tidligere mest betydningsfulde i landet, opstod efter al sandsynlighed allerede i 1500-tallet. Efter at have vakt bybefolkningens had (V.B. var et vigtigt handelssted), henvendte byrådet sig i 1588 til ejeren af ​​byen med en anmodning om, at der ikke måtte være mere end 4 hebræere i V.B. huse, som han lovede rådet. Yderligere oplysninger om jøderne findes kun ca. 100 år senere. Den 14. juli (20. Tammuz), 1683, angreb Kurucianerne under kommando af Petnehazy byen og ødelagde den, 113 jøder døde, og ilden ødelagde 65 jøder. huse.

Blandt de overlevende navne er en assistent for rabbiner Nathan af Hannover , som undslap døden under forfølgelsen af ​​Khmelnitsky i 1648; mange jøder døde af ilden i kældrene, hvor de gemte sig for kuruts. Regeringen kompenserede jøderne for deres tab og beordrede ødelæggelsen af ​​den gamle synagoge, i stedet for hvilken en ny blev bygget. Dag 20 af Tammuz er bevaret i samfundets hukommelse: På denne dag blev de 37 dræbte i byen og i det ungarske samfund Waag-Neustadtl, som blev dannet af dem, der flygtede fra U.B.

I de sidste årtier af det 17. århundrede blev Heb. købmænd W. B. besøgte Leipzig-messerne. I slutningen af ​​det 17. århundrede mødtes kongresser for regionale deputerede i Mähren med deltagelse af overrabbineren (1700) to gange (1676 og 1700) i V.B., og vedtog en række vigtige beslutninger for de moraviske jøders indre liv. Jøderne, der dengang ejede 76 huse, blev i 1727 udskilt i et særligt fællesskab med en særlig regering. Denne autonome Judengemeinde har overlevet til denne dag (1909), og fik navnet "politische Judengemeinde" i 1849.

Til religiøse behov blev der i 1890  dannet et trossamfund (Kultusgemeinde). 1834 var der 107 Huse deri, i 1900 - 100; i 1798-1848 i U. B. boede et etableret antal af 160 familier. Befolkningen i Judengemeinde faldt fra 1882 til 1848 til 477 personer. i 1900 (98 ikke-jøder bor i den). I selve byen er der desuden en jødisk befolkning på 348 sjæle (1900). - I de områder, der er en del af den retslige region (Gerichtsbezirk) V. B., var der 233 flere jøder (1900).

Befolkning

År befolkning
1869 5855 [7]
1880 6492 [7]
1890 6935 [7]
1900 7399 [7]
1910 8014 [7]
1921 8384 [7]
1930 8821 [7]
1950 9856 [7]
År befolkning
1961 12 565 [7]
1970 14 406 [7]
1980 17 459 [7] [2]
1991 17 721 [7] [2]
2001 17 592 [7]
2014 16 720 [otte]
2015 16 631
2016 16 591 [9]
År befolkning
2017 16 590 [ti]
2018 16 522 [elleve]
2019 16 493 [12]
2020 16 441 [13]
2021 16 409 [fjorten]
2022 16 206 [fire]

Tvillingbyer

Bemærkelsesværdige indfødte

Se også

Litteratur

Noter

  1. Jakl L. Jak stará jsou česká města? Legende en kendsgerning.  (tjekkisk) // iDNES.cz - 2011.
  2. 1 2 3 Historicý lexikon obcí České republiky 1869–2005  (tjekkisk) : 1. díl / ed. J. Růžková , J. Škrabal - ČSÚ , 2006. - 759 s. — ISBN 978-80-250-1310-6
  3. ↑ Det Tjekkiske Statistiske Kontor Malý lexikon obcí České republiky - 2017 - Det Tjekkiske Statistiske Kontor , 2017.
  4. 1 2 Český statistický úřad Počet obyvatel v obcích - k 1. 1. 2022  (tjekkisk) - Praha : ČSÚ , 2022.
  5. Verdensatlas. Vesteuropa / komp. og forberede. at udskrive PKO "Kartografi"; hhv. udg. S. I. Sergeeva. - M.  : GUGK USSR, 1981. - S. 11. - 83 s. - 115.000 eksemplarer.
  6. Ordbog over Tjekkoslovakiets geografiske navne  / Comp. A. Z. Skripnichenko; GUGK USSR. - M.  : TsNIIGAiK , 1984. - S. 231. - 263 s. — UDC  528.935:003.35(038)(437) .
  7. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 Historický lexikon obcí České republiky – 1869–2011  (tjekkisk) – ČSÚ , 2015.
  8. Český statistický úřad Počet obyvatel v obcích - k 1.1.2014  (tjekkisk) - Praha : 2014.
  9. Český statistický úřad Počet obyvatel v obcích - k 1.1.2016  (tjekkisk) - Praha : 2016.
  10. Český statistický úřad Počet obyvatel v obcích - k 1.1.2017  (tjekkisk) - Praha : 2017. - ISBN 978-80-250-2770-7
  11. Český statistický úřad Počet obyvatel v obcích - k 1.1.2018  (tjekkisk) - Praha : ČSÚ , 2018. - ISBN 978-80-250-2843-8
  12. Český statistický úřad Počet obyvatel v obcích - k 1.1.2019  (tjekkisk) - Praha : ČSÚ , 2019. - ISBN 978-80-250-2914-5
  13. Český statistický úřad Počet obyvatel v obcích - k 1.1.2020  (tjekkisk) - Praha : ČSÚ , 2020.
  14. Český statistický úřad Počet obyvatel v obcích - k 1.1.2021  (tjekkisk) - Praha : ČSÚ , 2021.

Links