Ricci-tensoren , opkaldt efter Ricci-Curbastro , angiver en af måderne at måle krumningen af en manifold på, det vil sige i hvilken grad geometrien af en manifold adskiller sig fra geometrien af et fladt euklidisk rum . Ricci-tensoren er ligesom den metriske tensor en symmetrisk bilineær form på tangentrummet af en Riemann-manifold . Groft sagt måler Ricci-tensoren volumendeformationen , det vil sige i hvilken grad n - dimensionelle områder af en n - dimensional manifold adskiller sig fra lignende områder i det euklidiske rum. Se den geometriske betydning af Ricci-tensoren.
Normalt betegnet med eller .
Lad være en n - dimensional Riemannmanifold , og lad være tangentrummet til M i punktet p . For et hvilket som helst par af tangentvektorer ved p , afbildes Ricci-tensoren per definition til sporet af en lineær automorfi givet af Riemann-krumningstensoren R :
Hvis lokale koordinater er angivet på manifolden, kan Ricci-tensoren udvides til komponenter:
hvor er sporet af Riemann-tensoren i koordinat-repræsentationen.
I et kvarter til ethvert punkt p i en Riemannmanifold kan man altid definere specielle lokale koordinater, de såkaldte normale geodætiske koordinater , hvor geodætikken fra punktet p falder sammen med linjerne, der går gennem oprindelsen. På selve punktet p er den metriske tensor lig med metrikken for det euklidiske rum (eller Minkowski-metrikken i tilfælde af en pseudo-riemannsk manifold ).
I disse specielle koordinater udvides volumenformen til en Taylor-serie omkring p :
Således, hvis Ricci-krumningen er positiv i retningen af vektoren , så vil den smalle kegle af geodætik, der udgår fra punktet p i retningen , have et mindre volumen end den samme kegle i det euklidiske rum. Tilsvarende, hvis Ricci-krumningen er negativ, vil den smalle kegle af geodetik i retning af vektoren have et større volumen end den euklidiske.
Lad der være en komplet -dimensionel Riemann-manifold med