ATI grafikkort suffikser
Den aktuelle version af siden er endnu ikke blevet gennemgået af erfarne bidragydere og kan afvige væsentligt fra den
version , der blev gennemgået den 24. marts 2017; checks kræver
2 redigeringer .
ATI-grafikkort kan have et af mange suffikser tilføjet til deres navn for at angive deres ydeevne inden for deres lineup. Brugen af suffikser blev afbrudt med udgivelsen af produkterne i Radeon HD 3000-serien , hvorefter de sidste to cifre i modelnavnet blev brugt til at angive produktets relative ydeevne, med undtagelse af "X2"-suffikset, som angiver dual-chip løsninger, det vil sige de produkter, der har to grafikprocessorer på et printkort. Nedenfor er en liste over suffikser brugt til tidligere generationer af produkter, sorteret fra mindst ydende (øverst på listen) til mest ydende (nederst).
Ikke alle suffikser bruges i individuelle kortlinjer. Denne liste gælder ikke for NVIDIA- kort , den påvirker kun navnet på kort fremstillet af ATI.
Beskrivelse/Generelle bestemmelser
Hvert suffiks er beregnet til at angive et generelt sæt funktioner og begrænsninger, der gælder for forskellige kortlinjer og forskellige grafikkerner. Dette refererer til antallet af tilgængelige databehandlingsenheder (pipelines), bitbredden af videohukommelsesgrænsefladen samt clockfrekvensen af grafikkernen og videohukommelsen.
- Databehandlingsenheder er antallet af databehandlingsenheder, også kendt som " grafikrørledninger "; forskellige suffikser inden for samme linje kan indebære den samme grafikkerne, men samtidig kan billigere/mindre produktive suffikser have et antal blokerede pipelines, som ikke bruges af kortet. Hver af disse "pipelines" inkluderer traditionelt én rasteriseringsenhed såvel som en eller flere teksturmapping-enheder og en pixel shader-behandlingsenhed . Men i forhold til kortene i Radeon X1000-serien skal det bemærkes, at "pipelinen" faktisk ikke eksisterer, så i dette tilfælde vil helheden af alle fælles grupperede behandlingsenheder, tællet med antallet af rasteriseringsenheder, blive underforstået.
- Hukommelsesinterface - Denne form for grafisk kerneinterface har sin egen videohukommelse . Tallet er mængden af data i bit, der kan læses fra eller skrives til hukommelsen ved hver hukommelsescyklus. Kortene i Radeon X1000-serien har også en intern " ringbus ", der er dobbelt så bred som dens faktiske eksterne grænseflade; i dette tilfælde bruges den reelle grænsefladebredde, ikke bredden af ringbussen.
- Urhastigheder er den hastighed, som grafikkernen og videohukommelsen fungerer med, og de behøver ikke at matche. En højere clockhastighed betyder, at grafikkernen og/eller videohukommelsen kan udføre flere operationer pr. sekund. Alle moderne grafikkort bruger DDR SDRAM , som kører med dobbelt clockhastighed af den faktiske clockhastighed for at opnå bedre ydeevne. Alle klokhastigheder for DDR RAM nævnt i denne artikel er deres effektive "DDR-frekvenser", og deres faktiske klokhastigheder er halvdelen af de anførte værdier.
- Køling. Dette chipset er kendt for sine høje temperaturer. Brugen af tredjeparts køleenheder anbefales stærkt.
HM (HyperMemory)
Et karakteristisk træk ved 'HyperMemory'-kort er deres brug af HyperMemory -teknologi udviklet af ATi Corporation. Kort sagt er de temmelig tæt på alle andre budgetkort med 'SE' eller 'LE.' suffikser.
- Databehandlingsenheder: Alle HyperMemory-aktiverede kort, der i øjeblikket produceres, bruger low-end grafikkerner, og alle databehandlingsenheder er tilgængelige for dem. I enhver serie af kort med 'HyperMemory'-kort kan 'SE'- eller 'LE'-kort også være til stede, som set fra grafikkernens synspunkt er ens i effektivitet.
- Hukommelsesgrænseflade: Som en generel regel er kort, der anvender HyperMemory-teknologi, meget afhængige af egenskaberne ved systemdækkende RAM, og har dermed en ret smal grænseflade til kortets egen videohukommelse; det vil være enten 64-bit eller 32-bit, hvilket ofte er lavere end selv lignende 'SE'- eller 'LE'-kort.
- Clock Speeds: HyperMemory-aktiverede kort kører typisk med en kerne-clock-hastighed svarende til den for kort, der bruger den samme kerne og bærer 'LE' eller 'SE' suffikset, hvilket refererer til det lavere prissegment af kortlinjen. Hukommelsesure kan være endnu lavere; de er altid de laveste i en given linje, men kan være lige så hurtige som 'LE' eller 'SE' kort.
SE (Special/Slow Edition)
'SE' refererer til det lavere prissegment ("budget") for kort i Radeon-serien; sådanne kort er i samme segment som 'HyperMemory'-kompatible kort, selvom kort med 'SE'-suffikser, medmindre andet er angivet, ikke bruger HyperMemory-teknologi.
- Behandlingsenheder: Kort med 'SE'-suffikser kan endda have dyrere, dyrere grafikkerner, men de vil altid være de svageste kort i rækken af kort, der bruger den valgte kerne, og kun kort med 'HyperMemory' og 'LE' er omkring samme niveau. Hvis dette suffiks bruges i en avanceret linje, der bruger en kerne med mere end fire rørledninger, vil halvdelen af dem blive blokeret.
- Hukommelsesgrænseflade: Afhængigt af modellen kan kort med 'SE'-suffikser have en 64-bit, 128-bit eller i nogle tilfælde 256-bit grænseflade. Ofte vil sådanne kort have en halvt skåret (fra mulig) grænsefladebredde tilgængelig til brug for grafikkernen.
- Urhastigheder: Kort med suffikset 'SE' vil have de laveste klokkehastigheder i kerne- og videohukommelsen i rækken; kerne-clockhastigheder afhænger af, om kortet er 'LE' eller 'HyperMemory', og videohukommelseshastigheden afhænger af 'LE'-suffikset, men kan være hurtigere end et 'HyperMemory'-kompatibelt kort.
LE (Limited/Lite Edition)
Kort med 'LE'-suffikser, såvel som kort med 'SE'-suffikser, er designet med den laveste ydeevne blandt kort, der bruger denne grafikkerne. En videokortlinje kan indeholde et kort med suffikset 'LE' eller et kort med suffikset 'SE', men ikke begge dele; på grund af dette anses de nogle gange for at have et lignende præstationsniveau.
GT (Gran Turismo)
Kort med 'GT' suffikser er blandt de lavere ydende og dyrere suffikser, på trods af at de er udstyret med grafikkerner designet til high-performance ("entusiast") segmentet, hvilket resulterer i et kort designet til mainstream segmentet.
- Behandlingsenheder: Kort med 'GT'-suffikser har grafikkerner, der er på ydeevneniveauet (designet til entusiaster), men med nogle blokke blokeret; Radeon X800GT havde kun 8 ud af 16 mulige pipelines, mens Radeon X1900GT havde 12 ud af 16 mulige behandlingsenheder.
- Hukommelsesgrænseflade: Alle kort med 'GT'-suffikser er baseret på grafikkerner ved hjælp af en 256-bit hukommelsesgrænseflade.
- Urhastigheder: For kort med 'GT'-suffikser er hukommelseshastigheden normalt ret hurtig og nærmer sig et niveau, der kan sammenlignes med det for kort med høj ydeevne med 'XT'-suffikser. Imidlertid er kernens hastighed generelt meget lavere, som i kort med suffikser svarende til massemarkedssegmentet.
RX
Endelsen 'RX' er identisk med 'GT'; en virksomhed kan udstede et kort og give det suffikset 'RX' eller 'GT', men der har aldrig været et kort på markedet med begge suffikser på én gang; på grund af dette kan de begge betragtes som lige i ydeevne.
(ingen suffiks)
I modsætning til implicit kortpositionering betyder fraværet af et suffiks for de fleste moderne kort IKKE, at det er en "standard" model. Hvad mere er, placerer den bare kortet nogenlunde midt på linjen med hensyn til ydeevne og pris.
- Databehandlingsenheder: Afhængigt af den anvendte grafikkerne kan et kort uden suffiks have et andet antal tilgængelige pipelines. I nogle avancerede produktlinjer såsom Radeon 9800 og tidligere, Radeon X1900, sammen med mainstream produktlinjer såsom Radeon X1300 eller X700, kan kortet have alle processorenhederne i grafikkernen tilgængelige. I nogle andre produktlinjer, såsom Radeon X800, har kortet et reduceret sæt af tilgængelige pipelines; i tilfældet med X800 er kun 12 af de 16 grafiske kernepipelines tilgængelige.
- Hukommelsesgrænseflade: Hukommelsesgrænsefladen på Radeon-seriens kort uden suffiks afhænger af den anvendte grafikkerne. Det kan være 64-bit, 128-bit eller 256-bit. Sådanne kort får altid den maksimale tilgængelige bitdybde af grænsefladen, der understøttes af den brugte grafikkerne.
- Urhastigheder: Urhastigheder for kort uden suffikser varierer efter serie; i ældre serier, såsom Radeon 7200 og Radeon 8500, var dette den maksimale frekvens til rådighed for et kort i dets linje. Med introduktionen af 'Pro'-suffikset indikerer fraværet af suffikset normalt en lavere clockhastighed for grafikkernen og videohukommelsen sammenlignet med kort, der bærer 'Pro'-suffikset.
GTO
Noget der ligner 'GT'-suffikset. Kort med suffikset 'GTO' har en grafikkerne designet til ydeevne (entusiast) segmentet med reducerede specifikationer, hvilket resulterer i et mindre kraftfuldt/billigere kort.
- Databehandlingsenheder: kort med 'GTO'-suffikser har ¾ pipelines til rådighed i den grafiske kerne; resten er blokeret. I modeller med suffikser 'GTO', der i øjeblikket eksisterer, var det 12 transportører tilgængelige med 4 mere blokerede.
- Hukommelsesgrænseflade: Alle eksisterende kort med 'GTO'-suffikser er baseret på ydeevne (entusiast) grafikkerner og bruger en fuld 256-bit grænseflade.
- Urhastigheder: Urhastighederne for grafikkernen og videohukommelsen er ret høje; de har en tendens til at matche frekvenserne på kort med 'XL'-suffikser.
Pro
Når det oprindeligt blev brugt med kort som Radeon 9000pro og 9700pro, indikerede 'Pro'-suffikset det højest ydende segment af Radeon-seriens kort. Men med introduktionen af Radeon 9600XT- og 9800XT-kortene i 2004 er det kommet til at betyde mindre ydeevne og mindre omkostninger end ydeevnesegmentets suffikser (for entusiaster).
- Databehandlingsenheder: I kort med lavere ydeevne med dette suffiks er alle grafiske kernepipelines tilgængelige. I grafikkerner, der kan have op til 16 pipelines, har kort med suffikset 'Pro' kun 12 pipelines tilgængelige; de andre 4 er blokeret. I Radeon x1650-serien er 4 pipelines tilgængelige til X1650pro, sammenlignet med 8 til X1650XT, da begge kort bruger forskellige kerner.
- Hukommelsesgrænseflade: Afhængigt af den anvendte grafikkerne kan kort med 'Pro'-suffikser have en 128-bit eller 256-bit grænseflade; dette er lig med den maksimale størrelse, som kernen har.
- Urhastigheder: Kerne- og hukommelses-clock-hastighederne for kort med 'pro'-suffikserne er betydeligt højere end de fleste andre kort. Men i løbet af de sidste par år har det været dækket af suffikset XT og dets derivater.
XL
'XL'-suffikset angiver et præstationskort (beregnet til entusiaster), men to eller flere skridt væk fra toppen af linjen.
- Databehandlingsenheder: 'XL' er det laveste suffiks, som altid har alle potentielt tilgængelige grafiske kernepipelines. Radeon 9800XL havde 8 pipelines, mens X800XL og X1800XL havde 16 pipelines hver.
- Hukommelsesgrænseflade: Alle kort med suffikset 'XL' bruger grafikkerner med en fuld 256-bit hukommelsesgrænseflade.
- Urhastigheder: I alle henseender, bortset fra klokkehastighed, er kort med 'XL'-suffikser meget lig deres modstykker med 'XT'-suffikser. De opererer dog med væsentligt lavere frekvenser. Både X800XL- og X1800XL-kort har en hukommelsesklokhastighed på 1000 MHz. Urfrekvenserne for deres kerner er henholdsvis 400 MHz og 500 MHz; kort med clockhastigheder over 100 MHz kan findes i deres respektive produktlinjer.
XT (eXTreme)
'XT'-suffikset angiver det højest ydende Radeon-grafikkort; over det er kun suffikserne 'XT PE' og 'XTX', begge afledt af det.
- Databehandlingsenheder: Kort med dette suffiks har et betydeligt antal tilgængelige behandlingsenheder, normalt alle tilgængelige i den grafiske kerne. Antallet kan variere afhængigt af kernen; kort som Radeon 9550XT og X1300XT har 4 pipelines, hvilket er mindre end noget kort med suffikset 'XT', kort som Radeon 9800XT og X700XT har 8 pipelines, og kort som Radeon X800XT og X1800XT har det højeste antal af 16 pipelines .
- Hukommelsesgrænseflade: Kort med suffikset 'XT' har den største tilgængelige hukommelsesgrænseflade på denne linje; det er et 128-bit interface til kort rettet mod det almindelige marked, såsom Radeon X1300XT eller X1650XT, eller et 256-bit interface til kort, der bruger entusiast/performance grafikkerner, såsom Radeon 9800XT eller X1800XT.
- Urhastigheder: Både hukommelsen og kerne-clockhastighederne for kort med suffikset 'XT' er indstillet meget højt. På de linjer, hvor de præsenteres, for kort med suffikserne 'XT PE' og 'XTX', er hastighederne sat endnu højere, men denne forskel er ikke stor.
XT PE (eXTreme Platinum Edition)
'XT PE'-suffikset er tildelt kort, der bruger de dyreste og mest kraftfulde ATi-grafikkerner. I nyere kort er det blevet erstattet af det nye 'XTX' suffiks.
- Databehandlingsenheder: Kort med dette suffiks har et stort antal behandlingsenheder til rådighed, alt hvad grafikkernen har. Til dato er dette omtrent lig med 16 "transportbånd".
- Hukommelsesinterface: I dag har alle kort med dette suffiks et 256-bit hukommelsesinterface.
- Urhastigheder: For alle kort med suffikset 'XT PE' er grafikkernens urhastighed indstillet til et meget højt niveau; det varierer fra 520 MHz for Radeon X800XT PE til 700 MHz for Radeon X1800XT PE. Hvad angår hukommelsen, er dens hastighed blandt de højeste tilgængelige hastigheder på det tidspunkt, hvor videokortet blev frigivet.
XTX
'XTX'-suffikset gives kun til kort, der bruger de dyreste og mest kraftfulde ATi-grafikkerner. Det erstattede det forældede 'XT PE'-suffiks.
- Databehandlingsenheder: Kort med dette suffiks har et stort antal behandlingsenheder til rådighed, alt hvad grafikkernen har. I dag er dette omtrent lig med 16 "transportbånd".
- Hukommelsesinterface: I dag har alle kort med dette suffiks et 256-bit hukommelsesinterface.
- Clock Speeds: For begge linjer af kort med suffikset 'XTX' kører kernen ved 650 MHz. Videohukommelsen kører med en højere frekvens end de fleste (hvis ikke alle) kort, der er tilgængelige på introduktionstidspunktet; Videohukommelsen i Radeon X1900 XTX er overclocket til 1550 MHz, hvilket er højere end alle de andre, bortset fra GeForce 7800GTX 512 og GeForce 7900 GTX, på tidspunktet for udgivelsen. Radeon X1950 XTX er det første videokort, der bruger GDDR4-hukommelse, det eneste kort, der også har GDDR4-hukommelse, er ATI Radeon HD 2600 XT. Videohukommelsen på Radeon x1950 XTX fungerer ved en frekvens på 2000 MHz, hvilket kun kan sammenlignes med NVIDIA GeForce 8600 GTS og er ringere end ATI Radeon HD 2600 XT og NVIDIA GeForce 8800 Ultra.
Se også
Links