William Somerset | |
---|---|
engelsk William Somerset | |
| |
5. Baron Herbert | |
26. november 1549 - 21. februar 1589 | |
Forgænger | Henry Somerset |
Efterfølger | Edward Somerset |
3. jarl af Worcester | |
26. november 1549 - 21. februar 1589 | |
Forgænger | Henry Somerset |
Efterfølger | Edward Somerset |
Fødsel | omkring 1526 |
Død |
21. februar 1589 |
Gravsted | Raglan , Monmouthshire |
Slægt | Somersets |
Far | Henry Somerset, 2. jarl af Worcester |
Mor | Elizabeth Brown |
Ægtefælle | Christiane North, Theophila Newton |
Børn | Edward Somerset, 4. jarl af Worcester , Lady Elizabeth Somerset, Lady Lucy Somerset |
Priser | |
Mediefiler på Wikimedia Commons |
William Somerset ( eng. William Somerset ; omkring 1526 - 21. februar 1589) - engelsk aristokrat, 5. baron Herbert , 3. jarl af Worcester . Ridder af strømpebåndsordenen . Hofmand for Tudor-monarkerne , der deltog som herre i mange skelsættende retssager.
William Somerset tilhørte en sidegren af Plantagenet -dynastiet . Han var den ældste søn af Henry Somerset, 2. jarl af Worcester og 4. baron Herbert , og hans anden kone, Elizabeth Browne. Fra en ung alder var Somerset ved det kongelige hof: den 25. juli 1544 blev han udnævnt til overherre for Henrik VIII , på dagen for kroningen af Edward VI (20. februar 1547) blev han slået til ridder. Ved sin fars død i 1549 blev William 3. jarl af Worcester og 5. baron Herbert og arvede omfattende godser i en række amter i England. I 1551 deltog han i en ambassade i Frankrig, og i slutningen af samme år sad han i retssagen mod den tidligere protektor Edward Seymour, 1. hertug af Somerset , som blev anklaget for en forbrydelse , og som den yngste af Lords var først til at afgive sin stemme for fordømmelse. Hertugen blev dømt til døden og hurtigt henrettet [1] .
I 1553 underskrev jarlen af Worcester modvilligt Edward VI's testamente, hvorefter kronen overgik til Henrik VIII's grandniece, den protestantiske Jane Gray . Sidstnævnte blev afsat kort efter monarkens død af hans halvsøster, den katolske Mary , og Somerset var til stede ved proklamationen af den nye dronning den 19. juni 1553 i St. Paul's Cathedral . Den 1. oktober deltog han i Marys kroningsceremoni. William tjente senere som fredsdommer i Shropshire og Worcestershire [1] .
Allerede i 1558 døde Mary, og hendes halvsøster, den protestantiske Elizabeth , blev dronning . Jarlen af Worcester blev fremtrædende i den nye monarks følge; dog forblev han katolik, hvilket nogle gange førte til anstrengte forhold mellem ham og kronen. Så i 1566 nægtede Somerset at anerkende handlingen om indvielse til bisperådet i den reformerte ånd. I 1569 blev han mistænkt for at være klar til at slutte sig til oprøret fra de nordlige katolske herrer, blandt hvilke hans søsters mand Thomas Percy var, og også for at sympatisere med ideen om at gifte hertugen af Norfolk med Mary af Skotland , for at dette par i fremtiden skulle besætte den engelske trone. Elizabeth var overbevist om grundløsheden af disse mistanker. I 1570 blev jarlen gjort til ridder af strømpebåndet , og i 1571 deltog han i retssagen mod Norfolk, som blev dømt til døden og senere halshugget [1] .
I december 1572 blev jarlen af Worcester udnævnt til ekstraordinær ambassadør i Frankrig for at repræsentere dronningen ved dåben af Charles IX 's datter Mary Elizabeth . Han drog ud den 18. januar 1573, i Den Engelske Kanal blev han angrebet af pirater, og flere af jarlens folk blev dræbt. Mens han var i Paris, viste Sir William sin loyalitet over for kronen ved at nægte at se sin søster, grevinden af Northumberland, som var i eksil. Den 22. april 1579 blev han udnævnt til løjtnant af strømpebåndsordenen; samme år var Somerset kommissær for hævetropper i Monmouthshire . I 1586 deltog jarlen i retssagen mod Mary af Skotland, som blev dømt til døden, og i juli 1588 samlede han tropper for at forsvare riget mod den spanske uovervindelige armada [1] .
William Somerset døde den 21. februar 1589 og blev begravet på Raglan Castle i Monmouthshire, i kirken St Cadoc [2] [1] .
Den 3. jarl af Worcester var en protektor for kunsten: Især støttede han den berømte Elizabethanske skuespiller Edward Allen . Det er kendt, at Somerset-skuespillertruppen i 1568 turnerede i Stratford-upon-Avon , og William Shakespeares far var dengang foged i denne by . Efter Sir Williams død kom denne trup under protektion af Henry Herbert, 2. jarl af Pembroke [1] .
William Somerset giftede sig to gange, med Christiana North, datter af Edward North, 1st Baron North , og Alice Squire, og med Theophila Newton, datter af John Newton og Margaret Poyntz. I det første ægteskab blev født:
[vis] Forfædre til William Somerset | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
|
Tematiske steder | |
---|---|
Ordbøger og encyklopædier |
|
Slægtsforskning og nekropolis |