| Chuvash ordbog | |
|---|---|
| Chăvash sămahĕsen kĕneki | |
| Forfatter | N. I. Ashmarin |
| Genre | synonymordbog |
| Originalsprog | Chuvash , russisk , latin |
Ordbog over det chuvashiske sprog N. I. Ashmarin ( Chuvash. Chӑvash сӑmakhӗsen kӗneki , Late Lat. Thesaurus linguae tschuvaschorum ) er den største synonymordbog for det chuvashiske sprog, udarbejdet af lingvist , turkolog N. I. Ashmarin og A.phil . Han spillede en væsentlig rolle i udviklingen af Chuvash leksikografi og kultur generelt. I turkisk og russisk leksikografi er den med hensyn til materialerigdommen på niveau med sådanne publikationer som ordbogen over det russiske sprog af V. I. Dahl og ordbogen over det yakutiske sprog af E. K. Pekarsky . I de første udgaver af ordbogen blev der sammen med oversættelsen brugt fortolkninger på russisk og delvist på latin, illustrerende materiale blev givet i store mængder. I de sidste numre er der kun givet en oversættelse til russisk med et minimum af understøttende eksempler.
Ved at kalde ordbogen "Thesaurus" fandt Ashmarin det ikke hensigtsmæssigt at bruge normative og andre restriktive retningslinjer. Dette forklarer inklusion i ordforrådet af arkaiske, dialektiske, stilistisk reducerede, endda "abstruede" og mørke ord, onomatopoeia, forskellige varianter af et ord; både almindelige leksikon og lokale navne, personnavne, øgenavne, øgenavne; både hele ord og deres dele eller sammensatte navne, sætninger. Forfatteren forsøgte at give så mange faktuelle oplysninger som muligt om objekter og fænomener kaldet med ord.
Ordbogens volumen er 17 bind. N. I. Ashmarin nåede selv at udarbejde fem bind [1] . Fra marts 1928 , på anbefaling af N.V. Nikolsky , begyndte N.I. Ashmarin at blive assisteret med at behandle materialer og forberede manuskriptet til 17-binds Dictionary of the Chuvash Language af N.A. Rezyukov , som deltog i kompileringen af 6 numre. Efter N. I. Ashmarins død forberedte N. A. Rezyukov uafhængigt bind 8-14 til udgivelse. Den velkendte russiske orientalist - turkolog , akademiker V. A. Gordlevsky skrev i sine erindringer "Til minde om N. I. Ashmarin": "I fire år blev udgivelsen af ordbogen igen suspenderet, og fra det sjette nummer lykkedes det N. I. Ashmarin kun at forberede syvende nummer til udgivelse; den endelige forberedelse af det efterfølgende materiale blev foretaget af Chuvash Research Institute og en mangeårig samarbejdspartner af N. I. Ashmarin, N. A. Rezyukov” [2] .
Forud for udarbejdelsen af ordbogen gik der en del forarbejde. Ashmarin satte et mål for at afspejle i ordbogen ikke kun ord, men også arven fra århundreders historie, kultur og levevis, verdenssyn, tro og ritualer, Chuvash-folkets mundtlige kreativitet. Dette kommer til udtryk i det program, som videnskabsmanden har udarbejdet til indsamling af materialer til ordbogen. Baseret på dette program, med hjælp fra I. Ya. Yakovlev og elever fra Simbirsk Chuvash lærerskole, brede kredse af Chuvash intelligentsia og præster, indsamlede han en enorm mængde materiale fra forskellige regioner med Chuvash befolkningen. To udgaver af Ordbogen blev udgivet før revolutionen i 1917. De første to bind af den reviderede udgave udkom i Kazan i 1928 og 1929. Efterfølgende bind blev udgivet i Cheboksary . Det sidste bind af Ordbogen udkom i 1950.
Materialet til ordbogen blev hovedsageligt indsamlet før 1917, så det moderne ordforråd og terminologi, som det chuvashiske litterære sprog behersker, fik kun lidt refleksion i det. De seneste udgaver af Ordbogen er stærkt udtømte som følge af udelukkelsen fra registret af ord, der ikke svarer til sovjetperiodens ideologiske kanoner. Især mangler de næsten fuldstændigt ordforråd og fraseologi forbundet med etniske overbevisninger og ritualer, såvel som den kristne religion.
Der er 54633 poster i ordbogen. Sammensætningen af materialet, der præsenteres i det, er karakteriseret ved følgende figurer: artikler om individuelle ord og deres dele - 42711, om konstituerende enheder - lidt mindre end 13 tusinde, 9114 artikler er afsat til egennavne. Af taleleddene dominerer navneord (14246) og verber (7440). Mange efterligninger (2052) og dunkle ord (1921). Til at illustrere ordenes betydning og brug blev der udover taleeksempler og tekstcitater brugt titusindvis af uddrag af folkeviser, ordsprog, ordsprog, tegn mv.
Med henblik på videnskabelig undersøgelse af Chuvash-sproget noterede Ashmarin omhyggeligt alle de fonetiske træk ved ord efter at have udviklet et originalt transskriptionssystem til dette. Forfatteren arrangerede ordbogsposter ikke efter det almindeligt accepterede alfabet, men efter graden af faldende klang: først går ord til vokaler, derefter til klanglige konsonanter, efter dem - til resten af konsonanterne. Sammen med det alfabetiske princip anvendes redeprincippet - gruppering af ord efter deres oprindelse fra én rod, samt det strukturelle princip - først er der individuelle ord relateret efter oprindelse, derefter kombinationer med dem.