Historien om zar Saltan (opera)

The Tale of Tsar Saltan er en opera i 4 akter med en prolog (i 7 scener) af Nikolai Andreevich Rimsky-Korsakov . Libretto af Vladimir Belsky baseret på eventyret af samme navn af A. S. Pushkin .

Oprettelseshistorie

Ideen om at skrive en opera baseret på plottet i Pushkins eventyr kom til komponisten kort efter slutningen af ​​The Tsar's Bride , og udviklingen af ​​manuskriptet begyndte i vinteren 1898-1899. Det var meningen, at operaen skulle afsluttes ved hundredeåret for Pushkins fødsel (i 1899). Komponistens aktive samarbejdspartner var hans librettist V. I. Belsky . I foråret 1899 begyndte komponisten at komponere musik. I efteråret var operaen blevet skrevet, og partituret stod færdigt i januar året efter . Premieren på "The Tale of Tsar Saltan" fandt sted den 21. oktober (2. november) 1900 på scenen i Moskvas private opera - Solodovnikov Theatre Association . Dirigent - Mikhail Ippolitov-Ivanov . Produktionsdesigner - Mikhail Vrubel .

Komponisten selv var især glad for denne opera. Efter den dramatiske " Zarens Brud " blev hun indbegrebet af let, let humor. I 1901 skrev Rimsky-Korsakov, mens han gennemgik korrekturlæsningen af ​​Saltan, til Zabela-Vrubel :

Nogle gange, som i aftes, da ... jeg nåede svanernes arie, begynder pludselig en bølge af stolthed, selvtilfredshed og beundring for ens egen kreativitet. Man tænker, hvor klog, poetisk og smuk jeg var dengang, selvfølgelig i musikkens betydning. [en]

Saltan var den sidste opera, hvor Moskvas private opera spillede en ledende rolle i sin scenehistorie. Efterfølgende gav Rimsky-Korsakov premiere på sine operaer til de kejserlige teatre.

Tegn

Plot

Handlingen foregår dels i byen Tmutarakan , dels på Buyan Island .

Prolog

Vinteraften. Landsbyens lys. Tre søstre spinner. De ældre og mellemste søstre er ikke for nidkære, opmuntret af Baba Babarikha:

Strander ikke gennem magt, der
er mange dage forude!

Den yngre søster, Militrice, må dog ikke sidde med hånden. De ældre søstre praler over for hinanden om deres statur og skønhed og drømmer om, hvad de hver især ville gøre, hvis hun blev en dronning. Ved døren til værelset standsede zar Saltan og gik forbi med et følge af boyarer. Han lytter til søstrenes samtale. Den ældste af dem lover at arrangere en fest for hele verden, den mellemste lover at væve klæder, mens Militrisa lover at føde en helt for faderkongen.

Kongen kommer ind i rummet. De lamslåede søstre og Babarikha falder på knæ. Kongen beder alle om at følge ham til paladset for at blive: Militrisa - dronningen og hendes søstre - kokken og væveren. Søstrene er irriterede og beder Babarikha om at hjælpe dem med at hævne sig på Militris. Sidstnævnte foreslår en plan: når Saltan tager af sted til krigen, og hans kone føder en søn, vil de sende zaren et brev i stedet for glædelige nyheder:

"Dronningen fødte om natten
ikke en søn, ikke en datter,
ikke en mus, ikke en frø,
men et ukendt lille dyr."

Søstrene godkender planen og fejrer sejren på forhånd.

Første akt

Det kongelige hof i Tmutarakan. Militris er trist. I nærheden af ​​hende Babarikha og bøffel , tjenere og ved porten - vagter. Kokken kommer ind med en bakke mad. En gammel bedstefar dukker op og beder om at blive sluppet igennem til prinsen for at more ham med eventyr. Væveren kommer for at vise det indviklede tæppe, hun har vævet. Kongen vågnede. Barnepigerne synger for ham en munter børnesang "Ladushki". Det kongelige hof er fyldt med mennesker. Alle beundrer prinsen, og koret skåler til ære for ham og dronningen.

Når han skubber menneskemængden væk, vælter en beruset budbringer ind med et brev fra zar Saltan. Han klager til dronningen over, hvor dårligt han blev modtaget af kongen, og taler om den "gæstfrie" bedstemor, der gav ham mad og gjorde ham fuld. Diakoner læser kongebrevet:

"Kongen beordrer sine bojarer,
Uden at spilde tid,
Og dronningen og afkommet
I en tønde, kast i afgrunden af ​​vand."

Alle er forvirrede. Militris er fortvivlet. Søstrene og Babarikha glæder sig vredt. Tsarevich Gvidon hentes ind. Dronningen omfavner ham og udøser sin sorg i en trist sang. De ruller en kæmpe tønde ud. Til folkets gråd og klagesang bliver dronningen og hendes søn indmuret i en tønde og eskorteret til kysten. Mængdens gråd smelter sammen med støjen fra de modkørende bølger.

Anden akt

Kysten af ​​øen Buyana. Orkestret tegner et majestætisk billede af vandelementet. På toppen af ​​bølgen dukker en tønde op og forsvinder derefter. Efterhånden falder havet til ro, kaster tønden i land, og Militrisa og den modne prins kommer ud af den. De glæder sig over frelsen, men dronningen er bekymret: "Øen er jo tom og vild". Gvidon beroliger sin mor og går i gang – han laver bue og pil. Pludselig er der en støj af kamp og et støn: det er på havet, at "en svane blandt dønningerne slår, en drage styrter hen over den."

Guidon tager sigte og affyrer en pil fra sin bue. Det blev mørkt. Den forbløffede dronning og prins ser en svanefugl komme op af havet. Hun henvender sig til sin frelser Gvidon med taknemmelighed, lover at betale ham med venlighed og afslører sin hemmelighed:

Du reddede ikke svanen, du
efterlod pigen i live.
Du dræbte ikke dragen, du
skød troldmanden.

Svanefuglen råder til ikke at sørge, men at gå i seng. Militrisa og Gvidon beslutter sig for at følge rådet. En mor synger en vuggevise for sin søn. Begge falder i søvn. Daggry er på vej, den fabelagtige by Ledenets rager ud af morgentågen. Dronningen og prinsen vågner op og beundrer synet, og Gvidon gætter:

Jeg ser:
min svane morer mig.

Et jublende folk kommer ud af byens porte, takker Gvidon for at slippe af med den onde troldmand og beder om at få regere i den herlige by Ledenets.

Tredje akt