| nordlige paiute | |
|---|---|
| lande | USA |
| Regioner | Nevada , Oregon , Idaho , Californien |
| Samlet antal talere | 500 [1] - 700 [2] |
| Klassifikation | |
| Kategori | Sprog i Nordamerika |
| Nordlig underfamilie Numian gren vestlig gruppe | |
| Skrivning | latin |
| Sprogkoder | |
| ISO 639-1 | — |
| ISO 639-2 | — |
| ISO 639-3 | pao |
| WALS | pno |
| Atlas over verdens sprog i fare | 1465 , 859 og 1466 |
| Etnolog | pao |
| ELCat | 1916 |
| IETF | pao |
| Glottolog | nord2954 |
Northern Paiute (også Paviotso ) er et sprog i den vestlige gruppe af den numiske gren af den uto-aztekanske sprogfamilie.
Det nordlige Paiute-sprog tilhører den vestlige gruppe af den numiske gren af den uto-aztekanske sprogfamilie sammen med monosproget .
Der er tre dialekter: Bannock, Northern Northern Paiute ( Fort McDermitt , Nevada ) og Southern Northern Paiute ( Yerington , Nevada ).
Northern Paiute er sproget for omkring 20 reservater i Nevada , Idaho , Oregon og Californien . Reservationer har deres egne dialekter, men talere af forskellige dialekter kan sagtens forstå hinanden.
Der er omkring 700 talere af Northern Paiute.Ifølge [Thornes 2003: 2] er mindre end 500 talere flydende i sproget. Selv i de mest isolerede samfund bruges sproget aktivt kun af mennesker af ældre generationer, kun i personlig kommunikation. Unge, der lærte sproget i en tidlig alder, foretrækker engelsk. Fællesskaber gør en indsats for at bevare sproget: introduktion af sproget i skoler, kultur-sprogmøder, lokale publikationer i Northern Paiute.
Northern Paiute er et syntetisk sprog (de fleste grammatiske oplysninger er udtrykt i ordform):
| nɨ | mia-u-kwɨ |
| jeg | go-PNC-FUT |
| 'Jeg går (i øjeblikket).' | |
| tiikwɨ-pitɨ | |
| sne INCH | |
| 'Det begynder at sne.' | |
[Thorns 2003]
Med hensyn til grænser mellem morfemer udviser Northern Paiute agglutinativitet :
| nɨ | mɨ=misu-makwɨ-u-kwɨ |
| jeg | PL=can-finish-PNC-FUT |
| "Jeg vil let besejre jer alle." | |
| waa-naga-kwai | |
| enebær-INTER-LOC | |
| 'blandt enebærerne' | |
[Thorns 2003]
I den simple "besidder-besiddende" gruppe observeres nulmærkning:
| kaabidzi | nodikwa |
| K. | kone |
| 'kone til Kaabiji' | |
Hvis besidderen er en af lokalisatorerne, observeres toppunktsmarkering :
| jaaa | i=dudziʔi |
| her | 1 = hund |
| 'Det er min hund.' | |
Besiddermodifikatorer er dog markeret med skrå kasse (OBL). Der er således spor af afhængighedsmærkning :
| umɨ | wah-u | nɨmɨ | nobi | paba-ʔyu |
| 3.PL | to-OBL | mennesker | hus | stor-NOM |
| 'Huset til disse to mennesker er stort.' | ||||
[Thorns 2003]
Hvis NP ikke består af et enkelt navneord, men indeholder et adjektiv/artikel/demonstrativt stedord, så ændres de med store og små bogstaver (nominativ og skrå, eller, som det hedder i [Snapp et al. 1982], akkusativ). Således er NP-argumentet for et verbum kasuskodet, et tilfælde af afhængighedsmarkering .
| su=tsɨaʔa | ka=tɨpi | mayɨ-u |
| NOM=pige | OBL=rock | find-PNC |
| "Pigen fandt stenen." | ||
[Thorns 2003]
| u-su | paba-u | puku | sagʷani | waha | maca |
| han-NOM | stor OBL | hest | nogle | hø | foder |
| "Han fodrer den store hest med hø." | |||||
[Snap et al. 1982]
Hvad angår markering på verbet, er der et aspektuelt progressivt suffiks, hvis form vælges afhængigt af emnets nummer. Så der er spor af toppunktsmærkning :
| nɨga-wɨnɨ | |
| dans-CONT.SG | |
| "Han danser." | |
| nɨga-wami | |
| dans-CONT.DL | |
| 'De (2) danser.' | |
| nɨga-gono | |
| dans-CONT.PL | |
| 'De danser.' | |
[Thorns 2003]
Men højttalere kan bruge wɨnɨ (CONT.3SG) som standard:
| mɨ=paatusuba | pisa | patakwitsia-wɨnɨ |
| PL=stjerne | godt | hsine-CONT.3SG |
| 'stjernerne skinner virkelig.' | ||
[Thorns 2003]
Således kan man finde eksempler på dobbeltmærkning :
| su=naatsi | onoka | pida-wɨnɨ |
| NOM=dreng | DEM | build.fire-CONT.3SG |
| "Drengen er ved at bygge en brand der." | ||
[Thorns 2003]
Verbets aktanter er kodet efter den akkusative strategi. S-aktanter er kodet af nominativ:
| su=huupi | oʔo | lykkelig |
| NOM=pind | der | ligge |
| "Pinden ligger der." | ||
| su=nɨmɨčozinna | yotsi-pidɨ-u |
| NOM=flyvende.væsen | flyve-ankommer-PNC |
| 'Nemechozinna kom flyvende.' | |
A-aktanten af det transitive verbum er kodet af nominativ, og P-aktanten af skrå:
| su=nana | ka=naatsi | maʔi |
| NOM=mand | OBL=dreng | beskadige |
| "Den mand gjorde den dreng ondt." | ||
[Thorns 2003]
Umarkeret ordrækkefølge - SOV:
| nɨ | ka=tuku | kuhani |
| jeg | OBL=kød | laver mad |
| "Jeg er ved at tilberede kødet." | ||
| u-su | i-buukɨ | tsa-kibuʔi-u |
| 3-NOM | 1=bog | IP/greb-riv-PNC |
| "Han rev min bog i stykker." | ||
[Thorns 2003]
Northern Paiute fonemer har mange allofoner.
Tabel over konsonantfonemer ([Thornes 2003: 17]):
| Bilabial | Alveolær | Alveo-palatal | Labio-velar | Velar | guttural | |
| eksplosiv | s | t | kʷ | k | ʔ | |
| frikativer | s | |||||
| affriterer | ts | c | ||||
| nasal | m | n | ŋ | |||
| Glider | y | w | h |
Alle disse fonemer kan forekomme i begyndelsen af et ord (undtagen /ʔ/, /č/, /ŋ/).
Fortis/LenisKonsonantfonemer i Northern Paiute er ikke stemte/stemmede. Hver konsonant (undtagen h) har dog et svagt/stærkt par (fortis/lenis). Nogle minimale par:
| [tɨna] | [tɨnna] |
| 'trærod)' | 'tandehornsantilope' |
| [tɨβá] | [tɨppá] |
| 'pinjekerne' | 'mund' |
| [waɾa] | [watta] |
| 'frø af sweda' | 'pol' |
| [haga] | [hakka] |
| 'WHO. NOM' | 'WHO. OBL' |
[Thorns 2003]
Fordeling af allofoner af konsonantfonemer [Thornes 2003: 31]:
| Bilabial | Alveolær | Alveo-palatal | Labio-velar | Velar | |||
| eksplosiv | lenis | #__ | s | t | kʷ | k | |
| V__V | p, b, p | t, d, ɾ | kʷ, gʷ, ɣʷ | k, g, ɣ | |||
| fortis | #__ | s | t | kʷ | k | ||
| V__V | pp | tt | kkʷ | kk | |||
| frikativer | lenis | #__ | ʂ 1 | ||||
| V__V | ʂ, ʐ | ||||||
| fortis | #__ | ʂ | |||||
| V__V | ʂʂ | ||||||
| affriterer | lenis | #__ | ts | ||||
| V__V | ts, dz, z | ||||||
| fortis | #__ | ts | |||||
| V__V | tts | ||||||
| nasal | lenis | #__ | m | n | |||
| V__V | m, w̃ | n | |||||
| fortis | #__ | m | n | ||||
| V__V | mm | nn | |||||
| Glider | lenis | #__ | y | w | |||
| V__V | y | w | |||||
| fortis | #__ | ||||||
| V__V | c | kʷ |
1 - tegnet ʂ betegner en frikativ med et dannelsessted mellem alveolær [s] og palatal [ʃ].
PalataliseringPalataliseringen af velarstoppet /k/ (før [č] eller [ǰ]) sker ved morfemgrænser og inden for morfemer i positioner efter /i/ og før /a/:
| [iginu] | /ikinu/ | 'en ske' |
| [iɣo] | /ikɔ/ | 'Sprog' |
| [toniǰa] | /tɔnika/ | 'blomst' |
| [iǰá] | /ika/ | 'enter (SG)' |
[Thorns 2003]
UvulariseringVelar plosiver realiseres som uvulære i position før /ɔ/ og /a/.
| [mɔqɔ] | /mɔkɔ/ | 'sko' |
[Thorns 2003]
Beholdningen af vokalfonemer består af 5 fonemer, som hver har et antal par.
| forreste række | midterste række | bagerste række | |
| Topløft | jeg | ɨ | u |
| Middel stigning | ɔ | ||
| Bundløft | -en |
Der er en række affikser i Northern Paiute, der har allomorfer i henhold til vokalharmoni .
Vægten falder jævnligt på den anden mora. Accenten er ledsaget af en høj tone.
Det følgende er nogle interessante træk ved Northern Paiute-morfologi.
Nominel morfologi i Northern Paiute er ret dårlig. Kun et tal kan markeres som et suffiks på et navn.
FlertalMarkeret
| tua | tuamɨ |
| 'søn' | 'børn' |
| piawabi | pi-biawabi |
| 'gammel dame' | 'gammel dame' |
| nana | naana |
| 'mand' | 'Mænd' |
| naatsi | naʔatsi |
| 'dreng' | 'drenge' |
En simpel substantivfrase kan enten bestå af et stedord eller have følgende struktur [(artikel) (modifikator(er)) vertexnavneord].
ArtiklerArtiklerne i Northern Paiute er proklitiske. De er følsomme over for opposition efter tal, i ental ændres de også efter bogstav. Artiklen er på venstre kant af navneordsfrasen.
| Nominativ | obliquus | |
| Ental | su= | ka= |
| Flertal | mɨ= | mɨ= |
Artikler markerer kun visse NP'er.
ModifikatorerModifikatorer (adjektiver og kvantifikatorer) placeres normalt før toppunktets navn. De er også markeret med en sag:
| Nominativ | obliquus |
| -ʔyu | -u/-ku |
Eksempler [Thornes 2003]:
| su=udɨ-ʔyu | naatsi | kima-u-gi-na |
| NOM=høj-NOM | dreng | kom-PNC-CISL-PTCP |
| "Den høje dreng kommer denne vej." | ||
Northern Paiute har en rig verbal morfologi.
InstrumentalpræfikserDer er en oversigt over præfikser, der angiver et værktøj eller en handlingsmåde. Kan danne store paradigmer, se:
-kwonao - åben
kɨ-kwonao - åben (med mund / tænder)
ma-kwonao - åben (som en kattedør, ved at trykke på)
tsi-kwonao - åben (med nøgle)
tso-kwonao - åben (med hoved)
| tsi-kwiduʔi | |
| IP/skarp omrøring | |
| 'at røre (f.eks. suppe)' | |
| wi-gwiduʔi | |
| IP/lang omrøring | |
| 'bland (lav sauce)' | |
[Thorns 2003]
I de sidste to eksempler ligger forskellen ikke i instrumentets form, men derimod i virkemåden. For at røre suppen, brug spidsen af værktøjerne. For at lave saucen skal du holde værktøjet næsten vandret.
ÅrsagsudledningSom kausativ grammatiseres et instrumentelt præfiks med betydningen "hånd".
| nɨ | pahonayaʔi |
| jeg | være.træt |
| 'Jeg er træt.' | |
| su=natɨzuabi | i=ma-bahonayaʔi |
| NOM=medicin | 1=ÅRSAG-være.træt |
| "Medicinen gør mig træt." | |
[Thorns 2003]
Detransitiv morfologiDetransitive præfikser: {na}(MM) - det midterste præfiks og {tɨ}(APS) - antipassivt.
MellemmarkeringspræfiksetPræfikset {na} koder for en refleksiv, en gensidig og også en passiv.
| nɨ | na-sibana-wɨnɨ |
| jeg | MM-barbering-CONT.3SG |
| "Jeg barberede mig." | |
| una-su | ta | Høje Jim Cabin-wai | na-dapoi-gya-kwɨ |
| DEM-NOM | vi.DL | TJ's kabine-LOC | MM-mød-TRNSL-FUT |
| 'Vi to mødes ved TJ's hytte.' | |||
| i=kwassɨ | na-tsa-kibuʔi-pɨgaʔuy |
| 1=skjorte | MM-IP/greb-riv-PFV |
| "Min skjorte (var) revet i stykker." | |
[Thorns 2003]
AntipassivGrundlæggende vises præfikset {tɨ}, når objektet er ubestemt.
| nɨ | kai | pisa | ka=barnɨ | kuhani |
| jeg | NEG | godt | OBL murmeldyr | laver mad |
| "Jeg kan ikke koge jordsvin godt." | ||||
| nɨ | kai | pisa | tɨ-kuhani |
| jeg | NEG | godt | APS-kok |
| "Jeg kan ikke lave mad godt." | |||
[Thorns 2003]
Transitiv morfologiNorthern Paiute har også suffikser, der øger antallet af argumenter i verbets a-struktur.
ApplikativDet applikative suffiks {kɨ}(APL) markerer tilføjelsen af et gavnligt argument til en a-struktur.
Med enkelte verber:
| nɨ | sɨta | tɨnikwɨ(h)ɨ |
| jeg | dårligt | synge |
| "Jeg er en dårlig sanger." | ||
| u-ka | tɨnikwɨ(h)ɨ-kɨ |
| 3-OBL | sing-APL |
| 'Syng for denne fyr!' | |
Med doubler (dannet bittransitiv):
| u=mabutuʔi | |
| 3=rulle.cigaret | |
| 'Rul den (cigaret)!' | |
| i=mabutuʔi-kɨ | |
| 1=roll.cigaret-APL | |
| 'Rul (hende) for mig!' | |
[Thorns 2003]