USAs fodboldlandshold

Den aktuelle version af siden er endnu ikke blevet gennemgået af erfarne bidragydere og kan afvige væsentligt fra den version , der blev gennemgået den 11. juni 2021; verifikation kræver 31 redigeringer .

Amerikas Forenede Stater
Kaldenavne	Team USA The Stars and Stripes The Yankees
Konføderation	CONCACAF
Føderation	Det amerikanske fodboldforbund
Hovedtræner	Gregg Berhalter
Kaptajn	Christian Pulisic
De fleste spil	Coby Jones (164)
Topscorer	Landon Donovan og Clint Dempsey (57)
FIFA-ranglisten	16 ▼ 2 (6. oktober 2022) [1]
Højest	4 (april 2006)
Nederste	36 (juli 2012)
FIFA kode	USA
Formen
Hoved Gæstebog
Det første spil
Sverige 2:3 USA ( Stockholm , Sverige ; 20. august 1916)
Største sejr
USA 8:0 Barbados ( Carson , USA ; 15. juni 2008)
Det største nederlag
Norge 11:0 USA ( Oslo , Norge ; 6. august 1948)
VM
Deltagelse	10 ( først i 1930 )
Præstationer	3. plads 1930
CONCACAF Gold Cup
Deltagelse	17 ( først i 1985 )
Præstationer	Champions 1991 , 2002 , 2005 , 2007 , 2013 , 2017 , 2021
CONCACAF Gold Cup Sølv 1989 Guld USA 1991 Sølv USA/Mexico 1993 Bronze USA 1996 Sølv USA 1998 Guld USA 2002 Bronze USA 2003 Guld USA 2005 Guld USA 2007 Sølv USA 2009 Sølv USA 2011 Guld USA/Mexico 2013 Guld USA 2017 Sølv USA/Costa Rica/Jamaica 2019 Guld USA 2021 Folkeforbundet CONCACAF Guld USA 2020 verdensmesterskaber Bronze Uruguay 1930 Confederations Cups Bronze Saudi-Arabien 1992 Bronze Mexico 1999 Sølv Sydafrika 2009 olympiske Lege Sølv St. Louis 1904 Bronze St. Louis 1904

Det amerikanske fodboldlandshold ( eng . United States herrenationale fodboldhold; USMNT ) er et hold, der repræsenterer USA i internationale fodboldkampe og -turneringer .

USA er et af de stærkeste hold i CONCACAF : 7- dobbelte CONCACAF Gold Cup- mestre og forsvarende mestre , det er kun nummer to efter Mexico i antallet af titler. Holdets bedste præstation er bronze ved verdensmesterskabet i 1930 . Holdet er også kendt for deres chok-sejr over England ved VM i 1950 . De var værter for verdensmesterskabet i 1994 og vil være vært for verdensmesterskabet i 2026 med Mexico og Canada . Fra den 25. april 2022 er holdet placeret som nummer 15 på FIFA-ranglisten [2] .

Historie

Team USA var i begyndelsen af ​​fodbold i Nordamerika . Den første kamp på landsholdsniveau på dette kontinent fandt sted med hendes deltagelse, det var den 28. november 1885 i byen Newark ( New Jersey ); i det spil med en score på 1:0 vandt USA's rivaler, canadierne . Omkring et år senere, den 25. november 1886, fandt den anden landsholdskamp på kontinentet sted der, med deltagelse af de samme rivaler. Amerikanerne tog revanche ved at vinde 3:2.

Den næste milepæl var St. Louis Olympic Football Tournament . Kun tre hold spillede i den turnering. En af dem, Galt FC ( en canadisk amatørklub fra Ontario ), spillede som repræsentant for Canada, de to andre, Christian Brothers College og St. Rose Parish (aka St. Rose of St. Louis) repræsenterede USA, begge fra St. Louis. Fodbold i verden (hvis du ikke tager England ) tog sine første skridt på det tidspunkt, og det er ikke overraskende, at ingen af ​​de europæiske lande sendte deres repræsentanter til turneringen. I de første to kampe i turneringen besejrede canadierne først Christian Brothers College (7:0), derefter St. Rose Parish (4:0) og blev mestre. Så var det nødvendigt at finde ud af, hvem af amerikanerne der er stærkest. Deres første kamp indbyrdes endte uafgjort 0:0, i den anden vandt Christian Brothers College-holdet 2:0 [3] . Dermed indtog de amerikanske hold anden- og tredjepladsen. Ingen medaljer blev oprindeligt uddelt ved den turnering, men blev tildelt af IOC på et senere tidspunkt; og så viste det sig, at to medaljer gik til det amerikanske hold på én gang.

Så var der næsten 12 år uden spil. Det var først den 20. august 1916, at holdet spillede sin næste kamp; det var i Stockholm , amerikanerne fik modstand af hjemmeholdet, svenskerne, og som følge heraf overtog gæsterne 3:2; denne kamp anses for at være den første dommer i holdets historie (uden hensyntagen til klubbernes resultater ved OL i St. Louis) og den første sejrende. Nogle dage senere bandt de med nordmændene i Christiania (1:1). Herefter fulgte yderligere otte år uden spil.

I maj 1924 kom amerikanerne til OL i Paris . Det var allerede, i modsætning til turneringen i St. Louis for 20 år siden, en fuldgyldig knockout- turnering med deltagelse af 16 hold. I første runde slog amerikanerne Estland 1:0 takket være et mål fra Straden , en af ​​datidens bedste amerikanske angribere, og i anden runde tabte de 0:3 til uruguayerne , turneringens fremtidige mestre, det stærkeste hold på den tid, Petrone scorede to mål mod dem , som blev topscorer i den turnering med 8 mål, ét - Scarone . I samme 1924 spillede amerikanerne yderligere to kampe, begge venskabskampe. Året efter spillede amerikanerne to venskabskampe med hovedrivalerne - canadierne, hvilket især var bemærkelsesværdigt for det faktum, at en af ​​de bedste målscorere i verden på sin tid, den uforglemmelige Archie Stark , spillede i dem, og for det faktum, at sådanne kampe begyndte generelt at blive afholdt mere eller mindre regelmæssigt; i den første kamp (0:1 til fordel for Canada) scorede Stark ikke, men i den anden ydede han et afgørende bidrag til holdets sejr med fem mål, og USA vandt 6:1.

I 1928, ved OL , led holdet et af de største nederlag i sin historie og tabte til sølvvinderne fra disse lege, Argentinerne 2:11. Sydamerikanernes store angribere gav ikke modstanderen nogen chance, Manuel Ferreira , Domingo Tarasconi , Raimundo Orsi og Roberto Cerro scorede mere end én gang [4] .

Men to år senere indtraf en begivenhed, der blev den mest glorværdige side i holdets historie. Ved det første verdensmesterskab nogensinde nåede holdet semifinalerne. I gruppen med samme score 3:0 blev Belgien og Paraguay slået , og i semifinalen tabte holdet 1:6 til argentinerne, som radikalt ændrede deres line-up på to år, hvilket ikke påvirkede kvaliteten af deres spil. Den amerikanske angriber Bert Patnode scorede fire mål , tre af dem mod Paraguay, og blev dermed den første til at score et hattrick ved VM [5] . To mål for USA ved det VM blev scoret af Bart McGee , et andet af Jim Brown . Holdet blev anført af Tom Florey og trænet af Robert Millar .

Ved det næste VM i 1934 tabte amerikanerne i første runde med en score på 1:7 til de storslåede italienere , anført af Vittorio Pozzo , Angelo Schiavio scorede et hattrick mod USA , Raimundo Orsi (to gange), Giovanni Ferrari og Giuseppe Meazza scorede også . Fra listen for 4 år siden havde USA kun Flory tilbage, og ingen kunne i tilstrækkelig grad modstå italienerne ved den turnering, som var hjemsted for dem (vi bemærker, at uruguayanerne ikke deltog i den turnering), og de blev mestre . To år senere, ved OL , blev italienerne, lederne af verdens fodbold i disse år, igen USA's rivaler i første runde. Denne gang holdt amerikanerne meget mere værdigt fast, men tabte alligevel 0:1 og indkasserede et mål fra Annibale Frossi .

Amerikanerne nægtede at deltage i udtagelsen til VM i 1938 . Men på det tidspunkt, hvor fodbold i landet allerede var faldet, hævdede holdet ikke alvorlige resultater. Holdet havde en serie på 13 tabte kampe i træk i 1934-1948. Også i næsten 10 år spillede amerikanerne slet ikke kampe (1937-1947), en af ​​årsagerne til dette var Anden Verdenskrig , som umuliggjorde udekampe i Europa, en anden faktor var den lave interesse for fodbold i USA sig selv. I september 1948 brød amerikanerne endelig deres tabsrække ved at besejre Israel tre gange i træk . Et par måneder før det led de endnu et stort nederlag fra Italien - ved OL i 1948  - 0:9.

Ved VM i 1950 lykkedes det ikke holdet at kvalificere sig fra gruppen og tabte to ud af tre kampe - til spanierne (1:3) og chilenerne (2:5); i den tredje kamp udspillede amerikanerne sensationelt et af de stærkeste hold i verden - England  - med en score på 1:0 takket være et mål af Joe Gatiens . Denne sejr, kaldet "Miracle on Grass" ,  blev en af ​​de lyseste sider i fodboldhistorien i USA. Amerikanerne måtte vente præcis fyrre år på næste deltagelse i VM.

De følgende år oplevede et fald i amerikansk fodbold. Indtil slutningen af ​​1980'erne viste holdet ingen seriøse resultater, og slog for det meste de samme outsidere, som det selv var, og tabte uvægerligt til stærke hold. I 1983 blev holdet eksperimentelt optaget i den amerikanske og canadiske fodboldliga for klubber  - NASL  - under navnet Team America ; dette eksperiment, unikt i verdens fodboldhistorie, retfærdiggjorde ikke sig selv - holdet sluttede på sidstepladsen i ligaen. Generelt bemærker vi, at den daværende opkomst af klubfodbold i USA, forbundet med NASL og med de store legionærer, der spillede i det ( Pelé , Franz Beckenbauer , Carlos Alberto Torres , Johan Neskens , Teofilo Cubillas , Johan Cruyff , George Best osv.), påvirkede ikke landsholdets resultater, som forblev konsekvent dårlige.

Holdets fremgang begyndte i 1989, da det tog en 2. plads i CONCACAF Championship of Nations . Kun på yderligere indikatorer tabte amerikanerne til holdet fra Costa Rica . Denne succes gav amerikanerne ret til at konkurrere i verdensmesterskabet i 1990 . Ved VM tabte de dog alle tre kampe i gruppen. I 1991 vandt amerikanerne CONCACAF Gold Cup . I løbet af turneringen tog de revanche på Costa Rica (3:2), slog (2:0) mexicanerne , som de altid havde tabt til før, og i finalen vandt de på straffe fra Honduras (0:0) ; pen. 4:3). I 1992 sluttede holdet på en tredjeplads i King Fahd Cup . Bemærk, at alle disse succeser blev opnået af et land, hvor der efter opløsningen af ​​NASL i slutningen af ​​1984 ikke var nogen national liga (den vil blive oprettet i 1996 under navnet MLS ). Så var der VM i 1994 på hjemmebane . Holdet gik videre fra gruppen fra 3. pladsen, besejrede Colombia (2:1), uafgjort (1:1) kampen med schweizerne og tabte til rumænerne (0:1). I 1/8-finalerne tabte amerikanerne til de fremtidige vindere af turneringen, brasilianerne , med en score på 0:1 efter Bebetos mål . Denne turnering øgede dramatisk fodboldens popularitet i USA.

I de efterfølgende år, blandt holdets succeser, kan man fremhæve 4. pladsen i 1995 America's Cup , hvor de sensationelt slog Argentina 3:0 ; flere mesterskaber og præmier i CONCACAF Gold Cup; 3. plads i 1999 Confederations Cup ; nåede 1/4-finalerne ved VM 2002 , hvor amerikanerne slog portugiserne (3:2) og mexicanerne (2:0), og derefter blev slået ud af turneringen af ​​tyskerne takket være et mål af Michael Ballack , et fremragende spil i den turnering blev vist, især Brian McBride og Landon Donovan , som scorede to hver. På den anden side lykkedes det ikke amerikanerne ved VM i 1998 og VM i 2006 at kvalificere sig fra gruppen. Ved Confederations Cup 2009 slog amerikanerne sensationelt de regerende europæiske mestre spanierne i semifinalen med en score på 2:0 takket være mål fra Josie Altidore og Clint Dempsey , og i finalen førte de brasilianerne 2:0 (Dempsey, Donovan), men så stadig tabte til dem, efter at Luis Fabiano , der strålede ved den turnering, scorede en double, og så blev endnu et, sejrrigt mål scoret af Lucio . Ved VM i Sydafrika trak det amerikanske hold i gruppe C uafgjort mod England (1:1) og Slovenien (2:2), og slog derefter Algeriet (1:0) og kom i 1/8-finalerne, hvor de tabte i forlænget spilletid Ghanas landshold (1:2).

I juni 2011 blev det amerikanske hold den anden vinder af CONCACAF Gold Cup , som de var vært for på deres territorium, og en måned senere blev Jurgen Klinsman udnævnt til cheftræner for holdet . Under hans ledelse var det amerikanske hold i stand til at vinde CONCACAF Gold Cup 2013 og kvalificere sig til verdensmesterskabet i 2014 . Ved VM 2014 spillede det amerikanske hold i samme gruppe med Ghana (2:1), Portugal (2:2) og Tyskland (0:1) og formåede at kvalificere sig til 1/8-finalerne, hvor de tabte til Belgien i forlænget spilletid (1:2). Holdets målmand Tim Howard lavede 16 redninger i denne kamp, ​​hvilket satte verdensmesterskabsrekord gennem alle tider [6] [7] .

Efter nederlag i de to første kampe i slutfasen af ​​VM-kvalifikationsturneringen 2018 fra landsholdene i Mexico (1:2) og Costa Rica (0:4) og det faktum, at det amerikanske hold lå på sidstepladsen i CONCACAF stilling , Klinsman blev kritiseret [8] og den 21. november 2016 blev han fyret fra posterne som cheftræner og teknisk direktør for holdet. Beslutningen var også påvirket af holdets ekstremt mislykkede præstation i CONCACAF Gold Cup 2015 i løbet af de sidste to årtier og det efterfølgende tab til Mexico i kampen om Confederations Cup 2017 [9] . Bruce Arena , der erstattede ham , mislykkedes dog i sin mission. Den 10. oktober 2017 tabte det amerikanske hold til det umotiverede Trinidad og Tobago-hold med en score på 1:2 og kom på grund af resultaterne af parallelle kampe ikke til VM (sidste gang det skete i 1986) [10] .

Seneste resultater og kommende kampe

2021

USA  mod Trinidad og Tobago 

31. januar 2021 Venskabskamp	USA	7:0	Trinidad og Tobago	Orlando , Florida , USA
19:00 ET	Lewis  2′ ,  55′ Ferreira  9′ ,  62′ Arriola  22′ ,  41′ Robinson  52′	(rapport)		Stadion: Exploria Stadium Publikum : 3.503 Dommer: Hector Said Martinez

USA  mod Jamaica 

25. marts 2021 Venskabskamp	USA	4:1	Jamaica	Wiener Neustadt , Østrig
19:00 ET	Dest  34′ Aronson  52′ Lletjet  83′ ,  90′	(rapport)	Lowe  70′	Stadion: Wiener Neustadt Tilskuere: 0 (ingen tilskuere) Dommer: Christian-Petru Kyocirca

Nordirland  mod USA 

28. marts 2021 Venskabskamp	Nordirland	1:2	USA	Belfast , Nordirland
12:00	McGinn  88′	(rapport)	Lletjet  30′ Pulisic  59′ ( pen. )	Stadion: Windsor Park Tilskuere : 0 (ingen tilskuere) Dommer: Robert Jenkis

Schweiz  mod USA 

30. maj 2021 Venskabskamp	Schweiz	2:1	USA	St. Gallen , Schweiz
13:15 ET	Rodriguez  10′ Zuber  63′	(rapport)	Lletjet  6′	Stadion: Kibunpark Tilskuere : 0 (uden tilskuere) Dommer: Harm Osmers

Honduras  mod USA 

3. juni 2021 Nations League semifinale 2021	Honduras	0:1	USA	Denver , Colorado , USA
17:30 ET		(rapport)	Sibacho  89′	Stadion: Empire Field at Mile High Publikum : 34.451 Dommer: Ocean Nation

USA  mod Mexico 

6. juni 2021 Nations League Final 2021	USA	3:2 ( tillægstid )	Mexico	Denver , Colorado , USA
21:30 ET	Reina  27′ McKenny  82′ Pulisic  114′ ( pen. )	(rapport)	Krone  2′ Laines Leyva  79′	Stadion: Empire Field at Mile High Publikum : 37.648 Dommer : John Pitti

USA  mod Costa Rica 

9. juni 2021 Venskabskamp	USA	4:0	Costa Rica	Sandy , Utah , USA
19:00 ET	Eronson  8′ Cannon  42′ Dike  52′ Reina  77′ ( pen. )	(rapport)		Stadion: Rio Tinto Stadium Publikum : 19.007 Dommer: Tristley Bassue

USA  mod TBA

11. juli 2021 CONCACAF Gold Cup 2021	USA	–:–	TBA	Kansas City , Kansas , USA
		(rapport)		Stadion: Childrens Mercy Park

Martinique  mod USA 

15. juli 2021 CONCACAF Gold Cup 2021	Martinique	–:–	USA	Kansas City , Kansas , USA
				Stadion: Childrens Mercy Park

USA  mod Canada 

18. juli 2021 CONCACAF Gold Cup 2021	USA	–:–	Canada	Kansas City , Kansas , USA
				Stadion: Childrens Mercy Park

TBA mod USA 

2. september 2021 VM-kvalifikationskamp 2022	TBA	–:–	USA
		(rapport)

USA  mod TBA

5. september 2021 VM-kvalifikationskamp 2022	USA	–:–	TBA
		(rapport)

Honduras  mod USA 

8. september 2021 VM-kvalifikationskamp 2022	Honduras	–:–	USA
		(rapport)

USA  mod Jamaica 

7. oktober 2021 VM-kvalifikationskamp 2022	USA	–:–	Jamaica
		(rapport)

TBA mod USA 

10. oktober 2021 VM-kvalifikationskamp 2022	TBA	–:–	USA
		(rapport)

USA  mod Costa Rica 

13. oktober 2021 VM-kvalifikationskamp 2022	USA	–:–	Costa Rica
		(rapport)

USA  mod Mexico 

12. november 2021 VM-kvalifikationskamp 2022	USA	–:–	Mexico
		(rapport)

Jamaica  mod USA 

16. november 2021 VM-kvalifikationskamp 2022	Jamaica	–:–	USA
		(rapport)

Nuværende line- up

Følgende spillere er blevet indkaldt af cheftræner Gregg Berhalter til venskabskampene mod Japan (23. september 2022) og Saudi-Arabien (27. september 2022).

Spil og mål er pr. 14. juni 2022:

Ingen.	Position	Spiller	Fødselsdato/alder	Tændstikker	mål	Forening
	enVR	Matt Turner	24. juni 1994  (28 år)	atten	0	Arsenal London
	enVR	Sean Johnson	31. maj 1989  (33 år)	ti	0	New York City
	enVR	Ethan Horvath	9. juni 1995  (27 år)	otte	0	Luton by
	2Beskytte	Deandre Yedlin	9. juli 1993  (29 år)	74	0	Inter Miami
	2Beskytte	Walker Zimmerman	19. maj 1993  (29 år)	31	3	Nashville
	2Beskytte	Eron Long	11. oktober 1992  (30 år)	27	3	New York Red Bulls
	2Beskytte	Reggie Cannon	11. juni 1998  (24 år)	27	en	Boavista
	2Beskytte	Serginho Dest	3. november 2000  (21 år)	17	2	Milano
	2Beskytte	Cameron Carter-Vickers	31. december 1997  (24 år)	elleve	0	Keltisk
	2Beskytte	Sam Vines	31. maj 1999  (23 år)	otte	en	Royal Antwerpen
	2Beskytte	Chris Richards	28. marts 2000  (22 år)	otte	0	Crystal Palace
	2Beskytte	Joe Scully	31. december 2002  (19 år)	2	0	Borussia Mönchengladbach
	3PZ	Kellin Aksota	24. juli 1995  (27 år)	52	2	Los Angeles
	3PZ	Weston McKenny	28. august 1998  (24 år)	35	9	juventus
	3PZ	Tyler Adams	14. februar 1999  (23 år)	tredive	en	Leeds United
	3PZ	Yunus Musa	29. november 2002  (19 år)	19	0	Valencia
	3PZ	Luca de la Torre	23. maj 1998  (24 år)	elleve	0	Celta Vigo
	3PZ	Malik Tillman	28. maj 2002  (20 år)	2	0	Rangers
	fireLur	Christian Pulisic	18. september 1998  (24 år)	51	21	Chelsea
	fireLur	Jordan Morris	26. oktober 1994  (28 år)	48	elleve	Seattle Sounders
	fireLur	Paul Arriola	5. februar 1995  (27 år)	47	ti	Dallas
	fireLur	Brenden Aronson	22. oktober 2000  (22 år)	22	6	Leeds United
	fireLur	Josh Sargent	20. februar 2000  (22 år)	19	5	norwich by
	fireLur	Jesus Ferreira	24. december 2000  (21 år)	13	7	Dallas
	fireLur	Giovanni Reina	13. november 2002  (19 år)	12	fire	Borussia Dortmund
	fireLur	Ricardo Pepi	9. januar 2003  (19 år)	elleve	3	Groningen

Topspillere

Statistikken er pr. 1. februar 2020.

Fører i antal kampe Position Spiller Tændstikker mål Periode en Coby Jones 164 femten 1992-2004 2 Landon Donovan 157 57 2000-2014 3 Michael Bradley 151 17 2006— fire Clint Dempsey 141 57 2004-2017 5 Jeff Aigus 134 fire 1988-2003 6 Marcelo Balboa 127 13 1988-2000 7 Damarcus Beasley 126 17 2001-2017 otte Tim Howard 121 0 2002-2017 9 Josie Altidore 115 42 2007— ti Claudio Reina 112 otte 1994-2006 * Aktive spillere med fed skrift.

Ledere i scorede mål Position Spiller mål Tændstikker Periode en Clint Dempsey 57 141 2004-2017 Landon Donovan 57 157 2000-2014 3 Josie Altidore 42 115 2007— fire Erik Vinalda 34 106 1990-2000 5 Brian McBride tredive 95 1993-2006 6 Joe Max Moore 24 100 1992-2002 7 Bruce Murray 21 85 1985-1993 otte Eddie Johnson 19 63 2004-2014 9 Ernie Stewart 17 101 1990-2004 Damarcus Beasley 17 126 2001-2017 Michael Bradley 17 147 2006— * Aktive spillere med fed skrift.

Coaching personale

Fra 1. marts 2020

Jobtitel	Træner
Hovedtræner	Gregg Berhalter
Cheftrænerassistent	BJ Callahan
Cheftrænerassistent	Nico Estevez
Målmandstræner	Aaron Hyde

Bemærkelsesværdige spillere

Kilde: USA Football Hall of Fame

Freddy Adu Josie Altidore Marcelo Balboa Walter Bar Damarcus Beasley Carlos Bocanegra Frank Borghi Peter Vermes Erik Vinalda Alexander Wood Josh Wolff Joe Gatiens

Clint Dempsey Coby Jones Eddie Johnson Landon Donovan Thomas Dooley Paul Caligiuri Casey Keller Bobby Conwy Alexi Lalas Brian McBride Bart McGee Ed McIlvennie

Pablo Mastroeni Tony Meola Joe Max Moore Bruce Murray John O'Brien Chris Albright Oguchi Onyewu Bert Patnode Hugo Perez Eddie Pope Preki Ante Razov

Tab Ramos Claudio Reina Archie Stark Ernie Stewart Tom Flory Brad Friedel Markus Hahnemann Frankie Heiduk Tim Howard Steve Cerandolo Brian Ching Jeff Aigus

Liste over trænere

Thomas Cahill (1916-1924) George Burford (1924-1925; 1928) / Nat Agar (1925-1926) Robert Millar (1929-1933) David Gould (1933-1934) Bill Lloyd (1934-1937) Andrew Brown (1947-1948) Walter Giesler (1948-1949) Bill Jeffrey (1949-1952) Wood, John (1952-1953) Erno Schwarz (1953-1955) / George Meyer (1957; 1965)

/ / Jim Reid (1959-1961) John Herberger (1964) Phil Woosnam (1968) Gordon Jago (1969) Bob Kehoe (1971-1972) Max Wosniak (1973) Eugene Chizhovich (1973) Gordon Bradley (1973) Dettmar Kramer (1974) Al Miller (1975) Manny Schellscheidt (1975) Vladimir Chizhovich (1976-1980)

/ Bob Gansler (1982; 1989-1991) Alkis Panagoulias (1983-1985) Lothar Osiander (1986-1988) John Kowalski (1991) / Bora Milutinovic (1991-1995) Steve Sampson (1995-1998) Bruce Arena (1998-2006) Bob Bradley (2006-2011) Jurgen Klinsman (2011-2016) Bruce Arena (2016-2017) Dave Sarachan (2017-2018, skuespil ) Gregg Berhalter (2018 - i dag )

Deltagelse i turneringer

VM
År	Rund	Placere	Og	PÅ	H	P	GZ	GP
1930	semifinale	3	3	2	0	en	7	6
1934	Første runde	16	en	0	0	en	en	7
1938	Har trukket ansøgningen tilbage
1950	Gruppefase	10	3	en	0	2	fire	otte
1954 til 1986	Kvalificerede sig ikke
1990	Gruppefase	23	3	0	0	3	2	otte
1994	1/8 finaler	14	fire	en	en	2	3	fire
1998	Gruppefase	32	3	0	0	3	en	5
2002	1/4 finaler	8	5	2	en	2	7	7
2006	Gruppefase	25	3	0	en	2	2	6
2010	1/8 finaler	12	fire	en	2	en	5	5
2014	1/8 finaler	15	fire	en	en	2	5	6
2018	Kvalificerede sig ikke
2022	kvalificeret
2026	Turneringsværter
i alt	23/12	3	33	otte	6	19	37	62

Olympiske Lege

1900  - deltog ikke 1904  - 2. og 3. pladser [11] fra 1908 til 1920  - deltog ikke 1924  - nåede 1/8-finalerne 1928  - 1. omgang styrt 1936  - 1. omgang styrt 1948  - 1. omgang styrt 1952  - 1. omgang styrt 1956  - Nedrykning til kvartfinalen fra 1960 til 1968  - deltog ikke 1972  - gruppespil

1976 , 1980  - deltog ikke [12] 1984  - gruppespillet 1988  - gruppespillet 1992  - gruppespillet 1996  - gruppespillet 2000  - 4. plads 2004  - kvalificerede sig ikke 2008  - gruppespillet 2012  - kvalificerede sig ikke 2016  - kvalificerede sig ikke

Confederations Cup

1992 (King Fahd Cup)  - 3 1999  - 3. plads

2003  - gruppespillet 2009  - 2. plads

America's Cup

(deltaget tre gange som et inviteret hold, én gang som vært for turneringen)

1993  - gruppespillet 1995  - 4. plads

2007  - gruppespillet 2016  - 4. plads

CONCACAF Gold Cup

CONCACAF Nations Championship

fra 1963 til 1967  - deltog ikke 1969  - kvalificerede sig ikke 1971  - deltog ikke

fra 1973 til 1981  - kvalificerede sig ikke 1985  - 1. gruppespil 1989  - 2. plads

CONCACAF Gold Cup

1991  - mester 1993  - 2. plads 1996  - 3. plads 1998  - 2. plads 2000  - 1/4 finaler 2002  - mester 2003  - 3. plads 2005  - mester

2007  - mester 2009  - 2. plads 2011  - 2. plads 2013  - mester 2015  - 4. plads 2017  - mester 2019  - 2. plads

Folkeforbundet CONCACAF

• 2020 - mester

Holdsæt

Noter

1. ↑ FIFA/Coca - Colas verdensrangliste  . FIFA (6. oktober 2022). Hentet: 6. oktober 2022.
2. ↑ Mænds rangering  . www.fifa.com . Hentet 24. april 2022. Arkiveret fra originalen 22. oktober 2021.
3. ↑ Se RSSSF turneringsrapport Arkiveret 2. oktober 2015 på Wayback Machine 
4. ↑ kamprapport på FIFAs hjemmeside Arkiveret 5. januar 2013 på Wayback Machine 
5. ↑ Indtil november 2006 blev Guillermo Stabile , der scorede et hattrick to dage senere end Patnode, betragtet som den første forfatter til et hattrick i verdensmesterskabets historie, og et af Berts mål blev noteret enten på bekostning af Tom Flory (ifølge FIFA ), eller som et selvmål af Aurelio Gonzalez (ifølge RSSSF ); i 2006 anerkendte FIFA Patnode som forfatteren til dette mål.
6. ↑ Heroic Howard får global ros  (eng.)  (link utilgængeligt) . fifa.com (2. juli 2014). Dato for adgang: 7. juli 2014. Arkiveret fra originalen 7. juli 2014.
7. ↑ World Cup: USMNT-målmand Tim Howard sætter verdensmesterskabsrekord med 16 redninger vs. Belgien  (engelsk) . mlssoccer.com (1. juli 2014). Dato for adgang: 7. juli 2014. Arkiveret fra originalen 7. juli 2014.
8. ↑ Klinsmann fyret som cheftræner for Team USA . Sport Express . "Sport-Express", JSC (21. november 2016). Hentet 21. november 2016. Arkiveret fra originalen 21. november 2016. (ubestemt)
9. ↑ US Soccer Parts Ways med Jurgen Klinsmann  . USsoccer.com . United States Soccer Federation (21. november 2016). Hentet 21. november 2016. Arkiveret fra originalen 22. november 2016.
10. ↑ Cheftræner: Team USA vanæret ved ikke at komme til VM 2018 Arkiveret 11. oktober 2017 på Wayback Machine  (russisk)
11. ↑ Se #History- sektionen for, hvordan USA vandt to medaljer i samme konkurrence.
12. ↑ I 1980 boykottede USA OL, afholdt i USSR , generelt
13. ↑ "USA Nike Home Jersey 2012 lækket" på TodosobreCamisetas hjemmeside . Hentet 14. juli 2013. Arkiveret fra originalen 28. marts 2014. (ubestemt)
14. ↑ "New USA Nike Away Kit 2012" på TodosobreCamisetas hjemmeside . Hentet 14. juli 2013. Arkiveret fra originalen 28. marts 2014. (ubestemt)

Links

• Officiel side  (engelsk)
• Arkiv over holdpræstationer 1885-1979  (engelsk)
• Arkiv over landsholdets præstationer 1980 - nu. i.  (Engelsk)
• Team USA-kampe  på Eloratings.net

I sociale netværk	Twitter Facebook Instagram
Tematiske steder	FootballDatabase.eu Transfermarkt

Vindere af CONCACAF Gold Cup
Mexico USA Costa Rica Canada Haiti Guatemala Honduras

Nordamerikanske fodboldlandshold ( CONCACAF )

Amerikanske Jomfruøer Anguilla Antigua og Barbuda Aruba Bahamas Barbados Belize Bermuda Britiske Jomfruøer Haiti Guyana Guadeloupe * Guatemala Guyana * Honduras Grenada Dominica Dominikanske republik Caymanøerne Canada Costa Rica Cuba Curacao Martinique * Mexico ** Montserrat Nicaragua Panama Puerto Rico Salvador Sankt Martin * Saint Vincent og Grenadinerne Saint Kitts og Nevis Sankt Lucia Sint Maarten * Surinam USA Turks og Caicos Trinidad og Tobago Jamaica Tidligere landshold Hollandske Antiller * Ikke en del af FIFA ** Deltager også regelmæssigt (siden 1993) i konkurrencer i regi af CONMEBOL

USA's nationale sportshold
	A1 Amerikansk fodbold Basketball Mænd Kvinder Baseball Vandpolo Mænd Kvinder Volleyball Mænd Kvinder Håndbold Mænd Kvinder Curling Mænd Kvinder blandet blandet par i kørestole Cricket Ski Mini fodbold Motofreestyle op til 21 op til 19 Strandfodbold Rugby Mænd rugby syvere Kvinder rugby syvere rugby league Softball Mænd Kvinder Tennis Mænd Kvinder Fodbold Mænd op til 20 op til 17 Kvinder Landhockey Mænd Kvinder Hockey med en bold Mænd Kvinder Hockey Mænd Kvinder
olympiske Lege Paralympiske Lege Deaflympics Universiaden Ungdoms Olympiske Lege Panamerikanske spil Verdenskrigsspil Maccabiah World Nomade Games Goodwill spil