Salim Ahmed Salim | |||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Tanzanias premierminister | |||||||||||||||
24. april 1984 - 5. november 1985 | |||||||||||||||
Forgænger | Edward Sokoine | ||||||||||||||
Efterfølger | Joseph Varioba | ||||||||||||||
Generalsekretær for Organisationen for Afrikansk Enhed[d] | |||||||||||||||
19. september 1989 - 17. september 2001 | |||||||||||||||
Forgænger | Ide Oumarou [d] | ||||||||||||||
Efterfølger | Essy, Amara | ||||||||||||||
Tanzanias udenrigsminister[d] | |||||||||||||||
1981 - 1984 | |||||||||||||||
Forgænger | Mkapa, Benjamin | ||||||||||||||
Efterfølger | Mkapa, Benjamin | ||||||||||||||
Tanzanias forsvarsminister[d] | |||||||||||||||
1985 - 1989 | |||||||||||||||
Generalsekretær for Organisationen for Afrikansk Enhed[d] | |||||||||||||||
19. september 1989 - 17. september 2001 | |||||||||||||||
Forgænger | Ide Oumarou [d] | ||||||||||||||
Efterfølger | Essy, Amara | ||||||||||||||
Fødsel |
23. januar 1942 [1] (80 år) |
||||||||||||||
Forsendelsen | |||||||||||||||
Uddannelse | |||||||||||||||
Holdning til religion | islam | ||||||||||||||
Priser |
|
||||||||||||||
Arbejdsplads | |||||||||||||||
Mediefiler på Wikimedia Commons |
Salim Ahmed Salim ( arabisk: سلیم احمد سلیم ; swahili Salim Ahmed Salim ; 23. januar 1942 , Sultanatet Zanzibar ) er en tanzaniansk politisk, statsmand og diplomatisk skikkelse, internationalist , panafrikanist , frihedskæmper, formand for frihedskæmperen, socialdemokraten . møde i FN's Generalforsamling (1979-1980), udenrigsminister (1980-1984), Tanzanias premierminister (1984-1985), Tanzanias vicepremierminister og forsvarsminister (1985-1989), generalsekretær for OAU ( 1989-2001), journalist ,
Omansk oprindelse. Født af Sheikh Ahmed Salim Riyami, en etnisk araber fra Oman . Han blev uddannet på Lumumba College i Zanzibar, fortsatte derefter sine studier ved St. Stephen's College ved University of Delhi , modtog en mastergrad i internationale relationer fra School of International and Public Affairs ved Columbia University i New York .
Han begyndte sin politiske aktivitet i en alder af 17, da han blev grundlægger og første vicepræsident for All-Zanzibar Students' Union, som han stod i spidsen for. Redigeret partiavisen. Blev senere en ledende skikkelse i Zanzibars befrielsesbevægelse . Han spillede en vigtig rolle i at aktivere Zanzibars befolkning i dens kamp for uafhængighed fra britisk kolonialisme.
Hans internationale karriere begyndte kun fire år senere, da Zanzibars uafhængige nationalistiske regering sendte ham for at etablere Zanzibars diplomatiske kontor i Havana , Cuba , som vicemissionschef. Efter revolutionen i 1964, da Sultanen af Zanzibar og hans overvejende arabiske regering blev væltet, blev Ahmed Salim udnævnt til Zanzibars højkommissær i Kairo af Zanzibars præsident Abeid Karume , da han kun var 22 år gammel.
Kort derefter blev Den Forenede Republik Tanzania grundlagt med Abeid Karume som vicepræsident og præsident Nyerere , som udnævnte Salim til Tanzanias nye ambassadør i Kairo , mens han fortsatte med at tjene som højkommissær og ambassadør i Indien og Beijing , senere i 1970 blev han sendt til New York som fast repræsentant for den tanzaniske delegation til FN . Han havde denne post i næsten 10 år og spillede en fremtrædende rolle i udformningen af udenrigspolitik for Afrikas befrielse og kampen mod undertrykkelse.
Valgt til formand for FN's særlige komité for afkolonisering i otte år i træk. Han var formand for Generalforsamlingens 34. samling, formand for FN's Sikkerhedsråd og formand for forskellige særlige møder i FN. Salim spillede en nøglerolle i gruppen af 77 , udviklingslandenes organisation og den ikke-allierede bevægelse og den afrikanske gruppe. Deltog i dannelsen af nøglealliancer for at beskytte udviklingslandenes interesser. Han ydede et stort bidrag til kampen for Afrikas befrielse. Som formand for FN's komité for afkolonisering kæmpede han utrætteligt for at besejre kolonialismen af portugisiske og rhodesiske bosættere i Angola , Mozambique , Guinea-Bissau , Kap Verde , Sao Tome og Principe og Zimbabwe . Sejren i disse lande intensiverede kampen mod kolonialisme og apartheid og lagde grundlaget for befrielsen af Namibia og Sydafrika. Spillede en strategisk rolle i kampen om Kinas plads i FN.
Ordbøger og encyklopædier | ||||
---|---|---|---|---|
|
Tanzanias premierministre | ||
---|---|---|
Tanganyika | ||
Tanzania |
Formænd for FN's Generalforsamling | |
---|---|
1940'erne |
|
1950'erne |
|
1960'erne |
|
1970'erne |
|
1980'erne |
|
1990'erne |
|
2000'erne |
|
2010'erne |
|
2020'erne |
|