Robert IV de Umfraville

Robert (IV) de Umfraville ( eng.  Robert de Umfraville ; død 27. januar 1437 ) var en engelsk ridder, feudalbaron af Ridsdale , den sidste repræsentant for familien Umfraville . Sheriff of County of Northumberland i 1401 og 1405, Ridder af strømpebåndsordenen fra 1408.

Oprindelse

Robert nedstammede fra den anglo-skotske familie af Umfraville , hvis repræsentanter indtog en fremtrædende position i de anglo-skotske grænselande på grund af de strategisk vigtige besiddelser af Prado og Ridsdale [K 1] . Umfravili ejede store godser i Northumberland , Yorkshire , Rutland og Suffolk [3] .

På grund af Gilbert II de Umfravilles ægteskab med Matilda (Maud) , grevinde af Angus , havde flere medlemmer af familien titlen som jarl af Angus, men den gik tabt efter Englands nederlag i de skotske uafhængighedskrige . Derudover solgte Gilbert IV de Umfraville, 3. jarl af Angus i 1375 den mest betydningsfulde ejendom - det feudale baroni Prado, Henry de Percy [4] . Også i regionen voksede andre slægter i betydning på dette tidspunkt, især Nevilles . Alt dette førte til, at Umfravilles indflydelse i det nordlige England aftog.

Robert var den yngre søn af Sir Thomas de Umfraville, yngre søn af Robert III de Umfraville, 2. jarl af Angus . Selvom Thomas arvede Ridsdale efter sin bror Gilbert IV's død, havde han ikke mange ejendomme, han blev aldrig kaldt til det engelske parlament, selvom han tilsyneladende erhvervede baroniet Kyme. Udover Robert havde Thomas en anden søn fra sit ægteskab med Joan Roddam, Thomas, som døde i 1387 [4] .

Biografi

Roberts fødselsår er ukendt, men på tidspunktet for faderens død i 1381 var han mindreårig [5] [6] .

Krønikeskriveren John Harding , som senere trådte i Roberts tjeneste, nævner, at han kæmpede i Percy i slaget ved Otterburn i 1388 . Umfraville kan også have ført et raid ind i Skotland i 1390. I fremtiden foretog han lignende razziaer mere end én gang. I 1390'erne begyndte han at modtage udnævnelser til forskellige regeringskommissioner i Northumberland, og i 1401 var han sherif i Northumberland [6] .

Efter vælten af ​​Richard II , deltog Robert i de fornyede anglo-skotske krige. Harding påpeger, at Umfraville deltog i vellykkede razziaer og slag i Skotland i 1399 og 1400, og i 1402 kæmpede i slaget ved Homildon Hill . Den nye engelske konge Henrik IV satte pris på Robert. Den 14. december 1402 gav han ham en livsvarig livrente på 40 pund. Samtidig slog han formentlig Umfraville til ridder og sikrede dermed sin loyalitet i sammenstød med Percy, som han var tilknyttet tidligere. I 1404 gav kongen Robert embedet som konstabel af Berwick , som tidligere havde været besat af Henry Percy, jarl af Northumberland , og i 1405 gjort til konstabel af Warkworth Castle og overførte baroniet Langley til livstid. Under ærkebiskop Richard Scroop af Yorks nordlige oprør sluttede sig til Ralph Neville, 1. jarl af Westmoreland , og blev også sherif af Northumberland igen. I samme periode var han aktivt involveret i forsvaret af den anglo-skotske grænse, og hans erfaring gjorde Richard til en værdifuld rådgiver for kongens søn John , som var vogter af Skotlands østmarch.

Efter 1403 kom baroniet Ridsdale under Roberts varetægt, ejet af den mindreårige Gilbert de Umfraville , søn af hans ældre bror Thomas, som døde i 1391. Den 4. september 1407 deltog Richard i tronebesættelsen af ​​den nye biskop, Thomas Langley i Durham Cathedral . Samtidig var han ledsaget af sin nevø. I 1408 foretog en onkel og nevø et brutalt indtog i Tiviotdale. Senere foretog de endnu et razzia - på Jedborough. For sine tjenester blev Umfraville i september 1408 udnævnt til ridder af strømpebåndsordenen , hvilket var en stor ære for den yngste søn, som ikke havde seriøse udsigter [6] .

I fremtiden fortsatte Robert med at kæmpe mod skotterne til lands og til vands. I 1410 ledede han som løjtnant af norden under admiral Thomas Beaufort et angreb på skotske skibe i Firth of Forth . Den 11. juli 1411 fik Robert forældremyndigheden over Roxburgh Castle i 6 år. Efter Henrik V 's tronebestigning bekræftede den nye konge den tildelte livrente; senere blev det bekræftet af Henrik VI . Umfraville blev imidlertid mistænkt for resterende loyalitet over for Percy-familien, hvis arving søgte tilflugt i Skotland, samt sympati for Southampton-komplottet i 1415. Der er dog ingen beviser for hans involvering i sammensværgelsen; da skotterne invaderede i slutningen af ​​juli, besejrede Robert dem. Men Henry V besluttede ikke at tage risici, fjernede Roxburgh fra sin stilling og indkaldte ham den 5. august til sig selv. Selvom Robert måske ikke havde tid til at slutte sig til den kongelige hær, som drog til Frankrig på felttoget, der genoptog Hundredårskrigen , og ikke deltog i efterårets felttog, tjente han dog i det følgende år kongen i Frankrig [6. ] .

Robert var tilbage i det nordlige England i 1417, da han med succes forsvarede Berwick under hertugen af ​​Albanys "beskidte raid" . I løbet af de næste 2 år hævnede han skotternes overtrædelse af våbenhvilen og gennemførte en række brutale razziaer på deres byer. Det kulminerede med angrebet i 1419 på Peebles , som han brændte af midt på markedsdagen, for hvilket han fik tilnavnet "Robin Mend Market" ( eng.  Robin Mendmarket ) [6] [7] . Ifølge historikeren Alexander Rose, mens kong Henry V "hærgede Caen og rykkede frem mod de forsvarsløse Bayeux og Lisieux ... Sir Robert Umfraville, hans mest hensynsløse løjtnant, [havde] frie tøjler til brutalt at hærge Hugo i to år - øst Skotland" [8] .

Den 22. marts 1421 blev Gilbert de Umfraville dræbt i slaget ved Gud . Han efterlod ingen børn, så Robert arvede Ridsdale i Northumberland (som han var administrator af i sin nevøs levetid) og Kyme i Lincolnshire . Som et resultat fik han en territorial base ved Northumberland for at erstatte baroniet Langley, som var gået tabt, da Percy blev restaureret i 1414. I de anglo-skotske grænselande var Robert aktiv i resten af ​​sin karriere, og havde normalt en stilling som løjtnant i East March, som var kurator Henry Percy, 2. jarl af Northumberland . Han deltog i alle de større møder, der var organiseret for at forhandle en våbenhvile, og tog nogle gange med ambassader til Skotland. Han tjente også som fredsbevarende i Northumbria. I denne egenskab behandlede han konflikten mellem Heron-familierne (af Ford Castle ) og Manners efter mordet på William Heron , som i 1428-1431 truede freden i amterne. Umfraville støttede kravene fra den myrdedes enke om retfærdighed og hjalp med at forsone de stridende parter; den endelige ceremoni for forsoning fandt sted i Newcastle den 24. maj 1431 [6] .

I det nordlige England var Robert en ret respekteret skikkelse og var en ven af ​​Prior of Durham , John Wessington . Den 3. juli 1419 blev han medlem af Durham Brotherhood sammen med sin kone Isabella. Robert demonstrerede sin loyalitet og religiøse hengivenhed ved at give godset Farnacres, sydvest for Newcastle, den 27. juni 1428, til at bygge et kapel til minde om sig selv, sin kone, kong Henrik IV og Henrik V, og alle tidligere, nuværende og fremtidige riddere af rækkefølgen Strømpebånd [6] .

Den 14. marts 1436 modtog Robert den sidste ordre i sit liv om at forhandle en anglo-skotsk våbenhvile. Han døde den 27. januar 1437 og blev begravet i Newminster Abbey. Hans enke Isabella døde den 31. december 1438 og blev begravet ved siden af ​​sin mand. Robert forlod ikke børn og var den sidste repræsentant for familien Umfraville. Hans fætter William Talboys blev arving til boet .

På tidspunktet for Roberts død var England i krig med Skotland, så hans besiddelser i Northumberland siges at være værdiløse på grund af skotternes ødelæggelser. Året før indbragte godserne i Northumberland, Yorkshire, Lincolnshire og Durham 400 mark om året, selvom dette sandsynligvis kun var fra Lincolnshire-godserne. I fredstid forventedes hans 27.600 acres hede græsgange i og omkring Ridsdale at generere indtægter, men John Harding nævnte hyppige razziaer på dem [6] .

Harding holdt Robert som et eksempel for kong Henrik VI. Og denne ros bekræftes af udtalelsen fra rigsrådet, som skrev på vegne af kongen i 1426, idet de anerkendte hans "store og fornemme tjenester", og også nævner de fordele, han bragte til riget [6] .

Ægteskab

Hustru: Isabella (død 31. december 1438). Ægteskabet var barnløst [6] .

Noter

1. ↑ Det er ikke præcist fastslået, hvornår slægtens repræsentanter dukkede op i England. Det anses nu for mest sandsynligt, at Umfrawilis stammer fra den normanniske bosættelse Aufranceville , der ligger nær Dieppe [3] .

1. ↑ 1 2 3 Lundy D. R. Sir Robert de Umfreville // The Peerage 
2. ↑ forskellige forfattere Dictionary of National Biography  / L. Stephen , S. Lee - London : 1885.
3. ↑ 1 2 Summerson H. Umfraville, de, familie (pr. ca. 1100–1245) // Oxford Dictionary of National Biography .
4. ↑ 1 2 Watson F. Umfraville, Gilbert de, syvende jarl af Angus (1244?–1307) // Oxford Dictionary of National Biography .
5. ↑ Dodd G. Henry V: Nye fortolkninger. — S. 94.
6. ↑ 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Summerson H. Umfraville, Sir Robert (d. 1437) // Oxford Dictionary of National Biography .
7. ↑ Storey R. L. Thomas Langley og bisperådet i Durham. — S. 153.
8. ↑ Rose A. Kings in the North: The House of Percy in British History. - S. 447-448.

Litteratur

• Dodd G. Henry V: Nye fortolkninger. — Boydell & Brewer. - Woodbridge, 2013. - ISBN 978-1-90315-346-8 .
• Summerson H. Umfraville, Sir Robert (d. 1437) // Oxford Dictionary of National Biography . — Oxf. : Oxford University Press , 2004-2014.
• The Complete Peerage of England, Skotland, Irland, Storbritannien og Det Forenede Kongerige / GE Cokayne, revideret og redigeret af Hon. Vikar Gibbs. - 2. udgave revideret. - London: The St. Catherine Press, 1910. Bd. I. Ab-Adam til Basing.
• Rose A. Kings in the North: The House of Percy in British History. - St Ives: Phoenix, 2002. - ISBN 978-7-81842-485-3 .
• Etage RL Thomas Langley og bisperådet i Durham. — L. : William Clowes og sønner, 1961.

Links

• Earls of Angus (Umfraville  ) . Fond for middelalderlig slægtsforskning. Dato for adgang: 16. december 2021.

Tematiske steder	Peerage
Ordbøger og encyklopædier	Oxford biografisk
Slægtsforskning og nekropolis	WikiTree