Pituffik

Pituffik ( Grenl.  Pituffik ) er en tidligere bygd i det nordlige Grønland . Bebyggelsen ligger på den østlige kant af Bülot sundet nær tomboloen Uummannak ( Grenl.  Uummannaq ). Pladsen Pituffik er nu besat af den amerikanske militærluftbase Thule .

Tidligere indbyggere i Pituffik blev genbosat i byen Qaanaaq .

Historie

Tidlig

Bosættelsen var en landsby med Inuguit -jægere. Området omkring byen Qaanaaq har været beboet i flere tusinde år. Den første bosættelse af palæo-eskimoer , der migrerede fra det canadiske arktiske område , på dette sted går tilbage til 2500 f.Kr. e. [en]

De første europæere, der besøgte Pituffik i 1818, var hvalfangere. I 1909 etablerede den danske opdagelsesrejsende Knud Rasmussen en handelsstation i bopladsområdet. Ved dekret af 10. maj 1921 blev Thule Amt omfattet af det danske koloniområde i Grønland [2] .

Dette område blev udforsket af europæere i midten af ​​det 19. århundrede. Kommandøren for Royal Navy of Great Britain, James Saunders, blev strandet på HMS North Star i Bulot Sound i 1849-1850 [3] .

Genbosættelse

I 1951 fik USA tilladelse til at bygge Thule militærluftbase nær bebyggelsen. Mellem 1952 og maj 1953 blev alle indbyggerne i Pituffik og Uummannak tvangsflyttet 130 km nordpå til den nye by Qaanaaq , også kendt som New Qaanaaq ( engelsk  New Qaanaaq ) eller New Thule ( engelsk  New Thule ) [4] . Inuitterne blev tvunget til at bo i telte i seks måneder fra maj til november, indtil polarvinteren, indtil 27 nye huse stod færdige [5] .

I alt kostede tvangsflytningen af ​​den oprindelige befolkning 8,65 millioner DKK ( 1,52 millioner USD ) . Mere end halvdelen af ​​omkostningerne blev betalt af den amerikanske regering [5] .

Plutonium forurening

Efter styrtet af en Boeing B-52 Stratofortress over Thule Air Base i 1968 begyndte forurening af området med radioaktivt plutonium . Forurening af de gamle jagtmarker havde en negativ indvirkning på indbyggerne i regionen [4] [6] [7] .

Hårløse pelssæler og moskusokser er blevet rapporteret med deforme hove. Problemet med miljøforurening diskuteres stadig af Danmark, Grønland og USA og er et kontroversielt spørgsmål i disse landes forhold [6] [7] [8] .

Status

Flyvebasen, der er bygget på stedet for en tidligere bebyggelse, tilhører ikke nogen kommune i Grønland. Basen er en enklave , fordi den ikke er uden for den grønlandske regerings jurisdiktion. I Grønland kaldes placeringen af ​​flyvestationen og selve flyvestationen fortsat Pituffik til minde om den gamle bebyggelse [9] .

Adgangen til objektet er begrænset. Rejsende, der ønsker at besøge Thule Air Base, skal enten henvende sig til Nuuk eller til det danske udenrigsministerium i København [9] .

Gendannelsesforsøg

Mere end et halvt århundrede efter tvangsfjernelsen af ​​inuitterne fra Pituffik fremsætter grønlandske politikere fortsat krav om genoprettelse af den gamle bosættelse [6] . Grønlands nuværende regering kan ikke påvirke luftbasens fortsatte eksistens på dette sted, da udenrigspolitik forbliver den danske regerings prærogativ. Fra midten af ​​1980'erne arbejdede det daværende Grønlands Hjemmestyre sammen med den danske regering for at løse de sociale konsekvenser af genbosættelse [5] .

Den 28. november 2003 afgjorde den danske højesteret , at indbyggerne i Kaanaak blev nægtet ret til at vende tilbage til deres tidligere landsby i Pituffik. 428 grønlændere ansøgte om anke til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol . Retten erklærede enstemmigt sagen for afvist [2] [6] .

Det Nationale Ruminstitut ved Danmarks Tekniske Universitet driver Thule Forskningsstationen i Pituffik, med en besætning på op til 2 måneder om året [10] .

Klima

Klimaet i Pituffik i 1961-1975 [11] :

Noter

1. ↑ Fortescue, Michael . Sprogforhold på tværs af Beringstrædet : genvurdering af de arkæologiske og sproglige beviser  . - London : Cassell & Co , 1998. - 307 s. — ISBN 978-1-84714-164-4 . — ISBN 1-84714-164-1 .
2. ↑ 1 2 HINGITAQ 53 vs. Danmark, ansøgning nr. 18584/04 (afgørelse fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol med hensyn til antagelse til realitetsbehandling)  (engelsk) , Environmental Law Alliance Worldwide (ELAW) . Arkiveret fra originalen den 13. juni 2021. Hentet 23. marts 2021.
3. ↑ Icy Prisonment: The 1849 Voyage of the HMS North Star Arkiveret 2. maj 2016.
4. ↑ 1 2 Gretel Ehrlich. Denne kolde himmel: syv årstider i Grønland  (engelsk) . — 1. udg. - New York : Vintage Books , 2003. - 377 s. — ISBN 0-679-75852-6 . - ISBN 978-0-679-75852-5 .
5. ↑ 1 2 3 Danmark -- HINGITAQ 53 vs. Danmark, ansøgning nr. 18584/04 . Environmental Law Alliance på verdensplan. Hentet 16. juli 2010. Arkiveret fra originalen 23. juni 2015. (ubestemt)
6. ↑ 1 2 3 4 Etain O'Carroll. Grønland & Arktis  . — 2. udg. - Footscray : Lonely Planet , 2005. - 352 s. — ISBN 1-74059-095-3 . — ISBN 978-1-74059-095-2 .
7. ↑ 1 2 Kræver alt frem  (dansk) , Sermitsiaq  (2. februar 2010). Arkiveret fra originalen den 13. februar 2013.
8. ↑ Udvalg rystet over hemmeligholdelse  (dansk) , Sermitsiaq  (12. november 2010). Arkiveret fra originalen den 20. juli 2012.
9. ↑ 1 2 Transport til  Pituffik . Air Greenland . Hentet 6. september 2016. Arkiveret fra originalen 10. april 2016.
10. ↑ Thule Forskningsstation, Danmarks Tekniske  Universitet . Isaaffic . www.isaaffik.org. Hentet 18. december 2019. Arkiveret fra originalen 8. oktober 2019.
11. ↑ John Cappelen, Bent Vraae Jørgensen, Ellen Vaarby Laursen, Lotte Sligting Stannius, Rikke Sjølin Thomsen. Grønlands observerede klima, 1958-99  (dansk) . — København : Danmarks Meteorologiske Instituts presse, 2001. Arkiveret 23. december 2019 på Wayback Machine

Ordbøger og encyklopædier	Flot dansk