Persson, Torsten
Den aktuelle version af siden er endnu ikke blevet gennemgået af erfarne bidragydere og kan afvige væsentligt fra den version , der blev gennemgået den 30. maj 2021; checks kræver 2 redigeringer .| Torsten Erik Persson | |
|---|---|
| Torsten Erik Persson | |
| Fødselsdato | 18. april 1954 (68 år) |
| Fødselssted | |
| Land | |
| Videnskabelig sfære | økonomi |
| Arbejdsplads | |
| Alma Mater | |
| videnskabelig rådgiver | Lars EO Svensson [d] |
| Priser og præmier | Yrjö Jahnsson-prisen [d] ( 1997 ) Söderberg-prisen [d] fuldgyldigt medlem af Econometric Society medlem af American Academy of Arts and Sciences |
Torsten Erik Persson ( født 18. april 1954 , Stockholm , Sverige ) er en svensk økonom , professor i økonomi, præsident for Econometric Society i 2008.
Biografi
Torsten blev født den 18. april 1954 i Stockholm , Sverige [2] .
I 1977 modtog han en bachelorgrad ( BA ) i økonomi og en doktorgrad ( Ph.D. ) i økonomi fra Stockholms Universitet . Og i 1984 modtog han titlen som lektor i økonomiske videnskaber ved Stockholms Universitet [3] .
Torsten Persson er i øjeblikket professor emeritus ved Institut for International Økonomisk Forskning ved Swedish Research Council siden 2016, Sentential Professor ved London School of Economics and Political Science siden 1999, direktør for Institutioner, Organisationer og Vækstprogrammet Canadian Institute for Advanced Study siden 2015 [ 2] .
Han var formand for Econometric Society i 2008, medlem i 1991-1996 og formand i 2003 for European Economic Association , medlem af bestyrelsen for det svenske forskningsråd i 2000-2006 [2] .
Thorsten Persson har været stipendiat i Econometric Society siden 1997, stipendiat ved Rochester Center for Economic Research siden 1985, stipendiat ved Center for European Policy Studies siden 1989, stipendiat i NBER siden 1990, medlem af priskomiteen for Alfred Nobels mindepris i økonomi siden 1993, medlem af Det Kongelige Svenske Videnskabsakademi siden 1993, medlem af det rådgivende udvalg for Tinbergen Institute siden 1994, medlem af Det Kongelige Svenske Ingeniørakademi siden 1997, udenlandsk æresbevisning medlem af American Academy of Arts and Sciences siden 2001, medlem af programmet for Canadian Institute Advanced Studies siden 2004, æresdoktorgrad fra Aalto University siden 2011 og University of Mannheim siden 2011, medlem af Royal Swedish Academy of Breve siden 2011, tilsvarende medlem af British Academy siden 2012, udenlandsk æresmedlem af American Economic Association siden 2016 [2] .
Familie
Torsten Persson er gift og har tre børn [2] .
Videnskabelige bidrag
Sfæren for videnskabelige interesser er moderne politisk økonomi. Perssons og hans hyppige samarbejdspartners arbejde, den italienske økonom Guido Tabellini , Political Economics , kan ses som resultatet af udviklingen af den nye politiske økonomi i anden halvdel af det 20. århundrede. Den opsummerer og sammenligner resultaterne af en lang række undersøgelser, definerer de grundlæggende begreber i den nye politiske økonomi, såsom beslutningsmekanismer, medianvælgersætningen, egoistiske og ideologiske partier. Forfatterne opsummerer forskning i politisk økonomi inden for omfordelingspolitik, bruger metoderne til komparativ statik til at analysere politiske institutioners indflydelse på de økonomiske resultater af samspillet mellem politiske partier, vælgere og interessegrupper . Forfatterne overvejer problemerne med beskatning, offentlig gæld og økonomisk vækst, lægger stor vægt på pengepolitisk forskning, herunder spørgsmålet om mistillid til pengepolitikken og den dermed forbundne stigning i inflationen, fremkomsten af valgcyklusser, virkningen af institutionelle forhold, bl.a. centralbankens uafhængige gennemførelse af pengepolitikken, problemet med at koordinere pengepolitikken i en international sammenhæng. Forfatterne låner ligevægtstilgangen fra makroøkonomisk teori og bruger værktøjerne fra rationel valgteori til at analysere de klassiske problemer i teorien om offentlig valg [4] .
Konstitutionel politisk økonomi
Persson og Tabellinis bog The Economic Effects of Constitutions: What Do the Data Say? sammenligner majoritære og proportionale valgsystemer og præsidentielle og parlamentariske regeringsformer. Ifølge resultaterne opnået af forfatterne ydes valgstøtte under et parlamentarisk regime gennem programmer til levering af offentlige goder og overførsler til den brede befolkning. Derfor er niveauet for levering af offentlige goder tæt på det abstrakte ideal givet af P. Samuelsons ligning , selv om det ikke når det, da interessen for flertallets koalition og ikke befolkningen som helhed, bliver forfulgt. Regeringer her er dog ikke for begrænsede i at give privilegier til særlige interessegrupper, og der er ikke nok kontrol og balance til at forhindre politikere i at udtrække huslejer. Derfor leveres en næsten optimal mængde af offentlige goder sammen med levering af huslejer til særlige interesseorganisationer og politikere.
Da der ikke er noget parlamentarisk flertal i præsidentsystemet, stoler politikere på mindretallenes interesser og presser dem mod hinanden. Derfor har de væsentligt mindre incitament til at levere brede offentlige goder end i et parlamentarisk system, og som følge heraf er der en betydelig underlevering af disse goder. Samtidig gør muligheden for et præsidentielt veto det muligt bedre at imødegå lejeudtræk.
Forfatterne beskriver lignende effekter i forhold til majoritets- og proportionalsystemer. Majoritetssystemet er præget af underudbud af offentlige goder, da politikere henvender sig til bydele, hvor de ikke har et stabilt flertal, men politikere er begrænset i muligheden for rent-søgende adfærd på grund af mere intens konkurrence mellem dem. I proportionale systemer er der en tendens til at bruge penge i retning af en bredere valgkreds , men der er mindre konkurrence og ansvarlighed, hvilket tilskynder til leje-søgende adfærd.
Valget af en forfatningsmæssig ordning er således et kompromis mellem på den ene side at begrænse huslejen til politikere og særlige interessegrupper og på den anden side større udbud af offentlige goder [5] .
Priser
For sine præstationer blev han tildelt [2] :
- 1983-1989 - Jan Wallander-prisen for internationale videnskabelige publikationer;
- 1995 Thorsten og Ragnar Söderberg-prisen for fremragende bidrag til økonomisk forskning;
- 1997 - Yrjö Jahnsson pris som den bedste europæiske økonom under 45;
- 2000, 2002 - Gregory M. Lubbert-prisen (andenplads) for det bedste papir i komparativ politik fra American Political Science Association (APSA);
- 2003 - Torgni Segerstedt-medalje for fremragende forskning inden for humaniora og samfundsvidenskab;
- 2014 - Gunnar Myrdal-prisen fra European Association for Evolutionary Political Economy .
Ifølge K. Sonin svarer det videnskabelige niveau af Perssons og Tabellinis fælles arbejde til Nobelprisen i økonomi, men dette er udelukket, da Persson er sekretær for tildelingskomiteen [6] .
Bibliografi
Torsten Persson har udgivet en række bøger og artikler [2] :- Studier af alternative valutakurssystemer: An Intertemporal General Equilibrium Approach (Monograph No. 13. Institute for International Economics Studies: Stockholm), 1982.
- New Methods in the Swedish Medium-Term Survey (Allmänna förlaget:Stockholm), 1987, (med L. Svensson).
- Inflation, arbetslöshet och stabiliseringspolitik (Inflations-, arbejdsløsheds- og stabiliseringspolitik), redaktør (Nordstedts: Stockholm), 1990, (med A. Vredin).
- Makroøkonomisk politik, troværdighed og politik (Harwood Academic Publishers: Chur, London, Paris, New York), 1990, (med G. Tabellini).
- Den svenske konjunkturcyklus: stiliserede fakta over 130 år (Monograph No.22 Institute for International Economic Studies: Stockholm), 1992, (med J. Hassler, P. Lundvik og P. Söderlind).
- Nya villkor för ekonomi och politik, SOU 1993: 16 (Nye betingelser for økonomi og politik), Betænkning af regeringens kommission for økonomisk politik, (Nordstedts: Stockholm), 1993, (med A. Lindbeck, P. Molander, O. Petersson , A. Sandmo, B. Swedenborg og N. Thygesen).
- Monetary and Fiscal Policy, bind I: Troværdighed, bind II: Politik, redaktør, (MIT Press: Cambridge), 1994, (med G. Tabellini).
- Turning Sweden Around (MIT Press: Cambridge), 1994, (med A. Lindbeck., P. Molander, O. Petersson, A. Sandmo, B. Swedenborg og N. Thygesen)
- Fleksibel integration: Mod et mere effektivt og demokratisk Europa (CEPR: London), 1995, (med M. Dewatripont, F. Giavazzi, J. von Hagen, I. Harden, G. Roland. H. Rosenthal, A. Sapir og G. .tabellini) .
- Nobel Lectures Economic Sciences 1991-1995, redaktør, (World Scientific: Singapore), 1997.
- EU:s framtida struktur: En fælles grund och öppna partnerskap (SNS Förlag: Stockholm), 2000, (med M. Dewatripont, F. Giavazzi, J. von Hagen, I. Harden, G. Roland. H. Rosenthal, A. Sapir og G. Tabellini)
- Politisk Makt med Oklart Ansvar (Politisk magt og uklar ansvarlighed), (SNS Förlag: Stockholm), 2000, (med A. Lindbeck, P. Molander, O. Petersson og B. Swedenborg).
- One Money, Many Countries, (CEPR: London), 2000, (med C. Favero, X. Freixas og C. Wyplosz).
- Political Economics: Explaining Economics Policy, ( MIT Press : Cambridge), 2000 (med G. Tabellini).
- De økonomiske virkninger af forfatninger: Hvad siger dataene? — MIT Press: Cambridge, august 2003 (med G. Tabellini).
- Nobelforelæsninger: Økonomiske Videnskaber 1996-2000, redaktør, 2003 (World Scientific Publishing: Singapore).
- Advances in Economics and Econometrics/redaktør, Cambridge University Press: Cambridge, august 2006 (med R. Blundell og WK Newey).
- Pillars of Prosperity: The Political Economics of Development Clusters, Yrjö Jahnsson Lectures, Princeton University Press, september 2011 (med T. Besley ).
- Globale virkninger af nationale stabiliseringspolitikker under faste og flydende valutakurser//Scandinavian Journal of Economics 84, 165-192, 1982;
- Er optimisme godt i en keynesiansk økonomi?// Economica 50, 291-300, 1983, (med L. Svensson).
- Optimale tilskud til industrier i tilbagegang: Effektivitets- og retfærdighedshensyn//Journal of Public Economics 22, 327-345, 1983; (med H. Flam og L. Svensson).
- Realoverførsler i fastkurssystemer og den internationale tilpasningsmekanisme//Journal of Monetary Economics 13, 349-369, 1984.
- Tidskonsistent finanspolitik og statslig pengestrøm//Journal of Monetary Economics 14, 365-374, 1984, (med L. Svensson).
- Misopfattelser, rigiditet og velfærd//European Economic Review 25, 387-399, 1984, (med L. Svensson).
- Løbende kontodynamik og bytteforhold: Harberger-Laursen-Metzler to generationer senere// Journal of Political Economy 93, 43-65, 1985, (med L. Svensson).
- Inflation, rentesatser og velfærd//Quarterly Journal of Economics 100, 677-695, 1985, (med P. Krugman og L. Svensson).
- Underskud og intergenerationel velfærd i åbne økonomier//Journal of International Economics 19, 67-84, 1985.
- En formulering og test af en simpel model for Verdensbankens adfærd//Weltwirtschaftliches Archiv 121, 438-447, 1985, (med B. Frey, H. Horn og F. Schneider).
- International låntagning og tidskonsistent finanspolitik//Scandinavian Journal of Economics 88, 273-295. 1986; (med L. Svensson).
- Tidskonsistens i finans- og pengepolitikken//Econometrica 55, 1419—1431, 1987, (med M. Persson og L. Svensson)
- Empiriske undersøgelser af økonomiske aktørers informationssæt//Quarterly Journal of Economics 103, 251-259, 1988, (med N. Gottfries).
- Troværdigheden af makroøkonomisk politik: En introduktion og en bred undersøgelse//European Economic Review 32, 519-532, 1988.
- Checks and balances on the Government Budget/Helpman, E., A. Razin og E. Sadka (red.) // Economic Effects of the Government Budget, 199-214 (MIT Press: Cambridge), 1988, (med L. Svensson ).
- Sociale kontrakter som aktiver: En mulig løsning på tidskonsistensproblemet//American Economic Review 78, 662-677, 1988 (med L. Kotlikoff og L. Svensson).
- Valutakurspolitik, løndannelse og troværdighed//European Economic Review 32, 1621-1636, 1988, (med H. Horn).
- Valutakursvariabilitet og aktivhandel//Journal of Monetary Economics 23, 485-509, 1989, (med L. Svensson).
- Hvorfor en stædig konservativ ville have et underskud: Politik med tidskonsistente præferencer//Quarterly Journal of Economics 104, 325-345, 1989, (med L. Svensson)
- Regulering, finansielle bufferlagre og kortsigtet tilpasning: En økonometrisk case-studie af Sverige 1970-82//European Economic Review 33, 1545-1566, 1989, (med N. Gottfries og E. Palmer).
- Growth, distribution, and politics//European Economic Review 36, 593-602, 1992, (med G. Tabellini).
- Vækst, distribution og politik/Cukierman, A., Z. Hercowitz og L. Leiderman (red.) //The Political Economy of Business Cycles and Growth, 3-22, (MIT Press: Cambridge), 1992 (med G. Tabellini )
Noter
- ↑ LIBRIS - 2018.
- ↑ 1 2 3 4 5 6 7 Curriculum vitae . - januar 2017. Arkiveret fra originalen den 8. december 2017.
- ↑ Blaug M. , Vane H.R. Hvem er hvem i økonomi , fjerde udgave. - Edward Elgar Publishing, 2003. - S. 643-644. - ISBN 978-1-84064-992-5 .
- ↑ Dankov A. N. Retrospektiv af den nye politiske økonomi: udviklingen af synspunkter i anden halvdel af det 20. århundrede Arkiveksemplar af 23. august 2017 på Wayback Machine / Preprint # WP/2003/161. - M.: CEMI RAN, 2003. - 78 s.
- ↑ Zaostrovtsev A.P. "Political Economy" as a Challenge to Public Choice Theory Arkiveksemplar dateret 23. november 2018 på Wayback Machine // Finance and Business. 2011. nr. 3. S. 6-17.
- ↑ Konstantin Sonin Nobelprognose 2015: økonomi Arkivkopi af 24. august 2017 på Wayback Machine Polit.ru
 Tematiske steder | ||||
|---|---|---|---|---|
| ||||