Første Tsazin-operation

Første Tsazin-operation
Hovedkonflikt: Folkets befrielseskrig i Jugoslavien
datoen 9.  - 11. april 1944
Placere Cazin , Kroatiens uafhængige stat
Resultat Wehrmacht og Ustashe sejr
Modstandere

 Jugoslavien

 Nazityskland Kroatien
 

Sidekræfter
Tab

35 dræbte, 151 sårede, 4 savnede [3]

238 dræbte, 90 sårede, 26 taget til fange (ifølge 8. divisions hovedkvarter) [3]

Den første Tsazin-operation ( Serbohorv. Prva Tsazin-operation / Prva Cazinska operacija ), også kendt som NOAU-angrebet på Tsazin i april 1944 ( Serbohorv. NOVJ-angreb på Tsazin april 1944. / Napad NOVJ na Cazin april 1944. ) - slaget ved Folkets Befrielseskrig Jugoslavien , afholdt fra 9. april til 11. april 1944 nær byen Tsazin . Tropperne fra det 4. kroatiske hærkorps af NOAU, repræsenteret af seks brigader, deltog i angrebet, hvoraf to brigader gik i kamp, ​​fire mere bevogtede retningerne til Bihac, Ostrozhac og Bosanska Krupa. Hårde kampe fandt sted i Tsazin og på vejene, men på tredjedagen kunne partisanerne ikke undertrykke modstanden i byen. Partisanerne blev tvunget til at trække sig tilbage, da tyske mekaniserede enheder med en division af overfaldskanoner fra 373. legionærdivision tog vej til Tsazin [4] . Fra 12. april til 16. april kæmpede brigaderne stadig i nærheden af ​​Tsazin, men foretog ikke angreb på byen, hvorefter 7. og 8. division af NOAU trak sig fuldstændig tilbage.

Driftsplan

Operationen blev foretaget af 4. korps for at støtte hovedoffensiven mod de fjendebesatte områder i Bosnien-Hercegovina. Til operationen blev der udvalgt flere mobile brigader, som skulle spærre garnisonen. Tsazinsky-garnisonen var den vigtigste befæstning af forsvaret af kommunikation på FN, og dens tilfangetagelse kunne ikke kun bryde ind i fjendens forsvar, men også overtale den muslimske befolkning i Tsazinsky-regionen til at støtte partisanerne. Byen blev gentagne gange belejret af partisaner og erobret to gange i anden halvdel af 1942. Den 6. april 1944 beordrede NOAU's øverste hovedkvarter 4. korps til at forberede en operation for at angribe Bihac, og korpsets hovedkvarter begyndte at udvikle en plan for et angreb på Tsazin.

I april 1944, i Tsazinsky-regionen, samlede 4. korps seks brigader: 3. chok og 4. fra 7. division , 2.og 3. stødfra 8. division , to brigader af Unsk task force. Tsazin blev på den anden side forsvaret af Wehrmachts 15. bjergkorps , nemlig den 373. rekognosceringsbataljon ( tysk  373. Aufklärungs-Abteilung ). Vejene til Bihac og andre bosættelser, såvel som selve bosættelserne, blev forsvaret af den 373. kroatiske legionærdivision af Wehrmacht, forstærket af forstærkninger fra husrekrutter og Ustashe

Angrebsplanen var, at det først og fremmest var nødvendigt at tage Tsazin , derefter Ostrozhac og Otoka , og derefter ødelægge Bihac- Bosanski Novi -vejen . Starten af ​​operationen var planlagt til den 9. april om aftenen. 2. brigade af 8. division og 1. brigade af Unsk-operativgruppen gik til byen, 2. brigade af Unsk-taskforcen dækkede angrebet fra Bihac, 3. brigade af 8. division fra Ostrozhac, 3. og 4. brigade af 7. division - fra Otoka og Bosanska-Krupa .

Kampens forløb

Om aftenen den 9. april begyndte en 20 minutters artilleriforberedelse, hvorefter infanteriet gik til angreb. Brigaderne overvandt let de første forsvarslinjer og brød ind i byen. I løbet af natten blev der udkæmpet kampe i Tsazin, men uden større succes, og ved daggry vendte NOAU-brigaderne tilbage til deres oprindelige stillinger. Efter forberedelser kl. 18.00, allerede den 10. april, gentog partisanerne angrebet og rykkede lidt længere frem fra Ostrožac, men fra retning af Bihac var partisanerne ude af stand til at bygge videre på succesen. Den 11. april ved 5-tiden om morgenen blev der foretaget et tredje overfald, da garnisonen allerede var træt. Ustaše og tyskerne blev reddet fra nederlag ved ankomsten af ​​en kampgruppe fra Bihac, bestående af mekaniserede og motoriserede riffelenheder. Byen forblev under kontrol af Ustashe og tyskerne.

Krøniken om den 373. legionærafdeling nævner følgende om slaget om byen [5] :

I dagene fra den 9. april (påskeugen) til den 11. april indledte fjenden store offensiver med flere divisioner, men alle blev stoppet samtidigt af vores tropper. Så den 9. april angreb en stærk fjendtlig reservebataljon fra retning af Banja Luka til Ostrozhac (på Una, nordøst for Bihac), men med hjælp fra enheder, der ankom i tide, blev fjenden drevet tilbage. Det samme skete i Tsazin med rekognosceringsbataljonen. 10 tusinde mennesker blokerede fuldstændigt stedet. Højden og den befæstede stilling gik tabt, og bataljonens kommandopost måtte trække sig tilbage til bakken til moskeen. Dagen efter, den 10. april , var partisanerne i stand til at rykke længere frem på trods af artilleristøtte fra Bihac og et razzia med " stykker ". Klokken 3 om morgenen organiserede løjtnant Stotzky imidlertid et vellykket modangreb og erobrede artilleripositionen, og vagtmand Wilms erobrede med et andet modangreb højderne i sydvest og returnerede to tidligere tabte PaK panserværnskanoner. Endelig, på tredjedagen, da mere end halvdelen af ​​territoriet var i fjendens hænder, og da forsyningerne blev alvorligt mangelfulde, ankom der forstærkninger i form af en afdeling af overfaldskanoner, som i en stædig kamp kæmpede sig vej gennem guerillalinjerne. Tabte tunge våben blev returneret, mere end 30 døde husholdere blev begravet i Tsazin.

Originaltekst  (tysk)[ Visskjule] In den Tagen vom 9. 4. (Ostersonntag) bis 11. 4. unternahm der Feind im gesamten Divisionsbereich größere Angriffe, die aber alle erfolgreich für die eigene Truppe abschlössen. So wurde am 9. 4. das von Banja Luka nach Ostrožac (an der Una, nordostwärts Bihać) verlegte Feldersatzbatl. stark angegriffen, der Feind aber mit Hilfe von rechtzeitig eingetroffenem Entsatz zurückgeworfen. Ebenso erging es der in Cazin liegenden AA 10,000 Mann sollen es gewesen sein, die den Ort völlig einschlössen. Eine Höhe, ein Stützpunkt nach dem andern gingen verloren; auch der Gefechtsstand der Abt. mußte nach der Moscheehöhe zurückverlegt werden. Auch am zweiten Tage, dem 10. 4., konnten die Partisanen trotz eigener Artillerieunterstützung von Bihać her und trotz Einsatzes von Stukas weiter vordringen. Doch gelang es einem von Lt. Stocky geführten Gegenstoß um 3 Uhr morgens, eine Geschützstellung und einem weiteren unter Wachtmeister Wilms, die südwestlich gelegenen höchsten Höhen des Einschließungsringes mit zwei verloren gegangenen Pak zurückzuerobern... Endlich am dritten Tage, die hrtelschonämtes and Feernemndes, Or 11. Munitionsmangel eingetreten war, erfolgte der Entsatz durch eine Sturmgeschützabteilung, die sich in hartnäckigem Kampf einen Weg durch die Partisanenlinie hatte brechen müssen. Die verloren gegangenen schweren Waffen wurden zurückgewonnen, über dreißig gefallene Domobranen in Cazin beigesetzt.

Efter det mislykkede angreb af Tsazin kæmpede brigaderne fra den 8. division og den operative gruppe Unsk nær Ostrozhac og Otoka selv før den 16. april. Den 373. rekognosceringsbataljon, forstærket af Ustash og Domobran enheder, gik mod Pechigrad og faldt i et partisan baghold, hvorfra kun en lille afdeling under kommando af en kroatisk løjtnant undslap, og vendte tilbage til Tsazin (bataljonen manglede 5 dræbte personer, 20 personer). alvorligt sårede og to tunge morterer ) [4] .

Noter

  1. ↑ Franz Schraml: KRIEGSSCHAUPLATZ KROATIEN, pp. 183
  2. ↑ Dushan Baiћ: QUARTER BODY NEW YUGOSLAVIE, s. 266
  3. ↑ 1 2 Dushan Baiћ: QUARTER BODY NEW JUGOSLAVIE, s. 267
  4. ↑ 1 2 Franz Schraml: KRIEGSSCHAUPLATZ KROATIEN, pp. 184
  5. ↑ Franz Schraml: KRIEGSSCHAUPLATZ KROATIEN, pp. 183-184

Litteratur

 Folkets befrielseskrig i Jugoslavien 1941-1945
se også Jugoslaviens United People's Liberation Front Bosnien-Hercegovina Nordmakedonien Serbien Slovenien Kroatien Montenegro