| Belejring af Korinth | |
|---|---|
| engelsk Belejringen af Korinth | |
| Første udgave af The Siege of Corinth | |
| Genre | Romansk episk poesi |
| Forfatter | George Byron |
| Originalsprog | engelsk |
| skrivedato | 1816 |
| Dato for første udgivelse | 1816 John Murray |
The Siege of Corinth er et tragisk digt af Lord George Byron . Hovedpersonen i Alpedigtet er en ung venetianer, der er forelsket i guvernørens datter Francesca Minotti og beder om hendes hånd, men den gamle far er ikke enig.
Digtet blev udgivet i 1816 af John Murray i London sammen med digtet "Parisina", det var inspireret af den osmanniske massakre på den venetianske garnison med Acrocorinth i 1715 - under den osmanniske erobring af Morea under den osmannisk-venetianske æra. krige [1] .
En væsentlig del af digtet beskriver angrebet på fæstningen, alle mulige måder at tvinge det genstridige Korinth til at overgive sig.
Byron fortæller om det sidste, desperate forsvar af venetianerne den dag, den osmanniske hær stormede Akrokorinth : afslører de sidste scener af konflikten gennem øjnene på Alpa (en venetiansk overløber, der kæmpede for osmannerne ) og Francesca (guvernørens smukke datter). ) af den venetianske garnison: Minotti) [1] .
Alp, som dybt elskede og bad om Francescas hånd i ægteskabet, blev tidligere afvist af sin far Minotti, flygtede senere fra det venetianske imperium efter at være blevet falsk fordømt af anonyme anklagere gennem den berygtede "Løvens mund" i Dogepaladset. Da han træder ind i hæren under det tyrkiske flag, giver han afkald på både sit hjemland og sin religion, såvel som sit gamle navn Lanciotto, men natten før den sidste offensiv udfordrede Francesca ham selv til at omvende sig fra sit frafald, tilgive sine anklagere og redde den venetianske garnison fra en forestående massakre [1] .
Alps resulterende moralske dilemma, nemlig: at tilgive dem, der fejlagtigt anklagede ham og redde hans fjenders liv; eller fortsætte med at hævne sig på Venedig, ved at bruge alle de tyrkiske styrker under hans kommando - dette er klimakset af dramaet, der udspiller sig, når kampen mellem osmannerne og venetianerne slutter [1] .
Den skurkagtige Alp glemte ikke
disse vidunderlige dages herlighed.
Vandrende i Nattens Stilhed
mindedes Han i sine Tanker om Fortiden,
Om de Oldtidens Helte,
hvis Blod blev udgydt for Landets Ære.
Og ved denne Tanke blev han flov,
Han indså, hvor ynkelig han er,
Forræderen, som trak sit Sværd
Mod Fædrelandet i Kampens Støj,
Flød af Forrædernes Mark
På Murenes helligbrøde Angreb.
Åh, gik
lederne i kamp med fjenden, hvis aske lå rundt omkring?
De førte falanksen i kamp til
forsvar af helgenens hjemland;
De døde, men
deres evige dygtighed er et levende rygte.
| Lord Byrons skrifter | ||
|---|---|---|
| digte |
| |
| Skuespil |
| |
| Prosa |
| |