Olaf III den Stille | |
---|---|
Norsk Olav Kyrre | |
konge af Norge | |
1067 - 1093 | |
Forgænger | Harald III den Svære |
Efterfølger | Magnus III Barfodet , Hakon Elev af Thorir |
Fødsel |
1050 |
Død |
22. september 1093
|
Gravsted | |
Dynasti | Horfager |
Far | Harald III den Svære |
Mor | Thora Thorbergsdatter |
Ægtefælle | om Ingrid Danish |
Børn | Magnus III barfodet |
Holdning til religion | Kristendom |
Mediefiler på Wikimedia Commons |
Olav III den Stille , eller Fredelige ( norske Olav Kyrre ; 1050 - 22. september 1093 [3] ) - Konge af Norge ( 1067 - 1093 ), søn af Harald III den Alvorlige og Torahs konkubine . Hovedpersonen i " Sagaen om Olaf den Stille " som en del af " Jordens Cirkel ".
Om Olavs barndom og ungdom vides intet. I 1066 foretog kongen af Norge, Harald den Alvorlige , et felttog i England med det formål at erobre den engelske trone. På denne kampagne blev han ledsaget af sin yngste søn Olav, hans kone Elizaveta Yaroslavna og to døtre. Den ældste søn, Magnus , forlod Harald i Norge og udråbte til konge .
Landgang i England besejrede den norske hær den nordengelske milits i slaget ved Fulford , hvor Olaf ifølge sagaerne udmærkede sig. Efter besættelsen af York delte Harald den Alvorlige sin hær: han efterlod en tredjedel til at bevogte skibene og gik i land på kysten med resten af styrkerne. Blandt dem, der blev tilbage på skibene, var Olaf. Efter nordmændenes nederlag ved Stamford Bridge , hvor Harald den Alvorlige døde, sluttede Olaf fred med kong Harald Godwinson af England og aflagde ed på aldrig at angribe England igen.
Herefter forlod resterne af den norske hær (på 24 skibe, ud af mere end 300, der deltog i invasionen) England. Efter at have overvintret på Orkneyøerne vendte Olaf i 1067 tilbage til Norge . Den ældre bror, Magnus II , delte frivilligt riget med ham: Olaf blev konge af Østnorge, og Magnus - Nord.
Året efter forsøgte den danske konge Sven II Estridsen at gøre krav på Norge, men efter at have mødt modstand fra Olaf opgav han sine krav og sluttede fred med ham. Senere, i 1070, giftede Olaf sig med Svens datter Ingrid , og Svens søn Olaf Swenson giftede sig med den norske konges halvsøster, Ingigerd .
I 1069 blev Magnus II syg og døde, hvorved Olav blev Norges eneste konge. En periode med fred blev etableret: handelen blomstrede, byerne voksede, kirkens autoritet og kongemagten blev styrket. Forbindelserne mellem Norge og Vesteuropa er blevet styrket. I 1070 grundlagde Olaf byen Bergen , som i hans levetid blev et stort handelscenter.
Olav III er krediteret for oprettelsen af købmandslaug i Norge , under ham blev de første stenkirker bygget. Olaf etablerede stærke forbindelser med paven , fire bispedømmer blev organiseret i Norge , underordnet Hamburg - Bremen ærkebiskoppen . Olaf var den første norske konge, der kunne læse og skrive.
Ægteskabet mellem Olaf og Ingrid af Danmark var barnløst, men Thors medhustru fødte ham en søn , Magnus .
Kong Olav III den Stille døde den 22. september 1093 og blev begravet i Trondheim [3] . I 1998 blev en abstrakt rytterstatue af Olaf den Stille rejst i Bergen . [fire]
Tematiske steder | |
---|---|
Ordbøger og encyklopædier | |
Slægtsforskning og nekropolis | |
I bibliografiske kataloger |
Konger af Norge fra Horfager-slægten | |
---|---|
Ældre gren af Horfagerne |
I 970-995, 1000-1015 og 1028-1030 blev Norge regeret af jarlerne i Lade på vegne af de danske konger. |
"Viken-grenen" af Horfagerne (hjem for Olaf I og Olaf II) |
|
"Hus" af Harald den Alvorlige ("Hardrady") |
|
Norsk borgerkrig (1130-1240): Harald Gillis "Hus" |
|
Borgerkrig i Norge (1130-1240): "Hus" af Harald den Alvorlige |
|
Norsk Borgerkrig (1130-1240): Konger og Birkebeiner Pretenders |
|
Norsk borgerkrig (1130-1240): Bagler Kings and Pretenders |
|
Post-Civil War: "Huset" af Sverrir (efterkommere af Hakon III Sverresson) |
|
tronprætendenter er i kursiv |