Nauru | |
---|---|
engelsk Nauru | |
Luftfoto af øen Nauru | |
Egenskaber | |
Firkant | 21,3 km² |
højeste punkt | 65 m |
Befolkning | 9591 mennesker (2012) |
Befolkningstæthed | 450,28 personer/km² |
Beliggenhed | |
0°31′52″ S sh. 166°56′24″ Ø e. | |
vandområde | Stillehavet |
Land | |
![]() | |
Mediefiler på Wikimedia Commons |
Nauru ( eng. Nauru ) er en koralø i det vestlige Stillehav i det sydlige Mikronesien . Øens areal er 21,3 km². Ifølge et skøn fra juli 2007 var befolkningen i Republikken Nauru 13.528, herunder 6.763 mænd og 6.765 kvinder. [1] . Nauru er en relativt sjælden type koralø - en hævet atol . I den centrale del af øen er der en let brakvandssø Buada , som er en rest af en gammel lagune . I den nordlige del af øen er der også en gruppe små søer Anabar .
Nauru Island ligger 42 km syd for ækvator . Den nærmeste ø - Banaba - ligger 306 km øst for Nauru og hører til Republikken Kiribati . I 1968 blev øen udråbt til en uafhængig stat , som er den mindste uafhængige republik på Jorden.
Naurus eneste økonomisk betydningsfulde naturressourcer er fosfat dannet fra årtusinder af guanoaflejringer [2] og fiskeri [3] , især tunfiskeri .
Øen Nauru ligger i Stillehavet på Stillehavspladen , som krydses af en 132 millioner år gammel midthavrygg . Fra midten af eocæn (35 millioner år siden) til oligocæn , som et resultat af undervandsvulkanisering , blev der dannet et 4300 m højt bjerg bestående af basalt [4] .
Nauru bevæger sig med en hastighed på 104 mm om året i nordvestlig retning [4] .
Vandløb og floder findes ikke i Nauru. Vand bringes dertil som ballast på skibe, der returnerer for fosfatlast [5] .
Frisk vand kan findes ved Buada -søen samt nogle brakvandsdamme ved bunden af skråningen ved Ijuva og Anabar i nordøst. I den sydøstlige del af øen, i Mokua- grotten, er der en underjordisk sø.