Mungo Grandidier

Mungo Grandidier
videnskabelig klassifikation
Domæne:eukaryoterKongerige:DyrUnderrige:EumetazoiIngen rang:Bilateralt symmetriskIngen rang:DeuterostomesType:akkordaterUndertype:HvirveldyrInfratype:kæbeSuperklasse:firbenedeSkat:fostervandKlasse:pattedyrUnderklasse:UdyrSkat:EutheriaInfraklasse:PlacentaMagnotorder:BoreoeutheriaSuperordre:LaurasiatheriaSkat:ScrotiferaSkat:FerungulatesStortrup:FeraeHold:RovdyrUnderrækkefølge:FelineFamilie:Madagaskar civetUnderfamilie:MungoSlægt:Bredbånd mungosUdsigt:Mungo Grandidier
Internationalt videnskabeligt navn
Galidictis grandidieri
Wozencraft , 1986
areal
Madagaskar
bevaringsstatus
Status iucn3.1 EN ru.svgTruede arter
IUCN 3.1 truet :  8834

Mungo Grandidier [1] ( lat.  Galidictis grandidieri ) er et rovpattedyr fra Madagaskar -civetfamilien . Endemisk til Madagaskar . Opkaldt efter den franske naturforsker og rejsende Alfred Grandidier (1836-1921) [2] .

Beskrivelse

Mungo Grandidier ligner den beslægtede art, bredbåndsmungoen , kun mærkbart større. Kropslængde er fra 45 til 48 cm, halelængde er fra 30 til 33 cm, vægt er fra 1 til 1,7 kg. Disse er de største repræsentanter for mungoen på Madagaskar. Som alle repræsentanter for denne gruppe har de en langstrakt krop med korte lemmer. Langs ryggen er der 8 mørkebrune, lange striber, mellem hvilke der er lidt bredere, lysegrå striber. Maven er mørkebrun i farven, næsepartiet er aflangt, benene er rødbrune. Den bløde hvidlige hale er kortere end kroppen.

Fordeling

Mungo Grandidier er endemisk for Madagaskar. Artens levested er tørre skove, der er bevokset med planter af familien didiereaceae i den sydvestlige del af øen. Området af rækkevidden er mindre end 500 km².

Livsstil

De er nataktive og opholder sig oftere på jorden, men nogle gange klatrer de i træer. Om dagen sover de i huler eller revner i jorden, og om natten går de på jagt efter mad. De lever alene eller i par, sjældent er der grupper på op til 5 dyr. Disse dyrs kost består overvejende af hvirvelløse dyr, primært madagaskar kakerlakker , samt græshopper og skorpioner, sjældnere også fra hvirveldyr.

Reproduktion

Parringen foregår formentlig hele året rundt. Der er en til to unger i et kuld.

Noter

  1. ↑ The Complete Illustrated Encyclopedia. Bogen "Pattedyr". 2 = The New Encyclopedia of Mammals / red. D. Macdonald . - M. : Omega, 2007. - S. 468. - 3000 eksemplarer.  — ISBN 978-5-465-01346-8 .
  2. ↑ Bo Beolens, Michael Watkins og Mike Grayson. Eponymordbog over pattedyr . - Baltimore: The Johns Hopkins University Press, 2009. - S.  162 . — 574 s. - ISBN 978-0-8018-9304-9 .

Litteratur