Imperiali-metoden (delere) , også Imperiali-kvoten , er en af metoderne til at fordele mandater i et proportionalt valgsystem .
Henviser til divisormetoderne, blandt hvilke den mest anvendte metode er d'Hondt , Sainte-Lague-metoden og den modificerede Sainte-Lague-metode [1] .
Et træk ved Imperiali-metoden er, at rækken af tal, som divisionen foretages efter, er naturlig og begynder med to [2] , mens den i d'Hondt-metoden - fra en [3] .
Implementeringen af Imperiali-metoden indebærer sekventiel opdeling af antallet af afgivne stemmer for hvert parti i en række tal, der starter med to og slutter med det samlede antal mandater. Derefter sorteres divisionsresultaterne i faldende rækkefølge. Hvert parti vinder lige så mange mandater, som det antal gange, de afgivne stemmer er øverst i rækken [4] .
Metoden blev foreslået af den belgiske præstepolitiker Marquis Pierre Imperiali med det formål at fordreje proportionaliteten af fordelingen af mandater og derved begrænse repræsentationen af venstrefløjssekularistiske partier. I 1921 vedtog det konservative flertal i det belgiske parlament metoden som den vigtigste i fordelingen af mandater i kommunalbestyrelser [3] . Engang blev metoden brugt ved valg i Ecuador [2] .
I nogle kilder kaldes Imperiali-metoden det system, der eksisterer eller eksisterede i Italien [5] [6] . Arkady Lyubarev påpeger, at dette udsagn er baseret på en fejl, og i Italien blev der indtil 1993 brugt en anden metode, som teknologisk er tættere på Hamilton-Hare-metoden [7] .
I marts 2007 blev metoden første gang anvendt i Rusland [3] . Til fordel for introduktionen af metoden blev det argumenteret, at denne metode er meget udbredt i Vesten [3] [7] .
Siden maj 2021 er metoden blevet brugt ved valg til Deputeretkammeret i Tjekkiets parlament i stedet for D'Hondt-metoden [8] .
Metoden giver ikke en proportional fordeling af mandater [9] , da den i højere grad end andre metoder giver fordele til den ledende part og forvrænger den proportionale fordeling af mandater [4] [10] [11] . For eksempel, ved valget den 11. marts 2007 i Samara, som et resultat af brugen af metoden, faldt 27.783 stemmer på ét mandat fra Forenet Rusland og 73.893 for Union of Right Forces . Samtidig er en situation mulig, hvor et parti, der har overvundet procentbarrieren, slet ikke får et eneste mandat [7] .