Ivo Lapenna | |
---|---|
Fødselsdato | 5. november 1909 [1] |
Fødselssted | |
Dødsdato | 15. december 1987 [1] (78 år) |
Et dødssted | |
Statsborgerskab (borgerskab) | |
Beskæftigelse | jurist , retoriker , esperantist , universitetslektor |
Værkernes sprog | Esperanto |
Autograf | |
Mediefiler på Wikimedia Commons |
Ivo Lapenna ( Split , 5. november 1909 - København , 15. december 1987 ) er en jugoslavisk juraprofessor . Esperanto sprogpromoter , fungerede som præsident for World Esperanto Association fra 1964 til 1974 Kendt som taler i esperanto, forfatter til flere bøger og medforfatter til Montevideo-resolutionen fra 1954, hvor UNESCO anerkendte esperantosproget.
Lapenna blev født i Split , Kroatien (senere Østrig-Ungarn). I 1933 i Zagreb modtog han sin Ph.D., i 1947 blev han professor ved University of Zagreb, derefter i London. Efter at have forladt Jugoslavien i 1949 boede han i Paris siden 1951 - i Storbritannien. I 1962 blev han britisk statsborger. Ivo Lapenna døde i 1987 i København, hvor han blev begravet.
Var gift tre gange. Den første kone er Emilija Lapenna, den anden er Luba Lapenna, den tredje er Birthe Lapenna (siden 1986). I ægteskabet havde Ivo Lapenna ingen børn.
Forskellige konflikter opstod i Lapennes tid som formand for foreningen. Han blev anklaget for en personlighedskult, diktat osv. I disse konflikter sejrede Lapenna. Men under en kongres i Hamborg i 1974 meddelte han, at han trækker sig fra esperantoforeningens formandskab. Komiteen valgte Humphrey R. Tonkin som ny præsident. Lapenna nægtede alle ærestitler i UEA og TEJO. Begivenhederne, der fandt sted på kongressen, blev tolket som et "kommunistisk kup".
I 1983 blev Lapenna en af grundlæggerne af AIS San Marino. Han blev også en af grundlæggerne af en specialiseret sammenslutning af esperanto-advokater.
Ivo Lapenno har været forfatter til værker, herunder:
Formænd for World Esperanto Association | ||
---|---|---|
UEA præsidenter |
| |
Ærespræsidenter for UEA | ||
|