| Landsby | |
| Kustia | |
|---|---|
| anslået Kustja | |
| 59°06′34″ s. sh. 24°27′44″ Ø e. | |
| Land | Estland |
| amt | Harju Amt |
| sogn | Saue |
| Ældre | Stork Parmasto [1] |
| Historie og geografi | |
| Første omtale | XIII århundrede |
| Firkant |
|
| Klimatype | moderat |
| Tidszone | UTC+2:00 , sommer UTC+3:00 |
| Befolkning | |
| Befolkning | 32 [2] personer ( 2014 ) |
| Officielle sprog | estisk |
| Digitale ID'er | |
| Postnummer | 76307 |
| bilkode | M |
Kustja ( Est. Kustja ) er en landsby i det nordlige Estland i sognet Saue , Harju Amt .
Før den administrative reform af den estiske lokale regering i 2017 var den en del af Kernu- sognet .
I nord grænser landsbyen op til Haiba , i nordøst af Kirikla , i øst af Pihali og Adila , i sydøst af Ohhulepa , i syd af Käbiküla , i sydvest af Payak , i vest af Mustu , i nordvest ved Mynuste .
I 2014 var befolkningen i landsbyen 32 mennesker. Landsbyens ældste er Aiste Parmasto [1] .
Kustya blev første gang nævnt i Den Danske Jordebog , skabt i det 13. århundrede på grundlag af den store estiske inventar, udført af danske munke i 1219-1220. Ifølge bogen hed landsbyen Kustizæ og var på 17 sokher [4] [5] .
I sovjettiden, efter annekteringen af Estland til USSR , blev den kollektive gård "Valgus" ( Est. Valgus - light) dannet på landsbyens område . I 1950 blev den kollektive gård Algus ( Est. Algus -begyndelse), beliggende på den moderne landsby Mynustes område , knyttet til den kollektive gård . I 1974 blev den forenede kollektivgård Valgus sammen med tretten andre små kollektive gårde en del af Khaiba- kollektivfarmen [6] .
I 1986 påbegyndtes udgravninger under ledelse af arkæolog Mati Mandela på en middelalderboplads nævnt i det danske matrikel. Udgravningerne af bebyggelsen er et arkæologisk monument [5] .