Kärntenslovenere

Kärntenslovenere  er en autokton slovensktalende etnisk minoritet i Kärnten . Antallet ifølge folketællingen i 2001 - 13 tusinde mennesker, er den største autoktone etniske minoritet i Østrig .

Historie

Slaverne bosatte sig i Kärnten i det 9. århundrede og skabte deres egen proto-stat Carantania her , som senere gennemgik en gradvis germanisering. Den Kärntens folkeafstemning den 10. oktober 1920 førte til, at de fleste af slovenerne i Kärntens hovedområde var en del af Østrig. I øjeblikket er det slovenske mindretal koncentreret i den sydlige del af provinsen Kärnten langs grænsen til Republikken Slovenien . I nogle bygder, for eksempel i landsbyen Zell, udgør etniske slovenere over 90 % af befolkningen. I 90'erne begyndte lokale slovenske aktivister at slå til lyd for genoplivningen af ​​det slovenske sprog og kultur i Kärnten på trods af pres fra nogle nationalistiske tyske politikere ( Jörg Haider ). Imidlertid var de lokale slovenere underlagt en tyskiseringsproces, der begyndte efter den sydøstrigske jernbane blev anlagt i Kärnten , hvilket førte til en tilstrømning af tyske bosættere efter 1864.

I efterkrigstiden , efter at Slovenien blev oprettet i det nærliggende SFRY , forbedredes de østrigske sloveneres position. Der blev truffet en række foranstaltninger for at bevare det slovenske sprog. I 1957 blev Federal Gymnasium for Slovenes dannet, samt Slovenian Educational Library [1] . I marts 1959 blev loven om slovensk skoleuddannelse i Kärnten [1] vedtaget . I 1975 blev det slovenske videnskabelige institut åbnet i Celovets [1] . I midten af ​​1950'erne var der to kulturelle organisationer af det slovenske nationale mindretal i Kärnten - Christian Cultural Union og Slovenian Union of Education [1] . Der udkom tidsskrifter. I 1960'erne begyndte magasinet "Mladye" at blive trykt, i efteråret 1983 - "Tselovshsky Zvon" [1] .

Nummer

Antallet af slovenere ifølge resultaterne af folketællinger
År 1818 1848 1880 1890 1900 1910 1923 1934 1939 1951 1961 1971 1981 1991 2001
befolkning 137.000 114.000 85 051 84 667 75 136 66 463 34 650 24 875 43 179 42 095 24 911 20 972 16 552 14 850 13 109

Noter

  1. 1 2 3 4 5 History of Slovenia / L. A. Kirilina, H. S. Pilko, I. V. Churkina; hhv. udg. I. V. Churkina. - Skt. Petersborg: Aleteyya, 2011. - S. 390. Adgangstilstand: http://www.inslav.ru/resursy/elektronnaya-biblioteka/2240-2011-istorija-slovenii Arkiveksemplar af 19. oktober 2016 på vej tilbage Maskine

Kilder

Litteratur

Links

Politik

Kultur og historie