Caribien | |
---|---|
selvnavn | Kari'nja |
lande | Venezuela , Guyana , Surinam , Fransk Guyana , Brasilien |
Regioner | Barima |
Samlet antal talere | ~ 10 tusind |
Status | alvorligt truet , truet , alvorligt truet , truet og sårbar |
Klassifikation | |
Kategori | Sprog i Sydamerika |
Caribisk familie | |
Skrivning | latin |
Sprogkoder | |
GOST 7,75-97 | bil 288 |
ISO 639-1 | — |
ISO 639-2 | bil |
ISO 639-3 | bil |
WALS | bil |
Atlas over verdens sprog i fare | 683 , 597 , 670 , 1710 og 1711 |
Etnolog | bil |
ELCat | 2114 |
IETF | bil |
Glottolog | gali1262 |
Caribisk sprog (kari'nja) er sproget for de caribiske indianere , der bor i territoriet fra det østlige Venezuela til Fransk Guyana og grænseregionerne i Brasilien. Det samlede antal talere er omkring 7400 personer. Det caribiske sprog er en del af den caribiske sprogfamilie.
På territoriet for bosættelsen af Cariberne er der fem lande med forskellige officielle sprog, hvilket afspejles i dialekter og staveforskelle hos forskellige grupper af indianere. Caribiske dialekter (ca. antal højttalere angivet i parentes):
Der er fire mulige stavelsesstrukturer i Caribien: V, CV, VC, CVC; (hvor C er en konsonant, V er en vokal). Kun nasal eller stop kan vises som finaler . Et glottal stop /Ɂ/ er indsat mellem to vokaler .
Konsonantsystemet omfatter 9 fonemer (støjende /p/ /t/ /k/ /s/, klangfulde /m/ /n/ /r/ /w/ /j/), som kan have en eller flere realiseringer afhængigt af miljøet.
Vokalsystemet har 6 fonemer (/i/ /ɨ/ /u/ /e/ /a/ /o/). Der er diftonger, hvor kun /i/ og /u/ vises som den anden lyd.
Lydsystem KonsonanterLabial | dental | Alveolær | Palatal | Velar | Glottal | ||
eksplosiv | Døv | s | t | k | ʔ | ||
stemte | b | d | g | ||||
frikativer | s | ʃ | x | ||||
nasal | m | n(ŋ) | |||||
pulserende | r | ||||||
ca | w | j |
Frontlingual | Mellemsproget | tilbage sproglig | |
Topløft | jeg | ɨ | u |
Middel stigning | e | o | |
Bundløft | -en |
Syntetisk sprog med inkorporering . Grammatiske betydninger udtrykkes ved både præfiksering og suffiksation. Endelsen er mere udviklet. Der er få analytiske former, en af de mest brugte er nutid af intransitive verber (6). Kumulering er sjælden, for eksempel i tid og modalitet (19).
(1) e:mere:-pi 'gå amok' → kyn -e:mere:-saŋ̍ 'han går amok'
(2) e:ta 'hør' → s -eta:-e 'Jeg hører det, ham'
(3) Passivisering for transitive verber: pu:ru 'at stege' → ni -pu:ru 'at blive stegt (af nogen)', 'det/det der steges (af) (af nogen)'
(4) Årsag : e:ne 'se' → ene:- po 'vis'
(5) Verbum: s-ene- ja 'Jeg ser'; s-ene -to 'Jeg så ("saw")'
(6) Intransitive verber præsenteres oftest som en udsagnsstamme med et besiddende suffiks, et præfiks for at tilhøre den rigtige person og verbet 'at være' i 3v. enheder timer:
y-emamina-ry mand
1-værk-POS be.SG
Jeg arbejder. (lit. mit arbejde er)
(7) faxsa:ry 'hals'; ixko:to 'at klippe' → k-axsa-ko':to-ko 'at klippe håret på min hals' (med verbale affikser k- og -ko )
Agglutination. Sjældent er der sandhaer som at ændre længden af en vokal (8, 9) eller slette/indsætte en lyd (9, 10). Allomorfi er udviklet i mange indikatorer.
(8) ine:k u 'fiskegift' → a-inek u: -ru 'din fiskegift'
(9) Skiftende x med ∅ (valgfrit): vi:i 'at være' → wei-topo eller wei x -topo 'værested'
(10) Skiftende r med ∅ i besiddelsessuffikset: asin 'varme' + - r y → asin-y
Navneord har to typer besiddende suffikser: kontrolleret besiddelse -ry og ikke-besiddende -`po (bruges til slægtninge eller kropsdele).
(11) moxko ya:wo 'min 1. onkel'; kuri:yara ' båd' → moxko ya:wo ku:riya:r- ary 'min onkels båd'
(12) turu 'hjerte' → a-turù-' po 'dit hjerte'
1 'min' fungerer i dette tilfælde ikke som et besiddende pronomen , men som en bestemt artikel.
I prædikationVertex markering
(13) ku:pi 'at bade' → kysi: -kupi:-ya 'vi bader ham begge' (præfiks - aktantindikator, suffiks - type tidsindikator)
(14) wo 'at dræbe' → y -wo:-ry 'at dræbe ham' (præfiks - objektindikator, suffiks - infinitiv indikator)
Ergativ kodning. Sager er ikke markeret som sådan, men der skelnes mellem tre sæt personlige præfikser:
1) Aktiv (engelsk aktiv): marker emnet for det transitive verbum.
(15) si-ekarity-ja rapa y-jumy`wa
1A-snak-PST igen 1-far DAT.PR
Jeg sagde (dette) til min far igen.
2) Passiv (engelsk passiv): marker objektet for det transitive verbum og den eneste aktant af det intransitive. Passive præfikser falder i form sammen med besiddende præfikser, hvilket er logisk i betragtning af den regelmæssige måde at udtrykke personlige former for etstedsverber angivet i (6). Sammen med denne metode kan den personlige form af et intransitivt verbum se ud som et ord med en udsagnsstamme, et personligt præfiks og et suffiks af ukontrolleret besiddelse.
(16) y-(w)opy-`po rapa auto `wa
1-kom-POS hjem igen DAT.PR
Jeg kom hjem igen. (lit. mit kommer hjem igen)
3) Mellem (engelsk mellem): marker aktanten af de såkaldte "mellemliggende" verber (de er refleksive og intransitive verber med en intern aktant); det vil sige, at de betegner et argument, der både er subjekt og genstand for en handling.
(17) w-ase-tỳka-poty-ja
1M-REFL-skræmme-ITER-PST
Jeg var bange.
Overvejende SOV (OV) , nogle gange kan subjektets position (19) variere, men objektet er altid umiddelbart før verbet (19). Mellem objektet og verbet kan kun elementer, der er knyttet til objektet (18), vises.
(18) [tun] o [ỳkamy-jaton] v
vandscoop-PRS.PL
De trækker vand (fra floden).
(19) [a-myre-kon] o [roten] ad [ene-jan] v
2-barn-PL kun se-PST.PSB
Han ser kun dine børn.
(20) [taurane mand] v [moro i-kowai-ry] s
taler be.3SG denne 3-krog-pos
Denne krog (fiskeri) taler (kan tale).
Det er interessant, at i transitive verber betyder det samme præfiks "subjekt-1l., objekt-2l." og "subjekt-2l., objekt-1l." (dette er et passivt præfiks).
(21) ymbo:i 'crush' → k -ymboi-ya 'Jeg knuste dig', 'du knuste mig'
(22) pori 'ben (som en del af et væsen)' → porinano ' ben (adskilt fra nogen)'
(23) Verbalisering til et intransitivt verbum: pi:pa 'pipa (flad frø)' → pi :pa- ta 'bliv flad som en pipa'
1A - 1 person, aktiv
1M - 1 person, mellem
1 - tilhørende 1 person / 1 person, passiv
2 - tilhørende 2. person / 2. person, passiv
3 - tilhørende 3. person / 3. person, passiv
ITER - Iterativ
POSTP - Værktøjspostposition
PRS - Nuværende
PST - datid
PST.PSB - Forløbet tid, sandsynlighed
REFL - Refleksiv
POS - Besiddelse
PL - Flertal
SG- Ental
DAT.PR - Dativ præposition