Slaget ved dover

Den aktuelle version af siden er endnu ikke blevet gennemgået af erfarne bidragydere og kan afvige væsentligt fra den version , der blev gennemgået den 29. marts 2021; verifikation kræver 1 redigering .
slaget ved dover
Hovedkonflikt: Første engelsk-hollandske krig
datoen 19. maj  (29),  1652
Placere Nordsøen ud for Themsen
Resultat Tegne
Modstandere

engelsk republik

 Republikken De Forenede Provinser

Kommandører

Robert Blake

Mår Tromp

Sidekræfter

24+ skibe

40 skibe

Tab

1 skib beskadiget

2 skibe erobret

 Mediefiler på Wikimedia Commons


Søslaget ved Dover ( eng.  Battle of Dover , også kendt som det engelske  slag ved Goodwin Sands ) - det første slag i den første engelsk-hollandske krig , afholdt den 19. maj  (29)  1652 mellem den engelske flåde under kommando af "flådegeneralen" ( eng.  General-at-Sea ) Robert Blake og flåden af ​​De Forenede Provinser under kommando af løjtnantadmiral Martin Tromp . Slaget fandt sted før den officielle krigserklæring og fungerede faktisk som påskud for dens erklæring.

Implementering

I midten af ​​maj blev Tromp, med en eskadron på 40 skibe, hvoraf mange var små, sendt til søs for at beskytte hollandske skibe mod engelske kapere , der opererede på grundlag af Navigation Act vedtaget i England . Tromp havde ordre til ikke at kæmpe selv, hvis det var muligt. Og ifølge ham holdt han sig først ud for den flamske kyst. Men en storm tvang ham snart til at søge ly nær Dover . Den engelske eskadrille på 8-12 skibe var på redepladsen i Downs ( engelsk  the Downs ) under kommando af admiral Burn. Tromp sendte ham for at hilse på ham og fortælle ham, at en storm tvang hollænderne til at forsvare sig under den engelske kyst. Den engelske admiral beordrede straks at forlade engelsk farvand.

På dette tidspunkt nærmede Blake sig, med en eskadron på 15 skibe, beliggende ikke langt fra Cape Dungenes . Tromp efterkom ikke kommandant Dovers forslag om at sænke sit flag på halv stang. Han vejede straks anker for at undgå at skulle hilse Blakes flag, som det var sædvanligt. Efter at have slået langt mod sydøst, lagde han sig om eftermiddagen under nogle topsejl mod vest. Denne drejning var forårsaget af nyheden udsendt af et hollandsk skib om, at flere hollandske "købmænd" nærmede sig fra vest.

Samme skib rapporterede, at ved startpunkt 3 mødte hollandske eskortere et engelsk skib, som den hollandske admiral hilste med flag, men det gjorde de to andre skibe ikke. Ifølge en anden version halvstangede hollænderne ikke deres flag hurtigt nok, hvilket briterne brugte som undskyldning. [1] Et engelsk skib angreb straks et af dem og erobrede det. Alle forudsætninger for starten af ​​slaget var indlysende.

Kamp

Blake nærmede sig Tromps flagskib, Brederode , for at vinde. Tromp, der stadig ville undgå en kamp, ​​fjernede sine topsejl, men hilste ikke briterne. Så beordrede Blake at affyre det første skud, derefter det andet mod fjendens admirals flag og det tredje ved siden af ​​det hollandske flagskib. Tromp reagerede på den sidste salve (ifølge hollænderne - en advarsel) med hele siden fra en afstand af et pistolskud. Blake gibbede og gik langs siden af ​​Tromp og åbnede ild med geværer og musketter. Skibe på begge sider fulgte deres admiralers ledelse, og en fire timer lang kamp udbrød langs hele linjen.

Så snart admiral Burn hørte skyderiet, gik han straks sit flagskib til hjælp og angreb den hollandske bagtrop. Selvom antallet af hollandske skibe var større end briternes, var hver af dem individuelt ringere end den engelske fjende. Selve slaget var en typisk losseplads for den tid, som varede til klokken 8 om aftenen. Tromps den numeriske fordel handlede Tromp ret tøvende. Hans hovedanliggende var at dække den nærgående handelskonvoj fra Vesten. Den hollandske flåde blev stærkt beskadiget, 2 skibe blev taget til fange. På engelsk side var kun Blakes skib sat ud af drift, hvilket altid var midt i kampen.

Kampens resultater

Nominelt endte slaget uafgjort, men om natten anså Tromp for, at det var bedst at tage mod sine kyster, beskytte konvojen og miste slagmarken til briterne. Blake fik dominans i Kanalen og begyndte at erobre alle de forbipasserende enkelt hollandske skibe. På kort tid erobrede han 40 præmier.

Under selve slaget erobrede han 2 skibe: Sint Laurens og Sint Maria . Briterne erobrede den første, men brugte den ikke, de opgav den anden helt og vendte senere tilbage til Holland. Da krigen ikke blev officielt erklæret, forsøgte Tromp at returnere det første skib gennem diplomatiske kanaler, men fik et kategorisk afslag fra Blake.

Hele slaget var ret tilfældigt, som det ofte var tilfældet dengang med enkelte skibe og små afdelinger. Derfor blev begge admiraler holdt ansvarlige af deres regeringer. I England vakte slaget stor ophidselse, hvilket førte til en krigserklæring den 10. juli 1652 .

Eskadron-opstillinger

England (Robert Blake)

engelsk republik

skibsnavn våben Kaptajn Noter
Anthony Young eskadrille
Formand 36 Anthony Young
nattergal 24 Jacob Reynolds
Genopretning 24 Edmund Chapman
Robert Blake eskadrille ved Rye Bay
James 60 John Gilson Robert Blakes flag
Sejr 52 Lionel Lane
Garland 44 John Gibbs
højttaler 52 John Coppin
rubin 42 Anthony Holding
Safir 38 Robert Moulton, Jr.
Worcester 42 Charles Thorowgood
stjerne 24 Robert Saunders
Portsmouth 36 William Brandley
Martin 12
Havfrue 24 Richard Stayner
Ruben 26 handelsskib + 3 små skibe
Nehemiah Burnes eskadron ved Themsens flodmunding
Andrew 56 Nehemiah Bourne
triumf 62 William Penn - var på stranden under slaget
fairfax 52 John Lawson
Indgang 44
Centurion 36
Adventuree 36 Andrew Ball
Forsikring 40 Benjamin Blake
Greyhound tyve Henry Southwood
Syv brødre 26 Robert Land handelsskib
Holland (Martin Tromp)

 Republikken De Forenede Provinser

skibsnavn våben Kaptajn Noter
Konvoj sikkerhed
Groningen 38 Joris van der Zaan
Zeelandia 34 Jacob Huyrluyt
Eskadron af admiral Martin Tromp (fortrop)
Brederode 54 Maarten Tromp Rotterdam Admiralitet
Alexander 28 Jan Maikers Amsterdam Admiralitet
Blauwen Arend 28 Dirck Pater Amsterdam Admiralitet
Sint Salvador 34 Matheeus Corneliszoon Amsterdam Admiralitet
Vliegende Faam 28 Jacob Corneliszoon Swart Amsterdam Admiralitet
Arche Troijane 28 Abraham van Campen Amsterdam Admiralitet
Kroon Imperial 34 Cornelis Janszoon Poort Amsterdam Admiralitet
Valck 28 Cornelis Janszoon Brouwer Amsterdam Admiralitet
Prinser Roijaal 28 Maarten de Graeff Amsterdam Admiralitet
Neptunis 34 Gerrit van Lummen Amsterdam Admiralitet
Sint Matheeus 34 Cornelis Naeuoogh Amsterdam Admiralitet
Prins Maurits 34 Nicolaes de With Amsterdam Admiralitet
Rozeboom 28 Gerrit Schuyt Amsterdam Admiralitet
Engel Gabriel 28 Bastiaan Bardoel Amsterdam Admiralitet
Witte Lam 28 Cornelis van Houten Amsterdam Admiralitet
Gideon van Sardam 34 Hector Bardesius Amsterdam Admiralitet
Sint Francisco 28 Stoffel Juriaenszoon Amsterdam Admiralitet
David og Goliad 34 Claes Bastiaenszoon Jaarsveld Amsterdam Admiralitet
Elias 34 Jacob Sijvertsen Spanheijm Amsterdam Admiralitet
Zwarte Leeuw 28 Hendrik de Raedt Amsterdam Admiralitet
Sint Maria 28 Sipke Ræve Amsterdam Admiralitet - taget til fange, men senere generobret
Stor kærlighed 38 Bruyn van Seelst Amsterdam Admiralitet
Nassouw van den Burgh 34 Lambert Pieterszoon Amsterdam Admiralitet
Groote Vergulde Fortuijn 35 Frederik de Coninck Amsterdam Admiralitet
Engel Michiel 28 Frederik Bogaart Amsterdam Admiralitet
Vergulde Haan tredive Jan le Sage Middelburg Admiralitet
Goude Leeuw tredive Jacob Penssen Middelburg Admiralitet
Leeuwinne tredive Joannes van Regermorter Middelburg Admiralitet
Sint Laurens tredive Bastiaan Tuynemans Middelburg Admiralitet - taget til fange
Witte Lam 32 Jan Tijssen Matheeus Vlissingen Direktorat
Eskadron af kontreadmiral Peter Florissen (bagvagt)
Monnikendam 32 Pieter Florissen, kontreadmiral Nord-Kvartalsadmiralitet
Wapen van Hoorn 24 Pieter Aldertszoon Nord-Kvartalsadmiralitet
Prins Maurits 28 Cornelis Pieterszoon Taenman Nord-Kvartalsadmiralitet
Monnikendam 24 Arent Dirkszoon Nord-Kvartalsadmiralitet
Wapen van Enkhuizen tredive Gerrit Femssen Nord-Kvartalsadmiralitet
Wapen van Alkmaar 28 Gerrit Nobel Nord-Kvartalsadmiralitet
Roode Leeuw 24 Reynst Corneliszoon Sevenhuysen Nord-Kvartalsadmiralitet
Peerboom 24 Tijs Sijmonszoon Peereboom Nord-Kvartalsadmiralitet
Huis van Nassau 28 Gerrit Munth Nord-Kvartalsadmiralitet
Alkmaar 28 Jan Warnaertzoon Capelman Nord-Kvartalsadmiralitet
Sampson 26 Willem Ham Nord-Kvartalsadmiralitet
Stad van Medemblik 26 Pieter Schellinger Nord-Kvartalsadmiralitet

Links

  1. Angus Konstam. The Downs, 1652. Osprey, 2004.