Gyota kanal

Gyota kanal
svensker.  Jeg har en kanal
Beliggenhed
Land
LenaVästra Götaland , Östergötland
Egenskab
Kanallængde190 km
vandløb
HovedVenern
 Hovedets placeringSjotorp  
 hovedhøjde44 m
58°50′15″ N sh. 13°58′25″ Ø e.
mundSletbacken Bay , Østersøen 
 Mundens placeringpå slottet Meme  
 Mundhøjde0 m
58°28′45″ N sh. 16°25′10″ Ø e.
 Mediefiler på Wikimedia Commons

Göta-kanal [1] ( svensk. Göta kanal  - Göta-kanal [2] ) er en skibskanal i Sverige , der forbinder Vänern med Østersøen .

Den samlede længde er 190 kilometer, hvoraf 87 km er lagt langs en kunstig kanal. Der er 58 låse på kanalen [3] .

Göta-kanalen danner sammen med Trollhettekanalen og Vänern-søen en 390 km lang vandvej kendt som "Sveriges Blå Band" ( Sveriges Blå Band ), da den krydser Sveriges territorium og forbinder Nordsøen med Østersøen [4] .

Der er en misforståelse om, at hele denne vandvej er Göta-kanalen, og dermed er Trollhette-kanalen en del af Göta-kanalen. I virkeligheden er disse to kanaler fuldstændig separate isolerede systemer [5] [6] .

Historie

For at forbedre transportsituationen i landet foreslog biskop Hans Brask i 1516 ideen om at bygge en skibskanal mellem Vättern og Østersøen. Senere, i 1526, tilføjede han i sit nye forslag Vänern til denne rute. En anden væsentlig motivationsfaktor for anlæggelsen af ​​en sådan kanal var Sund-tolden , som blev opkrævet af Danmark siden 1429 for udenlandske skibes sejlads gennem Øresund (Sund) strædet [4] [7] .

Initiativtageren til projektet var kontreadmiral, medlem af den svenske regering, grev Balzar von Platen , som blev formand for bestyrelsen for Goeta-kanalen. Han organiserede udviklingen af ​​projektet og modtog den nødvendige økonomiske og politiske støtte. Hans planer tiltrak sig støtte fra regeringen og den nye konge , Karl XIII , som så kanalen som en måde at modernisere Sverige på. Det oprindelige design af kanalen blev færdiggjort af den berømte skotske ingeniør og arkitekt Thomas Telford [7] .

Byggeriet af kanalen begyndte i 1810 og varede 22 år. I 1832 blev kanalen officielt åbnet [8] .

De samlede lønomkostninger anslås til 7.000.000 dagsværk med en arbejdsdag på 12 timer. Ifølge nogle skøn deltog omkring 60.000 mennesker i konstruktionen af ​​kanalen , heraf 58.000 soldater fra 16 regimenter. Derudover er det kendt, at civile arbejdere deltog i konstruktionen af ​​kanalen, og tidligere russiske soldater, sandsynligvis desertører, blev også brugt [8] . En række kilder tyder på, at disse russiske arbejdere arbejdede frivilligt på byggepladsen ved kanalen [8] [9] . Der er også en opfattelse af, at de var krigsfanger, der modtog en vis betaling for deres arbejde [10] [11] [12] .

I 1800-tallet var kanalen en vigtig transportåre i Sverige. Med udviklingen af ​​jernbane- og vejtransport mellem Gøteborg og Stockholm begyndte den at miste sin strategiske betydning. Det er i øjeblikket et af de vigtigste turistmål i Sverige [8] .

Fakta

Noter

  1. ↑ Gyota-kanal  // Ordbog over fremmede landes geografiske navne / Ed. udg. A. M. Komkov . - 3. udg., revideret. og yderligere - M  .: Nedra , 1986. - S. 90.
  2. ↑ Instruktioner for russisk overførsel af stednavne i Sverige / Comp. V. S. Shirokov ; Ed. V. P. Berkov . - M. , 1975. - S. 22. - 500 eksemplarer.
  3. ↑ Uno Svedin, Britt Hägerhäll Aniansson, Sustainability, Local Democracy and the Future: The Swedish Model , s. 93-94. Springer, 2002. ISBN 1-4020-0905-4
  4. ↑ 1 2 Historiske og geografiske fakta om Göta-kanalen . Linköpings Universitet. Hentet 23. januar 2020. Arkiveret fra originalen 6. december 2015.
  5. ↑ RCC Pilot Foundation. Østersøen og indflyvninger  (neopr.) . - Imray, Laurie, Norie & Wilson Ltd, 2017. - S. 167. - ISBN 978-1846236891 .
  6. ↑ Maksimal størrelse for både . AB Gota kanalbolag. Hentet 22. januar 2020. Arkiveret fra originalen 21. september 2020.
  7. ↑ 1 2 En del af svensk historie. Göta-kanalen – Sveriges største kulturhistoriske byggeri  (engelsk) . AB Gota kanalbolag. Hentet 27. januar 2020. Arkiveret fra originalen 27. januar 2020.
  8. ↑ 1 2 3 4 Göta kanals historie  (svensk) . Gota kanal . AB Gota kanalbolag. Hentet 27. januar 2020. Arkiveret fra originalen 30. august 2019.
  9. ↑ Cecilia Ankarstrand. Hur såg den kyrkliga integration ud for de ryssar som grävde Göta Kanal?  (svensk) . Linköpings universitet. Hentet 27. januar 2020. Arkiveret fra originalen 18. september 2020.
  10. ↑ Ryssarna som byggede Göta kanal identificerede  (svensk) . Släkthistorie . Bonnier Publications International (15. november 2019). Hentet 27. januar 2020. Arkiveret fra originalen 27. januar 2020.
  11. ↑ Ola Lonnqvist. Wattnets vej. En vågad vandring  (svensk) (26. september 2015). Hentet 27. januar 2020. Arkiveret fra originalen 27. januar 2020.
  12. ↑ Spåren efter ryska fångar och ukrainska kosacker  (svensk) . Sveriges Radio (25. september 2010). Hentet 27. januar 2020. Arkiveret fra originalen 27. januar 2020.
  13. ↑ Monument over harer i Sverige, ved bredden af ​​Iota-kanalen.

Links

  Gå til Wikidata-elementet  Ordbøger og encyklopædier
I bibliografiske kataloger