| Steinitz Gambit | |
|---|---|
| Indledende træk | 1.e2-e4 e7-e5 2.Kb1-c3 Kb8-c6 3.f2-f4 e5:f4 4.d2-d4!? |
| ØKO | C25 |
| Første omtale | 1867 |
| Opkaldt efter | Wilhelm Steinitz |
| Debut kategori | Åben debut |
| I databasen | 365 skak |
Steinitz -gambitten er en gambit - fortsættelse i Wien-spillet , der opstår efter trækkene:
1.e2-e4 e7-e5
2.Kb1-c3 Kb8-c6
3.f2-f4 e5:f4
4.d2-d4!?
Henviser til åbne debuter .
Åbningen blev introduceret af Steinitz til turneringstræning i 1867. Chigorin kunne lide denne utraditionelle position, mættet med de skarpeste variationer, og han spillede den villig efterfølgende med både hvid og sort. I 1892 valgte Chigorin således Steinitz-gambitten med hvid i den 21. kamp i omkampen med Steinitz. Efterfølgende foreslog Zukertort et træk, der stadig anses for at være det farligste for hvid: 5. ...d7-d5! . Hans idé er, at sort skal åbne de centrale filer så hurtigt som muligt. En anden, ligeledes skarp plan, forbundet med åbningen af centret, blev i 1895 foreslået af Schmidt: 5. . . d6 6. Kf3 Bg4 7. Bxf4 f5! . I moderne turneringspraksis er Steinitz Gambit sjælden.
Hvid sigter på at skabe et kraftfuldt bondecenter og efter 4. …Qd8-h4+ vinde nogle tempoer med Ng1-f3 og Nc3-d5. Samtidig er White tvunget til at opgive rokade, men Steinitz anså kongen for at være en stærk brik, der kunne stå op for sig selv i åbningen. Og alligevel, med energisk spil, har sort gode chancer for at underminere midten og være den første til at lancere et angreb på kongen ved at bruge hvids vanskeligheder med udviklingen af kongesidebrikker.
Wilhelm Steinitz - Louis Paulsen , Baden-Baden, 1870 [1]
1. e4 e5 2. Nc3 Nc6 3. f4 ef 4. d4 Qh4+ 5. Kre2 d6 6. Nf3 Bg4 7. Bxf4 0-0-0 8. Ke3 Qh5 9. Be2 Qa5 10. a3 Bxf3 11. Kxf3 Q.h5 Ke3 Qh4 13. b4 g5 14. Bg3 Qh6 15. b5 Nce7 16. Rf1 Nf6 17. Kpf2 Ng6 18. Kg1 Qg7 19. Qd2 h6 20. a4 Rg8 21. b6 ab 22. Bg 4+ Qb . Nd5 Qg7 25. a5 f5 26. ab cb 27. Nxb6 Ne7 28. ef Qxf7 29. f6 Nc6 30. c4 Na7 31. Qa2 Nb5 32. Nd5 Qxd5 33. cd Nxd4 34. Qa7+ K.x 6 Rc 6 Rc 1 -0