Steinitz system | |
---|---|
Indledende bevægelser | 1. e2-e4 e7-e5 2. Kg1-f3 Kb8-c6 3. d2-d4. e5:d4 4. Kf3:d4 Qd8-h4 |
ØKO | C45 |
Forskere | K. Janisch , G. Staunton |
Opkaldt efter | Wilhelm Steinitz |
Andet navn | Pullings modangreb |
Debut kategori | Skotsk parti |
I databasen | 365 skak |
Steinitz-systemet er en skakåbning , der begynder med trækkene:
1. e2-e4 e7-e5
2. Kg1-f3 Kb8-c6
3. d2-d4. e5:d4
4. Kf3:d4 Qd8-h4
Et separat spillesystem i det skotske spil .
Trækket 4. …Qd8-h4 har været kendt siden oldtiden. I det 19. århundrede blev det undersøgt af K. Janisch og G. Staunton , som kom til den konklusion, at White efter træk 5. Qd1-d3 får et mere vellykket spil. I 1870'erne denne fortsættelse blev gentagne gange med succes anvendt af V. Steinitz , som et resultat af hvilket dette system blev opkaldt efter ham. Efterfølgende ændrede Steinitz dog sin holdning til træk 4. …Qd8-h4, idet han troede, at hvid ville ende med en bedre position. Z. Tarrasch var også kritisk over for Steinitz-systemet , idet han betragtede den tidlige udvikling af den sorte dronning som en forkert strategi.
Interessen for Steinitz-systemet dukkede op igen i 1990'erne, da G. Kasparov brugte denne åbning i kampens 11. kamp om verdensmesterskabet mod N. Short , hvorefter nye undersøgelser af denne åbning dukkede op, som følge heraf for White , og der blev fundet nye muligheder for sort.
Ved at drage fordel af ustabiliteten i hvids centrum søger sort at vinde e4-bonden og gribe initiativet. Som regel er et livligt spil med akutte situationer bundet op.
Fraser - Taubenhaus, 1888 [1]
1. e2-e4 e7-e5 2. Kg1-f3 Kb8-c6 3. d2-d4. e5:d4 4. Kf3:d4 Qd8-h4 5. Kb1-c3 Kg8-f6? 6. Kd4-f5! Qh4-h5 7. Bf1-e2 Qh5-g6 8. Kf5-h4! 1-0 Sort mister sin dronning.