Hans Konon von der Gabelenz | |
---|---|
tysk Hans Conon von der Gabelentz | |
Fødselsdato | 13. oktober 1807 [1] [2] |
Fødselssted | |
Dødsdato | 3. september 1874 |
Et dødssted |
Lemnitz , det tyske rige |
Land | |
Videnskabelig sfære | lingvistik |
Alma Mater | |
Mediefiler på Wikimedia Commons |
Hans Conon von der Gabelentz [3] ( tysk : Hans Conon von der Gabelentz ; 13. oktober 1807 , Altenburg - 3. september 1874 , Lemnitz ) var en tysk filolog. Æresmedlem af det ungarske videnskabsakademi (1858), medlem af det russiske videnskabsakademi (1868).
Han var i embedsværket i hertugdømmet Altenburg. I 1848 var han medlem af Frankfurts parlament .
Skrev "Elements de la grammaire mandchour" (Altenburg, 1833). Sammen med filologen udgav Loebe en gotisk oversættelse af Wulfilas bibel med grammatik, ordbog, latinsk tekst og kommentarer (Leipzig, 1843-1846). Senere begyndte han at studere de finsk-ugriske sprog og var den første i Tyskland til videnskabeligt at behandle dem. Han publicerede i det tidsskrift, han grundlagde: "Zeitschrift für die Kunde des Morgenlandes" mordovisk grammatik, et sammenlignende essay om to Cheremis-dialekter og en artikel om Zyryan-dialekten. Hans grammatik af Iroquois, Dayak, Dautian, Kirirt og Cassian sprogene (sidstnævnte med en ordbog) berørte det stadig næsten uberørte felt af lingvistik (1852-57). I 1860 udgav Hans-Konon "Melanesische Sprachen nach ihrem grammatischen Bau", "Uber das Passivum" og udgav noget senere (1864) en manchuoversættelse af det kinesiske essay "Seschu, Schuking og Schiking", med en manchu-tysk ordbog. Efter hans død i Sankt Petersborg udkom hans "Geschichte des grossen Liao" i 1877.
Antallet af sprog, der blev grundigt studeret og videnskabeligt bearbejdet af Hans-Konon nåede 80. Hans søn Hans Georg Konon von der Gabelenz blev også filolog.
Ordbøger og encyklopædier |
| |||
---|---|---|---|---|
Slægtsforskning og nekropolis | ||||
|