| Neophytos Vamvas | |
|---|---|
| Νεόφυτος Βάμβας | |
| Fødselsdato | 1776 |
| Fødselssted | Chios |
| Dødsdato | 9. januar 1855 |
| Et dødssted | Athen |
| Land | |
| Beskæftigelse | oversætter, præst |
| Far | Isidore |
| Mor | Stamatula |
| Autograf | |
| Mediefiler på Wikimedia Commons | |
Neophytos Vamvas ( græsk Nεόφυτος Βάμβας ; 1776 , Chios - 9. januar 1855 , Athen ) - græsk præst og lærd, oversætter, fremtrædende repræsentant for den nye græske oplysningstid , en af de såkaldte " T"-nationslærere
Vamvas blev født på øen Chios [1] . Forældrenes navne var Isidor(os) og Stamatula. Til at begynde med studerede han i sit hjemland i Chios, fortsatte sine studier på øen Sifnos , hvor han flyttede i 1793 for at studere på den dengang berømte skole Misail Patmios . Han studerede med store strabadser og modtog hjælp fra lokalbefolkningen og sine lærere. [2] Han vendte tilbage til Chios og tog på trods af sine forældres indvendinger til øen Patmos, hvor han studerede hos Daniel Kerameus . Men den ensidige undervisning af Kerameus, kun koncentreret om studiet af det græske sprog, tilfredsstillede ham ikke.Han vendte tilbage til Chios, hvor han deltog i Dorotheus Proios' undervisning, da han også underviste i matematik. [3] I 1791 blev han ordineret til diakon. I 1796 fulgte han Dorotheus Proios til Konstantinopel. Sammen med Proyos rejste han til Bukarest og igen tilbage til Konstantinopel. Vamvas blev lærer i familien til Georgios Mavrokordatos og Konstantin Khadzeris, som var en dragoman i den osmanniske flåde. Han fulgte igen Preuss til Wallachia, efter at have taget denne med sig i Hadzeris tjeneste. I 1804 blev Khadzeris halshugget af tyrkerne og Vamvas vendte tilbage til Konstantinopel. Her underviste han i Phanariot -familierne Euphrosyne Mavrocordatou og Konstantin Sutsos, og deltog i kompileringen af Arken (Κιβωτός), en stor ordbog over det græske sprog redigeret af Proios og bliver også medlem af Museum of the Family (dvs. nationen - Μουσείου του Γένους), ifølge instruktionerne fra Proios, som blev forstander for Nationens Store Skole . [fire]
Vamwas tog til Paris i 1808, efter at have besøgt Wien i slutningen af august [5] . Rejsen var ikke let på grund af Wamwas' dårlige helbred og mangel på penge [6] . I den franske hovedstad studerede han naturvidenskab, filosofi og litteratur. Han deltog i undervisningen hos Tenard-kemikeren Louis Jacques , hvis bog ''Traite de chimie elementaire'' (Paris 1813-1816) Wamwas senere ville oversætte, da han blev direktør for en skole i Chios [7] , og den hellenistiske filosof Francois Thurot. Vamvas mødte den berømte græske pædagog Adamantios Korais gennem Paschalis Vasiliou, en græsk protektor for videnskaber i Konstantinopel, som sendte et følgebrev til sin bror Alexander Vasiliou, med det formål at introducere Vamvas Korais [8] . En landsmand (Korais) gav ham økonomisk støtte og gav ham 50 francs om måneden, så Vamvas rettede (rettede) teksterne skrevet af Korais [9] . Men Vamvas selv tjente til livets ophold ved at undervise i det græske sprog og handle med stoffer. Deres samarbejde blev tæt: de samarbejdede om at korrigere Buttmanns grammatik (Philipp Karl Buttmann - 1764-1829), som blev oversat til græsk af Stefanos Ikonomos. Korais tager sig af sine studier og vejleder den unge Vamwas, giver ham et levebrød og støtter ham i at skrive sine første værker. I 1811 blev Vamwas inviteret til stillingen som direktør for skolen i Chios [10] :Δ-307 .
I 1813 skrev han sin "Retorik" [10] :Δ-308 . I 1818 skrev han "Elements of Philosophical Ethics" [10] :Δ-314 .
Involveret i aktiviteterne i den græske revolutionære organisation Filiki Eteria og med udbruddet af den græske revolution i 1821 flygtede Vamvas fra Chios til øen Hydra . Han opfordrede idioterne til at foretage en ekspedition til Chios og mindede dem om, at hans landsmænd havde stor rigdom, og dermed ville revolutionen blive styrket økonomisk og økonomisk [10] :B-101 . Den 27. april 1821 ankrede den græske flåde i Pasa-vrisi-bugten i Chios, men de ældste fra Chios nægtede at slutte sig til opstanden og bad grædende den græske flåde om at forlade, selvom der i det øjeblik kun var 300 osmanniske soldater og 200 tyrkiske kretensere på øen. Det mislykkede resultat af ekspeditionen underminerede Vamvas' autoritet [11] . "Denne mislykkede ekspedition blev en vigtig faktor i alle efterfølgende beslutninger af Vamvas," kommenterer P. Mikhailaris [12] . Med ankomsten til Grækenland i juni 1821 blev Dmitry Ypsilanti Vamvas dets kansler [10] :B-125 . I løbet af kampen om ledelsen af revolutionen og det oprørske land blev Ypsilanti angrebet af godsejere og skibsejere. Vamvas blev også udsat for skarpe angreb [10] :B-191 . Alle forsøg fra Vamvas på at forårsage en opstand i Chios var mislykkede [10] :B-219 . De herskende klasser på øen ønskede ikke at slutte sig til den græske befrielseskrig af frygt for at miste deres sikkerhed og velvære [13] , hvilket dog ikke reddede dem eller øen fra den efterfølgende massakre i april 1822. Selvom krigen lige var begyndt, rejste Vamvas til De Ioniske Øer , som dengang var under britisk kontrol, og blev lærer ved Det Ioniske Akademi på Korfu . Her modtog han i 1823 et brev fra den militære leder Odysseus Androutsos .
Androutsos skrev til ham:
”At du gemte en munk blandt frankerne, og med ønsker og forbandelser vil du hjælpe det ulykkelige fædreland. Hvis du elsker ham, så kom her, se hans sår og hjælp ham” [10] :Γ-123 .Med slutningen af krigen vendte Vamvas tilbage til den genoplivede græske stat. Vamwas blev udnævnt ved kongelig anordning den 24. april 1837 med den første gruppe på 34 professorer, ''Professor of Philosophy'' og blev udnævnt til direktør for ''School of Philosophy'', da han blev anset for at være for ''radikal'' til at være udnævnt til Det Teologiske Fakultet. Dimaras forklarer sin udnævnelse som et ideologisk slægtskab med Korais, som blev beundret af den kongelige regent Maurer, Georg Ludwig von og Schinas, Konstantinos (1801-1870) [14] . Han blev senere rektor ved universitetet i Athen . Han blev ordineret til en ortodoks arkimandrit . Vamvas var hovedpersonen i oversættelsen til de hellige skrifters folkesprog ( 1850 ), hvilket fremkaldte en reaktion og skarpe personlige angreb fra tilhængerne af den ortodokse tradition, ledet af Constantine Iconom . Vamvas selv hævdede, at "enhver, der hindrer oversættelsen af skriften, lukker Himmeriget for mennesker og "Ve jer", som vor Herre dømte de skriftkloge og farisæerne til, bliver sendt til dem" [15] . Vamvas er forfatter til en række værker af filosofisk, kirkeligt og sprogligt indhold samt oversættelser. Neophyte Vamvas døde i Athen den 9. januar 1855.
