Bilboke ( fr. bilboquet ) - et legetøj; er en bold fastgjort til en pind. Under spillet bliver bolden kastet og fanget på spidsen af en pind eller i en kop. Vinderen er den, der kan fange bolden flest gange i træk. Navnet er efter al sandsynlighed to franske ord sat sammen: fr. bille er et imperativ fra verbet biller "at lege med pinde" og fr. bouque er en diminutiv af buket "bold" [1] .
Spillet bilbock havde i det 19. århundrede. distribution, slående i sin skala: dens sorter blev fundet i alle lande i Europa, Nord- og Sydamerika og Japan. Spillets regler sørger ofte for vanskeligheder for spilleren, hvilket kræver betydelig dygtighed til at håndtere dette projektil.
I den japanske version af spillet kendama (kendama) ( jap. 剣玉) er der mange niveauer af færdigheder, detaljeret terminologi, bitgitter (fra 10 til 1 kyu og fra 1 til 6 dan ) [2] , mange kombinationer. For eksempel, i kombinationen "jorden rundt" ( Jap. 世界一周 sekai-isshu:) skal du fange bolden ( Jap. 玉 tama ) på fire måder: først i en lille skål ( Jap. 小皿 kozara ) , derefter ind i en stor skål ( Jap. 大皿 o :zara ) , derefter til endeskålen ( jap. 中皿 chu:zara ) og til sidst til spiret ( jap. けん ken ) .
I 2021 blev kendama testet af rumturisten Yusaka Maezawa i nul tyngdekraft ombord på den internationale rumstation [3] .
Bilbock er nævnt i Leo Tolstojs roman " Krig og fred " (aftenen til slaget ved Borodino fik Napoleon et portræt af sin søn, der spillede i bilbock), i " Confessions " af Jean-Jacques Rousseau , i Maupassant ' s roman " Kære ven " (den spilles af journalister fra avisen "Fransk liv"), i stykket "Lærken" af Jean .sAlexandre Dumasfranske kong Charles), i romanerne afdenafspillet(Anouilh af Napoleons søn ), i Valentin Kataevs bog "A Broken Life, or the Magic Horn of Oberon" (hvor der er et kapitel " Bibabo og bilbock "), i Jules Vernes historie " The Mysterious Island " (når vulkanen brød ud, udbrød hovedpersonerne i spøg: "Kæmpen spiller i bilbock"), i Edward Lears vers "Mosquito Dolgonog and the Fly" (oversat af Marshak ) [4] , i Sasha Sokolovs roman "Palisandria ", i Jean Genets skuespil "The Maids", i sangen "Here it is, my Fatherland"-gruppen Bad Boys [5] .