Basal implantat

Basal implantation af tænder  er en af ​​de forskellige metoder til brug af tandimplantater til at genoprette tyggefunktionen i tilfælde af utilstrækkelig volumen af ​​kæbeknoglevæv. Princippet for drift af sådanne implantater er brugen af ​​dybe (basale) og bikortikale lag af knoglen, som praktisk talt ikke er genstand for atrofi.

Et træk ved denne type implantater er deres placering i knoglen, som er forskellig fra traditionelle, samt den øjeblikkelige belastning af ortopædiske strukturer ( broer ). Takket være basal implantation returnerer patienter med fuldstændig eller delvis sekundær adentia (fravær af tænder) æstetik og evnen til at tygge mad næsten umiddelbart efter operationen, efter 3-7 dage.

Installationsprotokollen involverer implantation af en struktur af flere implantater for at fordele tyggebelastningen jævnt mellem dem.

I processen med at tygge mad overfører patienten belastningen på knoglevævet, som et resultat af, at der er en bedre blodforsyning til området omkring implantatet, det naturlige cellulære stofskifte genoprettes og resorption (atrofi) af knoglen væv stopper . Processen med osseointegration (engraftment) af implantater i kroppen reduceres flere gange sammenlignet med klassiske implantater.

Basal implantation er kontraindiceret

• under graviditet;
• ved tilstedeværelse af onkologiske sygdomme: her kræves en forklaring. Selve basalimplantatteknikken er udviklet til patienter, der har mistet en stor mængde knoglevæv som følge af operationer for at udvinde en tumor eller en alvorlig skade. Kontraindikationer til enhver tandimplantation vedrører tilstande, hvor patienten f.eks. gennemgår kemoterapi eller har problemer med immunitet, og under alle omstændigheder er konsultation med den behandlende læge påkrævet;
• med mæslinger;
• med gigt i den akutte fase;
• med svær diabetes mellitus;
• med psykiske lidelser.

Også specialister forsøger at afstå fra basal implantation, hvis patientens adfærd indikerer en mulig tilsidesættelse af lægens anbefalinger og mundhygiejne i fremtiden.

Historie om basal implantation

Teknikken til basal implantation dukkede op i Europa. Det er almindeligt accepteret, at det første basale implantat blev udviklet og implementeret af den franske læge Jean-Marc Gelier i 1982. Basalimplantater fik deres praktiske popularitet på grund af fremkomsten på markedet af adskillige implantationssystemer, som oprindeligt udelukkende blev brugt i universitetsklinikker, såsom Université Paris-Est Créteil Val de Marne , Centre Hospitalier Villeneuve-Saint-Georges og Universität Rostock

Det vigtigste kendetegn ved BOI-implantater er deres form og installationsmetode. Formen af ​​implantatet er et omvendt bogstav T (et andet navn for et lateralt eller diskimplantat), abutmentet og implantatets krop er en enkelt struktur i ét stykke. For at danne implantatlejet eksfolieres tyggegummiet, og der laves et snit af de dybe dele af kæbeknoglen fra siden, svarende til implantatets form.