Antihypoxanter

Den aktuelle version af siden er endnu ikke blevet gennemgået af erfarne bidragydere og kan afvige væsentligt fra den version , der blev gennemgået den 22. juli 2013; checks kræver 23 redigeringer .

Antihypoxanter  er en gruppe lægemidler, der forbedrer udnyttelsen af ​​ilt, der cirkulerer i kroppen og øger modstanden mod hypoxi (iltmangel) . De bruges i nogle lande til behandling af hypoxi af forskellige ætiologier ( iskæmi , hjerteanfald , slagtilfælde osv.).

De blev hovedsageligt studeret i det post-sovjetiske rum, de er ikke velkendte i verdenspraksis.

Klassifikation [Okovity SV, 2005, 2009]

  1. Lægemidler med polyvalent virkning (gutimin, amtizol) [1] ;
  2. Fedtsyreoxidationshæmmere: ( trimetazidin , ranolazin , meldonium , perhexilin, etomoxir, carnitin ;
    1. Direkte inhibitorer af carnitin palmitoyltransferase I: ( perhexelin , etomoxir );
    2. Partielle hæmmere af fedtsyreoxidation (p-FOX-hæmmere): ( trimetazidin , ranolazin , meldonium )
    3. Indirekte hæmmere af fedtsyreoxidation: ( carnitin )
  3. Succinatholdige og succinatdannende midler: [2]
    1. Succinatholdige midler: ( reamberin , mexidol );
    2. Succinat-dannende midler: ( natriumoxybutyrat , polyoxyfumarin , confumin )
  4. Naturlige komponenter i luftvejskæden: ( cytokrom c , ubiquinon , idebenon );
  5. Kunstige redoxsystemer: ( olifen );
  6. Makroerge forbindelser: ( kreatinfosfat , ATP).

Se også

Noter

  1. ↑ (utilgængeligt link siden 11/15/2016 [2172 dage]) Okovity S. V. Clinical pharmacology of antihypoxants (del I)  // FARMindex-Practician. - November 2004. - Udgave. 6 . - S. 30-39 . Arkiveret fra originalen den 18. juni 2012. 
  2. ↑ (utilgængeligt link siden 11/15/2016 [2172 dage]) Okovity S. V. Clinical pharmacology of antihypoxants (del II)  // FARMindex-Practician. - November 2004. - Udgave. 6 . Arkiveret fra originalen den 9. august 2016. 

Litteratur