| IP | |
|---|---|
| Navn | Internetprotokol |
| Niveau (ifølge OSI-modellen ) | netværk |
| Familie | TCP/IP |
| Oprettet i | 1981 |
| Formål med protokollen | Overførsel af datagrammer mellem værter på TCP/IP-netværk |
| Specifikation | RFC 791 |
| Udvikler | Vinton Cerf og Kahn, Robert Elliot |
| Mediefiler på Wikimedia Commons | |
Internetprotokol ( IP , bogstaveligt talt "internetprotokol") er en routbar netværkslagsprotokol for TCP/IP- stakken . Det var IP, der blev den protokol, der forenede individuelle computernetværk til World Wide Web . En integreret del af protokollen er(se IP-adresse ) .
IP kombinerer netværkssegmenter til et enkelt netværk, hvilket sikrer levering af datapakker mellem alle netværksknuder gennem et vilkårligt antal mellemliggende noder ( routere ). Den er klassificeret som en netværkslagsprotokol af OSI-netværksmodellen . IP garanterer ikke pålidelig levering af pakken til destinationen - især kan pakkerne ikke ankomme i den rækkefølge, de blev sendt i, duplikeres (to kopier af den samme pakke ankommer), blive beskadiget (normalt ødelægges de beskadigede pakker) eller slet ikke ankommer. Garantien for fejlfri levering af pakker leveres af nogle protokoller på et højere niveau - transportlaget i OSI-netværksmodellen - for eksempel TCP , som bruger IP som transport.
Når en IP-pakke leveres, passerer den gennem forskellige leveringskanaler. En situation kan opstå, når pakkestørrelsen overstiger kommunikationssystemknudepunktets muligheder. I dette tilfælde giver protokollen mulighed for at opdele pakken på IP-niveau under levering. Pakken vil derfor komme til den endelige modtager i form af flere pakker, der skal samles til én før videre analyse. Evnen til at opdele en pakke og derefter samle den igen kaldes IP-fragmentering.
Protokollen giver mulighed for at forbyde fragmentering af en bestemt pakke. Hvis en sådan pakke ikke kan transmitteres gennem hele kommunikationssegmentet, så ødelægges den, og en ICMP - meddelelse om problemet sendes til afsenderen .
Det moderne internet bruger IP version 4, også kendt som IPv4. I denne version af IP er hver vært på netværket tildelt en IP-adresse på 4 oktetter (4 bytes ). I dette tilfælde forenes computere i undernet af fælles indledende bits af adressen . Antallet af disse bits, der er fælles for et givet undernet, kaldes undernetmasken (tidligere blev adresserummet opdelt i klasser - A, B, C; netværksklassen blev bestemt af værdiintervallet for den højeste oktet og bestemte antallet af adresserbare noder i dette netværk, nu bruges klasseløs adressering ).
Siden 1996 er den sjette version af protokollen blevet sat i drift - IPv6 , som giver dig mulighed for at adressere et meget større antal noder end IPv4. IPv6-adresserummet er 2128 . Et så stort adresserum blev indført af hensyn til hierarkiske adresser (dette forenkler routing). Det øgede adresserum vil dog gøre NAT unødvendig. Den klassiske brug af IPv6 (over /64-netværket pr. abonnent; der bruges kun unicast-adressering) vil give mulighed for at bruge mere end 300 millioner IP-adresser pr. indbygger på jorden. Denne version er kendetegnet ved øget adressekapacitet, indbygget krypteringsevne og nogle andre funktioner.[ hvad? ] . Den lange overgang fra IPv4 til IPv6 er arbejdskrævende for transportører og softwareleverandører og kan ikke gennemføres fra den ene dag til den anden. I efteråret 2013 var der over 14.000 IPv6-netværk på internettet . Til sammenligning var der i midten af 2010 mere end 320.000 netværk i IPv4-adresserummet, men netværk i IPv6 er meget større end i IPv4.
En IP-pakke er en formateret blok af information , der sendes over et computernetværk , hvis struktur er defineret af IP-protokollen. Computernetværksforbindelser, der ikke understøtter IP-pakker, såsom traditionelle punkt-til-punkt-forbindelser i telekommunikation, transmitterer blot data som en sekvens af bytes , tegn eller bits . Ved at bruge pakkeformatering kan netværket transmittere lange beskeder mere pålideligt og effektivt.
| Oktet | 0 | en | 2 | 3 | fire | 5 | 6 | 7 | otte | 9 | ti | elleve | 12 | 13 | fjorten | femten | 16 | 17 | atten | 19 | tyve | 21 | 22 | 23 | 24 | 25 | 26 | 27 | 28 | 29 | tredive | 31 |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 0 | Version | IHL | Differentieret servicekodepunkt | ECN | Pakkelængde | |||||||||||||||||||||||||||
| fire | Identifikator | Flag | Fragment offset | |||||||||||||||||||||||||||||
| otte | Time to Live ( TTL ) | Protokol | Overskrift kontrolsum | |||||||||||||||||||||||||||||
| 12 | Afsender IP-adresse | |||||||||||||||||||||||||||||||
| 16 | Destinations-IP-adresse | |||||||||||||||||||||||||||||||
| tyve | Indstillinger (0 til 10 32-bit ord) | |||||||||||||||||||||||||||||||
| Data | ||||||||||||||||||||||||||||||||
| Stilling i oktetter | 0 | en | 2 | 3 | |||||||||||||||||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Placer i stykker | 0 | en | 2 | 3 | fire | 5 | 6 | 7 | otte | 9 | ti | elleve | 12 | 13 | fjorten | femten | 16 | 17 | atten | 19 | tyve | 21 | 22 | 23 | 24 | 25 | 26 | 27 | 28 | 29 | tredive | 31 | |
| 0 | 0 | Version | Trafik klasse | Stream label | |||||||||||||||||||||||||||||
| fire | 32 | Længde på nyttelast | Spore. header | Antal humle | |||||||||||||||||||||||||||||
| otte | 64 | Afsender IP-adresse | |||||||||||||||||||||||||||||||
| 12 | 96 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
| 16 | 128 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
| tyve | 160 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
| 24 | 192 | Destinations-IP-adresse | |||||||||||||||||||||||||||||||
| 28 | 224 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
| 32 | 256 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
| 36 | 288 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
| Grundlæggende TCP / IP-protokoller efter lag af OSI-modellen | |
|---|---|
| Fysisk | |
| kanaliseret | |
| netværk | |
| Transportere | |
| session | |
| Repræsentation | |
| Anvendt | |
| Andet anvendt | |
| Liste over TCP- og UDP-porte | |