Eutardigrada

Eutardigrada

Tardigrade Hypsibius dujardini
videnskabelig klassifikation
Domæne:eukaryoterKongerige:DyrUnderrige:EumetazoiIngen rang:Bilateralt symmetriskIngen rang:protostomerIngen rang:FyldningIngen rang:PanarthropodaSupertype:LobopoderType:tardigraderKlasse:Eutardigrada
Internationalt videnskabeligt navn
Eutardigrada Marcus, 1927

Eutardigrada  (lat.)  - en klasse af tardigrader . Hovedsageligt ferskvand, men nogle arter har sekundært tilpasset sig marine habitater ( Halobiotus ). Kløer med sammensmeltede primære og sekundære grene, meget sjældent er kløer reduceret eller fraværende. Der er ingen vedhæng (antenner) på hovedet og dækslerne er elastiske. Nogle arter er i stand til midlertidigt at leve under meget tørre forhold. Mere end 700 arter er blevet beskrevet [1] [2] [3] .

Ordenen Apochela indeholder en enkelt familie , Milnesiidae , med to slægter, Milnesium og Limmenius . Milnesium tardigradum er allestedsnærværende og er en af ​​de største arter af tardigradum, når en længde på 1,4 mm; lignende fossile arter er fundet i kridt rav [4] . Munden på disse rovdyr har en bred åbning, så de kan spise hjuldyr og store encellede protozoer. Andre Eutardigrada tilhører ordenen Parachaela . I 2019 blev det foreslået at adskille Apochela i en separat fjerde klasse af tardigrades Apotardigrada [1] , men allerede i 2021 blev der udtrykt tvivl om status for Apotardigrada [5] .

Klassifikation

Kilder: Bertolani et al., 2014; Cesari et al., 2016; Guidetti et al, 2016; Vecchi et al., 2016 [1] [6] [7] [8] [9] [10] [11] [12] .

Noter

  1. ↑ 1 2 3 4 5 Guil N., Jørgensen A. & Kristensen, R. An upgraded comprehensive multilocus phylogeny of the Tardigrada tree of life  //  Zoologica Scripta. - Det Norske Videnskabsakademi, 2019. - Vol. 48 , udg. 1 . - S. 120-137 . — ISSN 1463-6409 . - doi : 10.1111/zsc.12321 . Arkiveret fra originalen den 28. januar 2020.
  2. ↑ Guidetti R. & Bertolani, R. Tardigrade taksonomi: en opdateret tjekliste over taxaerne og en liste over tegn til identifikation  // Zootaxa  : Journal  . - Auckland , New Zealand : Magnolia Press, 2005. - Vol. 845 . - S. 1-46 . — ISSN 1175-5326 .
  3. ↑ Zhang, Z.-Q. Dyrebiodiversitet: En introduktion til klassificering på højere niveau og taksonomisk rigdom  // Zootaxa  :  tidsskrift. - 2011. - Bd. 3148 . - S. 7-12 . Arkiveret fra originalen den 11. maj 2012.
  4. ↑ Budd, G. Tardigrades som 'Stem-Group Arthropods': The Evidence from the Cambrian Fauna   // Zoologischer Anzeiger : journal. - 2001. - Bd. 240 , nr. 3-4 . - S. 265-279 . — ISSN 0044-5231 . - doi : 10.1078/0044-5231-00034 .
  5. ↑ Fleming JF, Kazuharu Arakawa. (2021). Systematik af tardigrada: En reanalyse af tardigrada taksonomi med specifik reference til Guil et al. (2019). Zool. Scripta, bind 50, hæfte 3, maj 2021, side 376-382. Først offentliggjort: 29. januar 2021 https://doi.org/10.1111/zsc.12476
  6. ↑ Bertolani, R., Guidetti, R., Marchioro, T., Altiero, T., Rebecchi, L., & Cesari, M. (2014). Phylogeny of Eutardigrada: Nye molekylære data og deres morfologiske støtte, der fører til identifikation af nye evolutionære afstamninger. Molecular Phylogenetics and Evolution, 76, 110-126. https://doi.org/10.1016/j.impev.2014.03.006 .
  7. ↑ Cesari, M., Vecchi, M., Palmer, A., Bertolani, R., Pilato, G., Rebecchi, L., & Guidetti, R. (2016). Hvad hvis kløerne reduceres? Morfologiske og molekylære fylogenetiske forhold af slægten Haplomacrobiotus maj, 1948 (Eutardigrada, Parachela). Zoological Journal of the Linnean Society, 178, 819-827. https://doi.org/10.1111/zoj.12424 .
  8. ↑ Guidetti, R., Rebecchi, L., Bertolani, R., Jönsson, KI, Kristensen, RM, & Cesari, M. (2016). Morfologiske og molekylære analyser af Richtersius (Eutardigrada) diversitet afslører dens nye systematiske position og fører til etableringen af ​​en ny slægt og en ny familie inden for Macrobiotoidea. Zoologisk tidsskrift for Linnean Society, 178, 834-845. https://doi.org/10.1111/zoj.12428 .
  9. ↑ Vecchi, M., Cesari, M., Bertolani, R., Jönsson, KI, Rebecchi, L., & Guidetti, R. (2016). Integrative systematiske undersøgelser af tardigrader fra Antarktis identificerer nye slægter og nye arter inden for Macrobiotoidea og Echiniscoidea. Invertebrate Systematics, 30, 303-322. https://doi.org/10.1071/IS15033
  10. ↑ Kristensen, R.M. (1987). Generisk revision af Echiniscidae (Hetrotardigrada), med en diskussion af familiens oprindelse. Udvalgte symposier og monografier UZI, 1, 261-335.
  11. ↑ Pilato, G., & Binda, M.G. (2010). Definition af familier, underfamilier, slægter og underslægter af Eutardigrada og nøgler til deres identifikation. Zootaxa, 2404, 1-54. https://doi.org/10.5281/zenodo.194138 .
  12. ↑ Schuster, R.O., Nelson, D.R., Grigarick, A.A., & Christenberry, D. (1980). Systematiske kriterier for Eutardigrada. Transaktioner fra American Microscopical Society, 99, 284-303. https://doi.org/10.2307/3226004
  13. ↑ Pilato G. (1989). Fylogenese og systematisk arrangement af familien Calohypsibiidae Pilato, 1969 (Eutardigrada). Journal of Zoological Systematics and Evolutionary Research, 27, 8-13. https://doi.org/10.1111/j.1439-0469.1989.tb00433.x .

Litteratur

Links