Equites singulares (oversat fra latin - individuelle ryttere ) - i det antikke Rom i Principatets æra, personligt monterede livvagter af kejseren eller provinsguvernører .
Forløberen for disse kavaleriformationer var lat. Germani corporis custodes , germanske ryttere, der bevogtede Julius Cæsar under hans galliske felttog. De fortsatte med at eksistere under Augustus , men blev opløst efter den romerske hærs nederlag i det 9. år. Også i denne periode brugtes, at dømme efter indskrifterne på gravstenene, navnet lat. Caesaris Augusti corporis custodes [1] .
lat. Equites singulares Augusti , bestående af 1.000 batavere , blev dannet under Trajan eller tidligere under Flavius . Deres lejr lå på den caelianske bakke. Under Septimius Severus blev deres antal fordoblet, og en ny lejr blev bygget ved siden af den gamle. Rester af denne lejrblev opdaget i det 20. århundrede under udgravninger under Lateranbasilikaen . Over tid ændrede formationens navn sig, hvilket afspejlede ændringer i adressen til kejseren. I det II århundrede var det lat. equites singulares imperatoris nostris , og i det 3. århundrede under Commodus - lat. equites singulares domini nostris [2] .
I provinserne indsamlede guvernørerne også equites singulares med henblik på personlig beskyttelse , såvel som infanterirustninger . pedites singulares . Samtidig forlod soldaterne ikke deres hovedformationer, og deltagelse i beskyttelsen af guvernøren førte ikke til en lønstigning. Antallet af provinsielle singularer afhang af provinsens størrelse, og i store kunne det også nå op på 1.000-1.500 ryttere og 500 fodsoldater [1] .
Efter at have besejret Maxentius i 312, opløste Konstantin den Store prætorianergarden og equites singulares , hvilket gav ham den hårdeste modstand [3] .