Belle nuit, ô nuit d'amour

Belle nuit, ô nuit d'amour (fransk "Beautiful night, oh night of love", også kaldet Barcarolle ) er en duet for sopran og mezzosopran i stil med barcarolle fra begyndelsen af ​​3. akt [1] af Jacques Offenbach sidste opera" Tales of Hoffmann " (premiere - " Opera Comic ", Paris, 10. februar 1881 ). "Den mest berømte barcarolle nogensinde skrevet", [2] "en af ​​verdens mest populære melodier". [3] Teksten til den berømte sang blev skrevet af den franske digter og dramatiker Paul-Jules Barbier .

Barcarolle

Duetten åbner operaens tredje "venetianske" akt. Den fremføres af pigen Juliet (den tredje "kærlighedshistorie" om helten, en venetiansk kurtisane ) og den unge mand Niklaus (en trofast følgesvend og ven, under hvis dække, som det viser sig til sidst, heltens poetiske muse er skjult). [3] Ud over at angive handlingens sted, sætter barcarollen straks den sensuelle og samtidig skumle tone, som er iboende i akten som helhed, og Juliet i særdeleshed. [4] Barcarollens melodi bruges også i sidste akt af sekstetten "Ak! Mit hjerte er knust igen” (Hélas! Mon cœur s'égare encore), [3] men den blev skrevet senere af forfatterne, der redigerede den ufærdige opera. [5]

Duetten udføres i det sædvanlige moderate tempo for barcarolles allegretto moderato og meter 6/8; den indledes af en generel musikalsk introduktion, der varer omkring et minut, selvom fløjtestemmen umiddelbart leder temaet for barcarollen, hvilket skaber en udsøgt effekt af "prædisposition". [6] [7]

Selvom duetten fremføres af "drengen" i " bukserollen ", Niklaus og Julie, blev den hovedsageligt skrevet til to kvindestemmer flettet sammen i samme oktav; i produktioner, hvor rollen som Niklaus blev spillet af en mandlig baryton i stedet for en kvindelig mezzosopran, blev hans rolle ledet af et soprankor. [7]

Den tyske musikteoretiker Karl Dahlhaus nævner barcarollen fra Hoffmanns fortællinger som et eksempel på bedragerisk enkelhed: i Wagners æra , hvor "seriøse" operaer bugnede af komplekse kromatik , Offenbach, for at give begyndelsen af ​​tredje akt et strejf af forvarende, brugte barcarollens simple harmoni. Effekten blev ifølge Dahlhaus opnået ved kontrasten mellem den "fysiske" tæthed af vokalen og den "flygtige" lyd af den instrumentale introduktion, hvilket genererede en slags "mirage". "Under musikken, som vi hører direkte, mærkes et andet musikalsk plan, der falder ned i afgrunden." [otte]

Historie

Barcarolle blev skrevet i 1864 til Offenbachs romantiske opera The Undines of the Rhine (Die Rheinnixen), i hvis tredje akt elverkoret fremførte den til versene Kom til os (Komm' zu uns). [9]

Selvom der ikke var nogen tredje akt i uropførelsen i 1881 (uanset hvor hårdt Guiro forsøgte at fuldføre den afdøde komponists ufærdige opera, nåede han stadig ikke at afslutte den på premieredagen), lød barcarollen kl. premieren; placeringen af ​​anden akt, München, med dens historie om Antony, blev simpelthen erstattet med Venedig, lige i tide til at efterlade en spektakulær og allerede fuldt gennemført duet. [5] [4]

Referencer

Barcarollen inspirerede den engelske komponist Kaikhosra Sorabji til at skrive sin "Venedigvandring, højere end Offenbachs barcarolle" (Passeggiata veneziana sopra la Barcarola di Offenbach, 1955-56). Og Moritz Moszkowski skrev et virtuost arrangement af barcarollen for klaver.

Offenbachs barcarolle-musik bruges også i film; den mest berømte af dem er Life is Beautiful (1997). I denne film repræsenterer barcarollen hele den europæiske kultur, der modstår fascismens dødbringende pres; første gang - i scenen, hvor Guido ser Dora, sin elskede, i operaen, og senere - da Guido spiller en melodi til hele koncentrationslejren gennem en højttaler, og Dora, som allerede er hans kone, hører den. [ti]

På en eller anden måde kan du bruge sammensætningen:

• Walt Disney i tegnefilmen fra Silly Symphony -serien "Feather to Feather" (Birds of a Feather, 1931); [elleve]
• Norman Taurog i Soldier's Blues (1960), hvor melodien bliver til Elvis Presleys "Tonight is so Right for Love" i et jazzarrangement; [12]
• Kenneth Lonergan i Margaret (2011). [13]
• Broadway musical baseret på Lysistrata " The Happiest Girl in the World ", 1961. [14]
• Arthur Conan Doyle i The Mazarin Stone : “I mellemtiden vil jeg spille barcarolle fra Tales of Hoffmann på violin. Jeg vender tilbage om fem minutter for at få et endeligt svar... Holmes gik og tog en violin med sig, der stod i et hjørne. Et minut senere, bag den lukkede soveværelsesdør, kom de udstrakte, sørgmodige lyde af de mest uhyggelige melodier. [femten]
• Roberto Benigni i filmen Life is Beautiful (La Vita è bella, 1997). Værket lyder i to scener: det forudser hovedscenen på den første date og bliver til en melodi, der forener de elskende; og også - i en koncentrationslejr, hvor han igen forener sin elskede, trods forhindringerne.

Tekst

Der er kun seksten linier i digtteksten, der kun rimer på to stavelser; det første og det sidste kvad, og to linjer fra det andet og tredje, gentages - et typisk eksempel på en "let sang" designet til nem memorering:

Noter

1. ↑ Nogle kilder angiver II-akten. Forvirringen opstod på grund af den vanskelige skæbne for forfatterens ufærdige værk. For flere detaljer, se artiklen "Fortællinger om Hoffmann"
2. ↑ Libbey, Theodore. NPR Listeners Encyclopedia of Classical  Music . — Arbejdsmands Forlag, 2006. - S. 37.
3. ↑ 1 2 3 The Grove Book of Operas  / Sadie, Stanley; Macy, Laura. - Oxford University Press , 2006. - S. 126-127.
4. ↑ 1 2 Kuller, Lyng. Mad Loves: Women and Music i Offenbachs Les Contes D'Hoffmann  (engelsk) . — Princeton University Press , 2000.
5. ↑ 1 2 Dibbern, Mary. The Tales of Hoffmann: A Performance  Guide . — Pendragon Press, 2002. - S. 19.
6. ↑ Huron, David Brian. Sweet Anticipation: Music And the Psychology of Expectation  (engelsk) . - MIT Press , 2006. - S. 321.
7. ↑ 1 2 Smart, Mary Ann. Sirenesange: Repræsentationer af køn og seksualitet i opera  (engelsk) . - Princeton University Press , 2000. - S. 74.
8. ↑ Dahlhaus, Carl . Det nittende århundredes musik  (ubestemt) . - University of California Press , 1989. - S. 282.
9. ↑ Fuld, James J. The Book of World-Famous Music : Classical, Popular and Folk  . - Dover, 2000. - S. 127.
10. ↑ Landy, Marcia. Italiensk film  (neopr.) . - Cambridge University Press , 2000. - S. 119.
11. ↑ Adorno, Theodor; Eisler, Hanns . Komponere til filmene  (neopr.) . - 1947.
12. ↑ All Music Guide to Country: The Definitive Guide to Country Music  . - Backbeat Books , 2003. - S. 604.
13. ↑ Woolfe, Zachary . How Hollywood Films are Killing Opera , The New York Times  (16. august 2012).
14. ↑ Alonso, Harriet Hyman. Yip Harburg: Legendarisk tekstforfatter og menneskerettighedsaktivist  (engelsk) . — Wesleyan University Press, 2012. - S. 211.
15. ↑ Arthur Conan Doyle. Mazarin sten
16. ↑ Wikisource, la bibliothèque libre
17. ↑ FORTÆLLINGER OM HOFFMANN. Fantastisk opera i 3 akter med prolog og epilog af Jacques Offenbach. Dramatisk version af librettoen og russisk tekst af Yuri Dimitrin. Fransk libretto af J. BARBIER  (utilgængeligt link)