Syd Camarines

provinser
Syd Camarines
Tagalog Timog Kamarines philip
.  Timog Kamarines
Flag
13°40' N. sh. 123°20′ Ø e.
Land Filippinerne
Inkluderet i Bikol-regionen
Inkluderer 35 kommuner og 2 byer
Adm. centrum drikke
Kapitel Migz Villafuerte [d]
Historie og geografi
Dato for dannelse 1829
Firkant

5.266,8 km²

  • (17.)
Tidszone UTC+8
Befolkning
Befolkning

1 822 371 personer ( 2010 )

  • ( 15. )
Massefylde 346,01 personer/km²  (21. plads)
Digitale ID'er
ISO 3166-2 kode PH-CAS
Telefonkode 54
Officiel side
 Mediefiler på Wikimedia Commons

South Camarines ( Tagalog Timog Kamarines , Philipp .  Timog Kamarines ) er en provins i Filippinerne i Bicol-regionen på ca. Luzon. Det administrative centrum er byen Pili . Naboprovinser er Northern Camarines og Quezon i nord, Albay i syd. I øst støder den op til ø-provinsen Catanduanes, adskilt af Maqueda-strædet. I Bicol-regionen er det den største af de seks provinser, både hvad angår areal og befolkning.

Fysiske og geografiske karakteristika

South Camarines ligger i centrum af Bicol-halvøen. 13gr 40'N, 123gr 20'E. Det er den største provins i regionen med et areal på 5.266,8 km². I centrum af provinsen ligger Bikol-sletten, omgivet af bjerge. Mod øst, på Caramoan-halvøen, der rager ud i havet mod øen Catanduanes, er landskabet bjergrigt. Der er to store toppe - Isarog og Iriga.

I centrum og syd for provinsen flyder Bicol-floden, som løber ud i San Miguel-bugten. Tre søer, Buhi, Bato og Baao, ligger omkring Asog-bjerget.

Klimaet i provinsen er tæt på klimaet i andre dele af landet, subækvatorialt. Den tørre sæson varer fra marts til maj, mens resten af ​​året er våd. Den gennemsnitlige årlige nedbør er 2.565 mm. Den gennemsnitlige årlige lufttemperatur er 27 °C.

Historie

Etymologien af ​​etnonymet Camarines: Spanierne udtalte på deres egen måde det lokale ord "camalig", som de indfødte kaldte deres bambushytter. Det blev til "camaronchones" eller "camarines". De spanske kolonisatorer delte oprindeligt dette område i to dele. Det sydlige territorium omfattede Sorsogon, øerne Masbate og Catanduanes. Nord - den nuværende by Kamalig på Albays område og landene i de nuværende provinser Syd og Nord Camarines.

Denne sydlige del blev delt i 1829 i to: North og South Camarines. Derefter blev de forenet igen og blev kaldt "Ambos Camarines" (Oba Camarines, spansk), og forblev i denne stilling indtil 1919. I 1898 rejstes et anti-spansk revolutionært oprør i provinsen, ledet af Elias Angeles og Felix Plaso. En revolutionær lokalregering blev skabt.

I 1900 blev Bikol-halvøen besat af amerikanske tropper. Først blev general John M. Bells militære regering etableret, men fra april 1901 begyndte en civil regering at fungere.

1942-1945 - årene for den japanske besættelse. Provinsen blev endelig befriet fra besættelsen i april 1945.

Naga, den første provinshovedstad, grundlagt i 1573, var kendt som "New Cáceres".

Siden 1955 har byen Pili været godkendt som administrativt centrum.

Befolkning

Den samlede befolkning er 1.822.371 mennesker. (2010), nummer 15 i landet. Der var 288.172 husstande i 2007, 5,37 personer hver, hvilket er over landsgennemsnittet (4,99). Den årlige befolkningstilvækst er 1,86%, lavere end landsgennemsnittet (2,36%).

Det vigtigste talesprog i provinsen er Bikol og dets forskellige dialekter. Den overvejende etniske gruppe er Bikol. Sammen med dette er engelsk og tagalog i brug .

Administrative inddelinger

Der er to større byer i provinsen. Naga City, en uafhængig by, den mest progressive i provinsen, kommercielle, finansielle, uddannelsesmæssige og kulturelle centrum. Iriga City er en inkorporeret by, sæde for Rinconada kommune.

Administrativt er provinsen opdelt i 35 kommuner og 2 byer:

Ingen. By/kommune (russisk) By/kommune (original) Antal
Barangays
Areal,
km²
Befolkning,
mennesker (2010)
en Baao Baao tredive 106,63 54 971
2 Balatan Balatan 17 93,09 28 699
3 Bato Bato 33 107,12 48 306
fire bombe bombe otte 28,73 15437
5 Bukhi Buhi 38 246,65 73 809
6 Bula Bula 33 167,64 68 011
7 Cabusao Cabusao 9 46,80 18 049
otte Kalabanga Calabanga 48 163,80 78 119
9 Camaligan Camaligan 13 4,68 22 254
ti canaman Canaman 24 43,27 32 390
elleve Caramoan Caramoan 49 276,00 44 945
12 Del Gallego Del Gallego 32 208,31 23 064
13 Gevinster Gainza otte 14,75 10 345
fjorten Garchitorena Garchitorena 23 243,80 25 204
femten goa goa 34 206,18 58 503
16 Iriga (by) Iriga by 36 137,35 105 919
17 Lagonoy Lagonoy 38 377,90 51 814
atten Libmanan Libmanan 75 342,82 100 002
19 Loopy Lupi 38 199.12 30 118
tyve Magarao Magarao femten 44,97 24 274
21 Milaor Milaor tyve 33,64 28 474
22 Minalaback Minalabac 25 126,10 48 162
23 Nabua Nabua 42 96,20 80 111
24 Naga (by) Naga by 27 84,48 174 931
25 Ocampo Ocampo 25 118,33 43 523
26 Pamplona Pamplona 17 80,60 34 471
27 Pasacao Pasacao 19 149,54 45 946
28 drikke Pili 26 126,25 82 307
29 Præsentation Præsentation atten 143,80 20 023
tredive ragai Ragay 38 400,22 54 934
31 Sagnay Saginay 19 154,76 31 314
32 San Fernando San Fernando 22 71,76 33 281
33 San Jose San Jose 29 43,07 38 523
34 Siposot Sipocot 46 243,43 64 042
35 Siruma Siruma 22 141,27 17 050
36 Tygaon Tigaon 23 72,35 48 611
37 Tinambuck Tinambac 44 351,62 62 435

Økonomi

Southern Camarines er en landbrugsprovins. Grundlaget for økonomien er produktion af ris, korn, fodermel, husdyravl. Udviklet flodfiskeri.

Turisme faciliteter

Strandene Caramoan og Sagnai, hvor sandet findes både sort og hvidt. Koralrev findes steder nær kysten. Vor Frue af Peñafrancia-kirken i Naga. To aktive vulkaner: Isarog, Asog. Vandsportskompleks. Byen Naga er berømt for sit natteliv. Konosep Falls, der ligger i Hanavan, Ocampo. Malinau naturresort i Libmanan. Palong-kilde ved foden af ​​Libmanan-bjerget. Kilbay Park i den nordvestlige del af provinsen, i Del Gallego.

Liste over guvernører i South Camarines

Ingen. Navn Regeringstid
en Rodrigo Parina 1900-1903
2 Juan Pimentel 1903-1906
3 Mariano Abella 1906-1909
fire Mariano Perfecto 1910-1912
5 Mariano Fuentebella 1912-1916
6 Jose Fuentebella 1916
7 Manuel Cressini 1916-1918
otte Andres Garchitorena 1919
9 Julian Ocampo 1919-1922
ti Manuel Cressini 1922-1928
elleve Ramon Felipe 1928-1934
12 Julian Ocampo 1934-1935
13 Gerardo havet 1935-1936
fjorten Gabriel Prieto 1936-1937
femten Mariano Del Gallego 1938-1941
16 Ramon Imperial 1941-1942
17 Mariano Villafuerte 1942-1943
ledig stilling 1943-1945
atten Mariano Garchitorena 1945
19 Gabriel Prieto 1946-1947
tyve Jose Del Gallego 1947-1951
21 Juan Triviño 1952-1959
22 Apolonio Malenis 1960-1967
23 Armando Kledera 1968-1971
24 Felix Alfenor 1972-1976
25 Felix Fuentebella 1976-1986
26 Luis Villafuerte 1986-1992
27 Jose Bulaong 1992-1995
26 Luis Villafuerte 1995-2004
28 Luis Raymond Villafuerte 2004