provinser | |||
Syd Camarines | |||
---|---|---|---|
Tagalog Timog Kamarines philip . Timog Kamarines | |||
|
|||
13°40' N. sh. 123°20′ Ø e. | |||
Land | Filippinerne | ||
Inkluderet i | Bikol-regionen | ||
Inkluderer | 35 kommuner og 2 byer | ||
Adm. centrum | drikke | ||
Kapitel | Migz Villafuerte [d] | ||
Historie og geografi | |||
Dato for dannelse | 1829 | ||
Firkant |
5.266,8 km²
|
||
Tidszone | UTC+8 | ||
Befolkning | |||
Befolkning |
1 822 371 personer ( 2010 )
|
||
Massefylde | 346,01 personer/km² (21. plads) | ||
Digitale ID'er | |||
ISO 3166-2 kode | PH-CAS | ||
Telefonkode | 54 | ||
Officiel side | |||
Mediefiler på Wikimedia Commons |
South Camarines ( Tagalog Timog Kamarines , Philipp . Timog Kamarines ) er en provins i Filippinerne i Bicol-regionen på ca. Luzon. Det administrative centrum er byen Pili . Naboprovinser er Northern Camarines og Quezon i nord, Albay i syd. I øst støder den op til ø-provinsen Catanduanes, adskilt af Maqueda-strædet. I Bicol-regionen er det den største af de seks provinser, både hvad angår areal og befolkning.
South Camarines ligger i centrum af Bicol-halvøen. 13gr 40'N, 123gr 20'E. Det er den største provins i regionen med et areal på 5.266,8 km². I centrum af provinsen ligger Bikol-sletten, omgivet af bjerge. Mod øst, på Caramoan-halvøen, der rager ud i havet mod øen Catanduanes, er landskabet bjergrigt. Der er to store toppe - Isarog og Iriga.
I centrum og syd for provinsen flyder Bicol-floden, som løber ud i San Miguel-bugten. Tre søer, Buhi, Bato og Baao, ligger omkring Asog-bjerget.
Klimaet i provinsen er tæt på klimaet i andre dele af landet, subækvatorialt. Den tørre sæson varer fra marts til maj, mens resten af året er våd. Den gennemsnitlige årlige nedbør er 2.565 mm. Den gennemsnitlige årlige lufttemperatur er 27 °C.
Etymologien af etnonymet Camarines: Spanierne udtalte på deres egen måde det lokale ord "camalig", som de indfødte kaldte deres bambushytter. Det blev til "camaronchones" eller "camarines". De spanske kolonisatorer delte oprindeligt dette område i to dele. Det sydlige territorium omfattede Sorsogon, øerne Masbate og Catanduanes. Nord - den nuværende by Kamalig på Albays område og landene i de nuværende provinser Syd og Nord Camarines.
Denne sydlige del blev delt i 1829 i to: North og South Camarines. Derefter blev de forenet igen og blev kaldt "Ambos Camarines" (Oba Camarines, spansk), og forblev i denne stilling indtil 1919. I 1898 rejstes et anti-spansk revolutionært oprør i provinsen, ledet af Elias Angeles og Felix Plaso. En revolutionær lokalregering blev skabt.
I 1900 blev Bikol-halvøen besat af amerikanske tropper. Først blev general John M. Bells militære regering etableret, men fra april 1901 begyndte en civil regering at fungere.
1942-1945 - årene for den japanske besættelse. Provinsen blev endelig befriet fra besættelsen i april 1945.
Naga, den første provinshovedstad, grundlagt i 1573, var kendt som "New Cáceres".
Siden 1955 har byen Pili været godkendt som administrativt centrum.
Den samlede befolkning er 1.822.371 mennesker. (2010), nummer 15 i landet. Der var 288.172 husstande i 2007, 5,37 personer hver, hvilket er over landsgennemsnittet (4,99). Den årlige befolkningstilvækst er 1,86%, lavere end landsgennemsnittet (2,36%).
Det vigtigste talesprog i provinsen er Bikol og dets forskellige dialekter. Den overvejende etniske gruppe er Bikol. Sammen med dette er engelsk og tagalog i brug .
Der er to større byer i provinsen. Naga City, en uafhængig by, den mest progressive i provinsen, kommercielle, finansielle, uddannelsesmæssige og kulturelle centrum. Iriga City er en inkorporeret by, sæde for Rinconada kommune.
Administrativt er provinsen opdelt i 35 kommuner og 2 byer:
Ingen. | By/kommune (russisk) | By/kommune (original) | Antal Barangays |
Areal, km² |
Befolkning, mennesker (2010) |
---|---|---|---|---|---|
en | Baao | Baao | tredive | 106,63 | 54 971 |
2 | Balatan | Balatan | 17 | 93,09 | 28 699 |
3 | Bato | Bato | 33 | 107,12 | 48 306 |
fire | bombe | bombe | otte | 28,73 | 15437 |
5 | Bukhi | Buhi | 38 | 246,65 | 73 809 |
6 | Bula | Bula | 33 | 167,64 | 68 011 |
7 | Cabusao | Cabusao | 9 | 46,80 | 18 049 |
otte | Kalabanga | Calabanga | 48 | 163,80 | 78 119 |
9 | Camaligan | Camaligan | 13 | 4,68 | 22 254 |
ti | canaman | Canaman | 24 | 43,27 | 32 390 |
elleve | Caramoan | Caramoan | 49 | 276,00 | 44 945 |
12 | Del Gallego | Del Gallego | 32 | 208,31 | 23 064 |
13 | Gevinster | Gainza | otte | 14,75 | 10 345 |
fjorten | Garchitorena | Garchitorena | 23 | 243,80 | 25 204 |
femten | goa | goa | 34 | 206,18 | 58 503 |
16 | Iriga (by) | Iriga by | 36 | 137,35 | 105 919 |
17 | Lagonoy | Lagonoy | 38 | 377,90 | 51 814 |
atten | Libmanan | Libmanan | 75 | 342,82 | 100 002 |
19 | Loopy | Lupi | 38 | 199.12 | 30 118 |
tyve | Magarao | Magarao | femten | 44,97 | 24 274 |
21 | Milaor | Milaor | tyve | 33,64 | 28 474 |
22 | Minalaback | Minalabac | 25 | 126,10 | 48 162 |
23 | Nabua | Nabua | 42 | 96,20 | 80 111 |
24 | Naga (by) | Naga by | 27 | 84,48 | 174 931 |
25 | Ocampo | Ocampo | 25 | 118,33 | 43 523 |
26 | Pamplona | Pamplona | 17 | 80,60 | 34 471 |
27 | Pasacao | Pasacao | 19 | 149,54 | 45 946 |
28 | drikke | Pili | 26 | 126,25 | 82 307 |
29 | Præsentation | Præsentation | atten | 143,80 | 20 023 |
tredive | ragai | Ragay | 38 | 400,22 | 54 934 |
31 | Sagnay | Saginay | 19 | 154,76 | 31 314 |
32 | San Fernando | San Fernando | 22 | 71,76 | 33 281 |
33 | San Jose | San Jose | 29 | 43,07 | 38 523 |
34 | Siposot | Sipocot | 46 | 243,43 | 64 042 |
35 | Siruma | Siruma | 22 | 141,27 | 17 050 |
36 | Tygaon | Tigaon | 23 | 72,35 | 48 611 |
37 | Tinambuck | Tinambac | 44 | 351,62 | 62 435 |
Southern Camarines er en landbrugsprovins. Grundlaget for økonomien er produktion af ris, korn, fodermel, husdyravl. Udviklet flodfiskeri.
Strandene Caramoan og Sagnai, hvor sandet findes både sort og hvidt. Koralrev findes steder nær kysten. Vor Frue af Peñafrancia-kirken i Naga. To aktive vulkaner: Isarog, Asog. Vandsportskompleks. Byen Naga er berømt for sit natteliv. Konosep Falls, der ligger i Hanavan, Ocampo. Malinau naturresort i Libmanan. Palong-kilde ved foden af Libmanan-bjerget. Kilbay Park i den nordvestlige del af provinsen, i Del Gallego.
Ingen. | Navn | Regeringstid |
---|---|---|
en | Rodrigo Parina | 1900-1903 |
2 | Juan Pimentel | 1903-1906 |
3 | Mariano Abella | 1906-1909 |
fire | Mariano Perfecto | 1910-1912 |
5 | Mariano Fuentebella | 1912-1916 |
6 | Jose Fuentebella | 1916 |
7 | Manuel Cressini | 1916-1918 |
otte | Andres Garchitorena | 1919 |
9 | Julian Ocampo | 1919-1922 |
ti | Manuel Cressini | 1922-1928 |
elleve | Ramon Felipe | 1928-1934 |
12 | Julian Ocampo | 1934-1935 |
13 | Gerardo havet | 1935-1936 |
fjorten | Gabriel Prieto | 1936-1937 |
femten | Mariano Del Gallego | 1938-1941 |
16 | Ramon Imperial | 1941-1942 |
17 | Mariano Villafuerte | 1942-1943 |
ledig stilling | 1943-1945 | |
atten | Mariano Garchitorena | 1945 |
19 | Gabriel Prieto | 1946-1947 |
tyve | Jose Del Gallego | 1947-1951 |
21 | Juan Triviño | 1952-1959 |
22 | Apolonio Malenis | 1960-1967 |
23 | Armando Kledera | 1968-1971 |
24 | Felix Alfenor | 1972-1976 |
25 | Felix Fuentebella | 1976-1986 |
26 | Luis Villafuerte | 1986-1992 |
27 | Jose Bulaong | 1992-1995 |
26 | Luis Villafuerte | 1995-2004 |
28 | Luis Raymond Villafuerte | 2004 |