| Ergash Jumanbulbul oglu | |
|---|---|
| usbekisk Ergash Zhumanbulbul ugli | |
| Fødselsdato | 1868 |
| Fødselssted | Kurgan Emirate of Bukhara (nu Koshrabat-distriktet , Samarkand-regionen (Usbekistan) ) |
| Dødsdato | 12. maj 1936 |
| Et dødssted | Kushtamgali Samarkand-regionen (Usbekistan) |
| Borgerskab |
russiske imperium |
| Beskæftigelse | digter , historiefortæller |
| Værkernes sprog | usbekisk |
Ergash Jumanbulbul-ogly ( Uzb. Ergash Zhumanbulbul ugli ; 1868 , Kurgan - landsbyen Bukhara Emirate (nu Koshrabat-distriktet i Samarkand-regionen , Usbekistan ) - 1936 , Kushtamgali-landsbyen Samarkand-regionen - Uzbekisk sovjetisk folkepoet fra en usbekisk sovjetisk folkepoet . litteratur .
Ergash Jumanbulbul oglu blev født i landsbyen Kurgan, Nurata-distriktet, Samarkand-regionen, hvor der i midten af det 19. århundrede var mere end 20 folkehistoriefortællere. Hans far Jumanbulbul Mulla Kholmurod ugli (1818 - Nurata-distriktet - 1886) var en berømt usbekisk historiefortæller.
Blandt andre usbekiske historiefortællere er Fazyl Yuldash oglu (1872-1955), Muhammad Janmurad oglu Pulkan (1874-1941), Islam Nazar oglu (1874-1953), Abdulla shair Nurali oglu (1870-1975) kendt. , Kurban Ismail oglu (Kurban Ismail oglu). 1869-1940). Af historiefortællerne var Ergash Jumanbul-oglys oldemor, Tilla-Kampir, den mest berømte. [en]
Fortællere fremførte dastans - poetiske digte, som blev ledsaget af prosaforklaringer af fortæller-sangerinden. Heroiske og romantiske temaer er tæt sammenflettet i dastans. De fleste usbekiske episke værker afspejler folkets historiske fortid. Vejledende i denne henseende er det episke "Alpamysh", hvis ideologiske indhold skyldes de særlige kendetegn ved det historiske liv for de semi-nomadiske grupper af det usbekiske folk i middelalderen.
Digte fremført af Ergash Jumanbulbul-ogly: "Kuntugmish", "Yakka Ahmad", "Alibek bilan Bolibek", "Dalli", "Ravshan", "Kunduz bilan Yulduz", "Khushkeldi", "Kholdorkhon", "Kiz Zhibek", "Gurgulining tugilishi", "Hasankhon", "Avazkhon", "Avazning Farangga safari", "Nurali", "Khiromon" ("Jahongir"), "Alpomish", "Yusuf bilan Ahmad", "Tulumbiy", "Qironkhon", "Kumri", "Oshiq garib", "Vomiq bilan Uzro", "Varka bilan Gulshoh", "Makhtumkuli". [2]