Emerson, Roy

Roy Emerson
Fødselsdato 3. november 1936 (85 år)( 1936-11-03 )
Fødselssted Blackbutt , Queensland , Australien
Borgerskab  Australien
Hjemmeadresse Newport Beach , Californien , USA
Vækst 183 cm
Vægten 79 kg
Afslutning på karrieren 1978
arbejdende hånd ret
Singler
Tændstikker 183-106 [1]
højeste position 1 (1964, 1965)
Grand Slam- turneringer
Australien sejr (1961, 1963-67)
Frankrig sejr (1963, 1967)
Wimbledon sejr (1964, 1965)
USA sejr (1961, 1964)
Dobbelt
Tændstikker 204-65 [1]
titler 20 [1]
Grand Slam- turneringer
Australien sejr (1962, 1966, 1969)
Frankrig sejr (1960-65)
Wimbledon sejr (1959, 1961, 1971)
USA sejr (1959, 1960, 1965, 1966)
 Mediefiler på Wikimedia Commons
Gennemførte forestillinger

Roy Emerson ( eng.  Roy Emerson ; f. 3. november 1936 i Blackbutt , Queensland ) er en australsk tennisspiller , verdens førende amatør-tennisspiller på tærsklen til Open Era .

Biografi

Roy Emerson, med tilnavnet "Emmo", blev født i den lille Queensland - by Blackbutt , men som barn flyttede han med sin familie til Brisbane , hvor forholdene for sport var bedre. Han var en topsprinter i skolen , og senere tjente hans fremragende hurtighed og mobilitet ham godt på banen [2] .

Roys søn, Anthony Emerson, spillede også tennis, spillede for University of South Carolina -holdet og blev inkluderet i det symbolske amatørhold i USA . Anthony optrådte senere som professionel. I 1978 vandt Roy og Anthony det amerikanske Hardcourt Father and Son Championship [3] .

Sportskarriere

I begyndelsen af ​​sin karriere forblev Roy Emerson i skyggen af ​​sine talentfulde landsmænd Lew Howd og Ken Rosewall , som var to år ældre [2] , men da de blev professionelle, rykkede Emerson ind i rækken af ​​amatørtennis.

Emerson tabte sine to første Grand Slam-finaler , mixeddoublen i 1956 og herredoublen i 1958. 1959 bragte ham hans første to titler i herredouble - ved Wimbledon og de amerikanske mesterskaber - og vandt Davis Cuppen med det australske hold . Som en del af Davis Cup spillede han 13 kampe i single og double i år og vandt 12 af dem [4] .

I 1960 spillede Emerson fire Grand Slam-finaler i herre- og mixeddouble og tilføjede yderligere to herredoubletitler til sin samling af priser. Han vandt også sin anden Davis Cup. Året efter ved de australske mesterskaber lavede han sin første Grand Slam-singlefinale og vandt den mod landsmanden Rod Laver . Endnu en gang besejrede han Laver i den amerikanske mesterskabsfinale. Året efter vandt Laver en Grand Slam i en af ​​sine stjernesæsoner, og i tre af de fire finaler blev han modstander af Emerson. I løbet af disse to år vandt Roy yderligere fire Grand Slams i herredouble (inklusive en med Laver) og to Davis Cups.

I slutningen af ​​den vindende sæson blev Laver pro. I hans fravær vandt Emerson i løbet af de næste tre år syv Grand Slam-turneringer i single og fire i double (herunder tre gange, med tre forskellige partnere, det franske mesterskab ) og blev to gange (i 1964 og 1965 ) anerkendt i slutningen af sæsonen som den bedste tennisspiller-amatør i verden [3] . Året 1964 var især vellykket for ham. I løbet af sæsonen vandt han 17 singleturneringer, inklusive tre Grand Slam-turneringer (med undtagelse af det franske mesterskab, hvor han tabte til Nicola Pietrangeli i kvartfinalen), og vandt i 109 ud af 115 spillede kampe (inklusive 55 sejre i træk over sommeren og efteråret) [5] . Efter at have tabt Davis Cup-finalen i 1963 til amerikanerne med en ung John Newcomb , vandt Emerson alle sine ti singler og to af tre doublekampe i 1964 for at give australierne en 2-2-sejr i den amerikanske finale ved at slå Chuck McKinley . fire sæt. Derefter vandt han og Australiens hold Davis Cup tre gange mere i træk, i alt i løbet af sin tid med landsholdet, hvor de vandt 21 ud af 23 kampe i single og 13 ud af 15 kampe i double og vandt Davis Cup a. optage otte gange [4] . Han hjalp også australierne med at vinde VM to gange - en holdkamp mod det amerikanske hold [6] .

Efter at have vundet 12 Grand Slams i singler før starten af ​​Open Era blev Emerson pro lige før den begyndte [2] . Det viste sig dog, at han ikke kunne modstå de tennisspillere, der havde spillet i denne egenskab i længere tid. Så ved det første French Open i 1968 tabte Emerson, sidste års vinder af det franske amatørmesterskab, i kvartfinalen til den professionelle veteran Pancho Gonzalez [7] . Kvartfinalerne var hans sidste i flere Open Era-singleturneringer. Men i par fortsatte han med at optræde ganske succesfuldt efter 1967, hvor han kom til finalen fem gange og vandt to gange (begge gange parret med Laver).

Roy Emerson fortsatte med at spille som professionel indtil 1978 , hvor han som spiller og træner for Boston Lobsters bragte det til semifinalerne i World Team Tennis professionel holdliga-playoffs [5] . I løbet af sin tid som professionel tjente han $400.000 ved at vinde tre turneringer i single og tredive i double. I alt vandt han 106 gange i amatør- og professionelle turneringer i single [6] .

Emerson har vundet 28 karriere Grand Slams i single og herredouble, et rekordstort antal herretitler. Hans 12 singlesejre forblev rekord i 33 år, før Pete Sampras hævdede sin 13. titel i 2000 [6] . Hans meritter er blevet anerkendt: Han blev optaget i International Tennis Hall of Fame i 1982 og Australian Sports Hall of Fame i 1986.

Spillestil

Grundlaget for Emersons spillestil var serve -and  -volley , som var mere effektivt på hurtige baner, men også med succes tilpasset til langsomme clay court-forhold. Dette bekræftes af hans to sejre i Frankrigs mesterskab og sejren i finalen i Davis Cup i 1964 over det amerikanske hold på grusbaner i Cleveland [5] .

Emerson var en fremragende doublepartner, en holdspiller, der kontrollerede højre side af banen. Som et resultat vandt han sine 16 doubletitler med fem forskellige partnere. Hans hårde træning tillod ham at udholde maratonkampe og turneringer. Hans opførsel legemliggjorde den australske atlets æreskodeks, som sagde, at man ikke må klage over skader, mens man kan spille [5] .

Deltagelse i Grand Slam-finaler

Singler (15)

Vinder (12)
År Turnering Belægning Modstander i finalen Score i finalen
1961 australske mesterskab Græs Rod Laver 1-6, 6-3, 7-5, 6-4
1961 amerikansk mesterskab Græs Rod Laver 7–5, 6–3, 6–2
1963 australske mesterskab (2) Græs Ken Fletcher 6-3, 6-3, 6-1
1963 fransk mesterskab Grunding Pierre Darmont 3-6, 6-1, 6-4, 6-4
1964 australske mesterskab (3) Græs Fred Stoll 6-3, 6-4, 6-2
1964 Wimbledon-turnering Græs Fred Stoll 6-4, 12-10, 4-6, 6-3
1964 amerikansk mesterskab (2) Græs Fred Stoll 6-2, 6-2, 6-4
1965 australske mesterskab (4) Græs Fred Stoll 7-9, 2-6, 6-4, 7-5, 6-1
1965 Wimbledon-turnering (2) Græs Fred Stoll 6-2, 6-4, 6-4
1966 australske mesterskab (5) Græs Arthur Ash 6-4, 6-8, 6-2, 6-3
1967 australske mesterskab (6) Græs Arthur Ash 6–4, 6–1, 6–1
1967 Fransk mesterskab (2) Grunding Tony Roch 6-1, 6-4, 2-6, 6-2
Nederlag (3)
År Turnering Belægning Modstander i finalen Score i finalen
1962 australske mesterskab Græs Rod Laver 6-8, 6-0, 4-6, 4-6
1962 fransk mesterskab Grunding Rod Laver 6-3, 6-2, 3-6, 7-9, 2-6
1962 amerikansk mesterskab Græs Rod Laver 2-6, 4-6, 7-5, 4-6

Herredouble (28)

Vinder (16)
År Turnering Partner Modstandere i finalen Score i finalen
1959 Wimbledon-turnering Neil Frazier Rod Laver Bob Mark
 8-6, 6-3, 14-16, 9-7
1959 amerikansk mesterskab Neil Frazier Jarl Buchholtz Alex Olmedo
 3-6, 6-3, 5-7, 6-4, 7-5
1960 fransk mesterskab Neil Frazier Jose Luis Arilla Andres Gimeno
 6-2, 8-10, 7-5, 6-4
1960 amerikansk mesterskab (2) Neil Frazier Rod Laver
Bob Mark		 9–7, 6–2, 6–4
1961 Fransk mesterskab (2) Rod Laver Bob Mark Bob Howe
 3-6, 6-1, 6-1, 6-4
1961 Wimbledon-turnering Neil Frazier Fred Stoll Bob Hewitt
 6-4, 6-8, 6-4, 6-8, 8-6
1962 australske mesterskab Neil Frazier Fred Stoll
Bob Hewitt		 4-6, 4-6, 6-1, 6-4, 11-9
1962 Fransk mesterskab (3) Neil Frazier Wilhelm Bungert Christian Kuhnke
 6-3, 6-4, 7-5
1963 Fransk mesterskab (4) Manuel Santana Abe Segal Gordon Forbes
 6-2, 6-4, 6-4
1964 Fransk mesterskab (5) Ken Fletcher John Newcomb Tony Roch
 7-5, 6-3, 3-6, 7-5
1965 Fransk mesterskab (6) Fred Stoll Ken Fletcher
Bob Hewitt		 6-8, 6-3, 8-6, 6-2
1965 amerikansk mesterskab (3) Fred Stoll Charlie Pasarell Frank Froehling
 6-4, 10-12, 7-5, 6-3
1966 australske mesterskab (2) Fred Stoll John Newcomb
Tony Roch		 7-9, 6-3, 6-8, 14-12, 12-10
1966 amerikansk mesterskab (4) Fred Stoll Clark Grebner Dennis Ralston
 6-4, 6-4, 6-4
1969 Australian Open (3) Rod Laver Ken Rosewall
Fred Stoll		 6–4, 6–4
1971 Wimbledon-turnering (2) Rod Laver Dennis Ralston Arthur Ash
 4-6, 9-7, 6-8, 6-4, 6-4
Nederlag (12)
År Turnering Partner Modstandere i finalen Score i finalen
1958 australske mesterskab Bob Mark Ashley Cooper Neil Frazier
 5-7, 8-6, 6-3, 3-6, 5-7
1959 fransk mesterskab Neil Frazier Nicola Pietrangeli Orlando Sirola
 3-6, 2-6, 12-14
1960 australske mesterskab (2) Neil Frazier Rod Laver
Bob Mark		 6-1, 2-6, 4-6, 4-6
1961 australske mesterskab (3) Marty Mulligan Rod Laver
Bob Mark		 3-6, 5-7, 6-3, 11-9, 2-6
1964 australske mesterskab (4) Ken Fletcher Fred Stoll Bob Hewitt
 4-6, 5-7, 6-3, 6-3, 12-14
1964 Wimbledon-turnering Ken Fletcher Fred Stoll
Bob Hewitt		 5–7, 9–11, 4–6
1965 australske mesterskab (5) Fred Stoll John Newcomb Tony Roch
 6-3, 6-4, 11-13, 3-6, 4-6
1967 Fransk mesterskab (2) Ken Fletcher John Newcomb
Tony Roch		 3-6, 7-9, 10-12
1967 Wimbledon-turnering Ken Fletcher Frew Macmillan
Bob Hewitt		 2-6, 3-6, 4-6
1968 Fransk mesterskab (3) Rod Laver Ken Rosewall
Fred Stoll		 3-6, 4-6, 3-6
1969 French Open (4) Rod Laver John Newcomb
Tony Roch		 6-4, 1-6, 6-3, 4-6, 4-6
1970 US Open Rod Laver Pierre Barthes Nikola Pilic
 3-6, 6-7, 6-4, 6-7

Mixed double (2)

Nederlag (2)
År Turnering Partner Modstandere i finalen Score i finalen
1956 australske mesterskab Mary Bevis-Houghton Beryl Penrose Neil Frazier
 2–6, 4–6
1960 fransk mesterskab Ann Haydon-Jones Maria Bueno Bob Howe
 6-1, 1-6, 2-6

Singles Grand Slam-turneringsstatistikker

Turnering 1954 1955 1956 1957 1958 1959 1960 1961 1962 1963 1964 1965 1966 1967 1968 1969 1970 1971 1972
(Åbent) australsk mesterskab 1 TIL 2K 2K GODT 1/4 1/4 1/2 P F P P P P P GODT 3K GODT 1/4 GODT
(Åbent) fransk mesterskab 1 TIL GODT GODT 3K GODT 1/4 3K 1/4 F P 1/4 1/2 1/4 P 1/4 4K GODT GODT GODT
Wimbledon-turnering 2K GODT 3K 4K GODT 1/2 1/4 1/4 4K 1/4 P P 1/4 4K 4K 4K 1/4 4K GODT
(Åbent) US Championship 3K GODT 1/4 4K GODT 1/4 4K P F 4K P 1/4 1/2 1/4 4K 1/4 4K GODT 1 TIL

Deltagelse i de sidste kampe i Davis Cup (9)

Vinder (8)

Ingen. År Placere Hold Modstander i finalen Kontrollere
en. 1959 New York Australien
R. Laver , N. Fraser , R. Emerson 		USA
B. Buchholz , B. McKay , A. Olmedo 		3-2
 
2. 1960 Sydney Australien
R. Laver , N. Fraser , R. Emerson 		Italien
N. Pietrangeli , O. Sirola 		4-1
 
3. 1961 Melbourne Australien
R. Laver , N. Fraser , R. Emerson 		Italien
N. Pietrangeli , O. Sirola 		5-0
 
fire. 1962 Brisbane Australien
R. Laver , N. Fraser , R. Emerson 		Mexico
R. Osuna , T. Palafox 		5-0
 
5. 1964 cleveland Australien
F. Stoll , R. Emerson 		USA
C. McKinley , D. Ralston 		3-2
 
6. 1965 Sydney Australien
D. Newcomb , T. Roch , F. Stoll , R. Emerson 		Spanien
J. L. Arilla , J. Hisbert , M. Santana 		4-1
 
7. 1966 Melbourne Australien
D. Newcomb , T. Roch , F. Stoll , R. Emerson 		Indien
R. Krishnan , D. Mukherjee 		4-1
 
otte. 1967 Brisbane Australien
D. Newcomb , T. Roch , B. Bowrie , R. Emerson 		Spanien
M. Orantes , M. Santana 		4-1
 

Nederlag (1)

Ingen. År Placere Hold Modstander i finalen Kontrollere
en. 1963 Adelaide Australien
D. Newcomb , N. Fraser , R. Emerson 		USA
C. McKinley , D. Ralston 		2-3
 

Noter

  1. ↑ 1 2 3 Siden begyndelsen af ​​den åbne æra
  2. ↑ 1 2 3 Roy Emerson Arkiveret 25. februar 2011 på Wayback Machine på den australske Sports Hall of Fame   hjemmeside
  3. ↑ 12 Collins , 1994 , s. 349.
  4. ↑ 1 2 Alle Davis Cup-  resultater
  5. ↑ 1 2 3 4 Collins, 1994 , s. 348.
  6. ↑ 1 2 3 Profil på ATP's hjemmeside: karrieremilepæle  (eng.)
  7. ↑ French Open-resultater: Singler på ATP-  hjemmesiden

Litteratur

  • Bud Collins' Modern Encyclopedia of Tennis / Bud Collins, Zander Hollander. - Detroit, MI: Visible Ink Press, 1994. - S. 347-349. — 666 s. — ISBN 0-8103-9443-X .

Links


  Gå til Wikidata-elementet  Foto, video og lyd
Tematiske steder
Ordbøger og encyklopædier
I bibliografiske kataloger