Edinburgh | |||
---|---|---|---|
Rugby 15 | |||
Fuld titel | Edinburgh Rugby | ||
Kaldenavn | The Gunners | ||
Grundlagt |
1872 (amatørklub) 1996 (professionel klub) |
||
Stadion |
" Murrayfield " [1] "Mairside" |
||
Kapacitet |
67 130 5 500 |
||
Præsidenten | John Davidson | ||
Træner | Richard Cockerill | ||
Kaptajn |
Grant Gilchrist Stewart McInally |
||
Konkurrence | Pro12 | ||
• 2016/17 | 9 | ||
Internet side | edinburghrugby.org _ | ||
Formen | |||
|
|||
Mediefiler på Wikimedia Commons |
Edinburgh Rugby ( eng. Edinburgh Rugby ) eller simpelthen Edinburgh (i forskellige år bar den også navnene Edinburgh Reavers og Edinburgh Gunners) er en af to professionelle rugbyklubber i Skotland , der spiller i Pro12 -mesterskabet og EPCR - turneringer sammen med et andet hold i regionen og dens mangeårige rival - Glasgow Warriors . Edinburgh spiller deres hjemmekampe på Murrayfield stadion, som omtales som The Castle under holdkampe . I begyndelsen af 2017 flyttede holdet til den mindre rummelige Myreside Arena, som ikke kan rumme mere end fem et halvt tusinde mennesker.
Holdet sporer sin historie tilbage til 1872, hvor det første amatørhold af Edinburgh-spillere vandt mod modstandere fra Glasgow og scorede et dropmål [2] . I 1996 dukkede Edinburgh op i sin nuværende form - amatørholdet i regionen blev reformeret specifikt til at deltage i Heineken Cup . I sæsonen 2003/04 var Edinburgh det første blandt de skotske hold, der nåede kvartfinalerne i denne turnering [3] [4] . I sæsonen 2011/12 nåede klubben semifinalerne, men så tabte de skotske rugbyspillere til Ulster .
Siden 1995 er rugby blevet spillet på professionelt grundlag, og Scottish Rugby Union har sat spørgsmålstegn ved sine holds evne til at kæmpe mod de engelske og franske giganter på lige fod. Det blev besluttet at oprette fire regionale klubber, herunder Edinburgh. Imidlertid blev antallet af professionelle teams i Skotland reduceret til to på grund af fagforeningens store gæld (især forårsaget af genopbygningen af "Murrifield"). Efter at have tilbragt to sæsoner uafhængigt fusionerede Edinburgh og Border Reavers - det nye hold fik navnet Edinburgh Reivers.
For sæsonerne 1999 og 2000. Rugbyunioner i Skotland og Wales besluttede at skabe en enkelt Celtic League. Med hensyn til strukturen af det nye mesterskab blev det foreslået, at Edinburgh Reivers og Glasgow Caledonians blev inkluderet i den walisiske Premier League . Men allerede i 2001 blev endnu en ændring i projektet uundgåelig, da Irish Union tilsluttede sig det. Som et resultat fandt den første sæson af Celtic League sted i 2001. Reivers debuterede i det nye mesterskab på sjettepladsen.
Det næste år så genskabelsen af Border Ravers. Det skotske mesterskab blev afholdt sideløbende med Celtic League-sæsonen. Turneringens format lignede princippet om Tri-Nations Cup . Det første mesterskabslodtrækning var dog det sidste, og Edinburgh vandt titlen. Holdet vendte hurtigt tilbage til det oprindelige navn.
I sæsonen 2003/04 nåede Edinburgh finalen i den første Celtic Cup, hvor de slog Cardiff og Connacht. [5] [6] Den afgørende kamp, trods skotternes gode spil, forblev hos Ulster (21-27). I den kamp på Marrifield stadion scorede David Humphreys 17 point for det irske hold. [7]
Efter sæsonen 2004/05 forlod træner Frank Hadden holdet for at tage over som cheftræner for Skotland . [8] En af de overvejede kandidater til stillingen var Sean Lineen, en assisterende manager fra Glasgow. [9] Den ledige stilling gik dog til sidst til Todd Blackadder, der tidligere havde fungeret som midlertidig cheftræner. [10] [11] I sæsonen 2005/06 fik holdets kaldenavn - "Gunners" - officiel status og blev fastsat som klubbens officielle navn ("Edinburgh Gunners"). Men allerede den 29. september 2006 blev øgenavnet afskaffet, da Edinburgh i sommeren samme år blev det første private regionale hold i Skotland. Derudover var ordet Gunners allerede et registreret varemærke tilhørende Arsenal FC . [2] Endelig søgte den nye ledelse at skabe et nyt nyt image for klubben. Edinburgh-logoet er også blevet opdateret.
Ved udgangen af 2005/06-sæsonen var klubbens finansiering gået over i hænderne på et firma ledet af forretningsmændene Alex og Bob Carruthers. [12] Denne aftale skulle hjælpe Border Reavers med at overleve. Holdet var den største konkurrent til likvidation, efter at rugbyunionen annoncerede sin hensigt om at stoppe med at finansiere et af Celtic League-holdene. [13] Fagforeningen beholdt en plads i ledelsen af det nye administrationsselskab og ydede støtte til de nye ejere. [12] Efter at Blackadder sluttede sig til Crusaders ' trænerstab, udnævnte Alex Carruthers Lynn Howells som ny administrerende direktør. [fjorten]
Økonomisk tvist og tilbagevenden til fagforeningen: 2007I juli 2007 opstod der uenigheder mellem ejerne og fagforeningen. Ifølge Bob Carruthers skyldte fagforeningen klubben sekscifre. [15] Under konflikten trådte både Alex Carruthers og administrerende direktør Graham Stirling tilbage. [16] Processen havde en negativ indvirkning på al skotsk rugby. Især 12 landsholdsspillere blev midlertidigt suspenderet fra træningen på tærsklen til VM i 2007 . Blandt dem var teamlederne Chris Paterson og Mike Blair. [16]
Konflikten eskalerede den 9. juli 2007, da Edinburgh trak sig ud af status som associeret medlem af fagforeningen. [17] Denne handling sår tvivl om klubbens liga- og Heineken cup-udsigter. Allerede den 12. juli fornyede Bob Carruthers Edinburghs medlemskab i unionen og annoncerede det mulige opkøb af den australske internationale spiller Stephen Larkham. [18] På trods af dette fortsatte konflikten, og begge sider begyndte at udarbejde dokumenter til indgivelse af gensidige krav. [19] [20] Situationen blev løst i august 2007, da franchiseaftalen blev opsagt og Edinburgh vendte tilbage til den direkte ledelse af fagforeningen. [21]
Den nye ledelse fortsatte ikke med at samarbejde med Lynn Howells. Fagforeningens chef for spillerudvikling blev udnævnt til fungerende træner, mens Nick Cartwright tog over som general manager. [21] Den tidligere britiske og irske Lions kaptajn Gavin Hastings blev snart udnævnt til præsident. [22] Larkham-underskrivelsen fandt ikke sted, fordi fagforeningen ikke kunne opfylde kravene i traktaten. [23] Denne nyhed blev mødt med skuffelse. [24]
Den 1. oktober 2007 blev det afsløret, at Andy Robinson, den tidligere chef for landsholdet , ville blive den nye cheftræner . [25] [26] Edinburgh gjorde fremskridt under Robinson og præsterede godt i Heineken Cup på hjemmebane. Det lykkedes skotterne at slå Leinster [27] og Tigers. [28] Klubben havde også en god kamp mod Toulouse, hvor rugbyspillere formåede at tage et bonuspoint. [29] Skotlands katastrofale præstation i Six Nations Cup gav anledning til spekulationer om, at Robinson kunne tage roret. [30] [31] Specialisten arbejdede samtidig med det skotske "A"-hold. [32] Holdets succeser blev afbalanceret af nogle uheldige resultater. Edinburgh tabte for eksempel et clean sheet til Cardiff Blues i Marryfield [33] og tabte til Glasgow Warriors i 1872 Challenge Cup . [34]
Den 26. december 2008 blev der sat ny tilskuerrekord til klubbens hjemmekampe, da 12.534 tilskuere kom for at se kampen mod Glasgow. [35] I sæsonen 2008/09 sluttede Edinburgh på andenpladsen i Celtic League, efter kun Munster. Dette er klubbens bedste resultat i mesterskabets historie.
Andy Robinson forlod holdet i 2009 for som forventet at tage over som cheftræner for Skotland. Rob Moffat tog derefter over som træner.
Michael Bradley overtog klubben i sommeren 2011. Tidligere ledede han Connaught og Irlands A-hold.
På trods af fiaskoer i Pro12 var den europæiske sæson 2011/12 en succes for skotterne. Holdet sluttede gruppespillet på førstepladsen, efter at have vundet en betydelig sejr over Racing Metro på samme tid: 48-47. [36] I kvartfinalen mødte Edinburgh Toulouse, den mest titulerede klub i Europa. Kampen blev afviklet uden en klar fordel af et eller andet hold, og sejren gik til sidst til det skotske hold (19-14).
I 2011 kom flere unge rugbyspillere til holdet, hvilket gør resultatet endnu mere bemærkelsesværdigt. Så blev debutsæsonen afholdt af 21-årige Matt Scott og Grant Gilchrist, samt 19-årige Harry Leonard. Derudover var den sæson den første hele sæson for ottetalerne Stuart McInelli og David Denton.
Hjemmemesterskab
Tværregionalt mesterskab | Welsh-Scottish League | Celtic League | Pro12 |
Sæson | Placere | Spil | PÅ | H | P | O+ | O- | O± | BO | Points | Noter |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
1996/97 | 4 | 3 | 0 | 0 | 3 | 35 | 69 | -34 | - | 0 | |
1997/98 | 1 | 3 | 2 | 0 | en | 76 | 55 | +21 | - | fire | Vind efter antal forsøg |
1998/99 | 1 | 3 | 2 | 0 | en | 97 | 32 | +65 | - | fire | Sejr samlet 2:1 |
1999/00 | 2 | 3 | en | 0 | 2 | 56 | 104 | -48 | - | 2 | |
1999/00 | 8 | 22 | ti | en | elleve | 564 | 654 | -90 | - | 34 | |
2000/01 | 8 | 22 | elleve | 0 | elleve | 540 | 667 | -127 | - | 33 | |
2001/02 | 6 | tyve | ti | 2 | otte | 498 | 512 | -55 | - | 32 | |
2001/02 | 6. (Gruppe B) | 6 | 2 | 0 | fire | 134 | 159 | -23 | - | 6 | |
2002/03 | 1 | otte | 5 | en | 2 | 266 | 140 | +124 | 6 | 28 | Sejr |
2002/03 | 2. (Gruppe A) | 7 | 6 | 0 | en | 231 | 145 | +86 | 3 | 27 | Tabte til Cardiff i kvartfinalen |
2003/04 | 10 | 22 | 9 | 0 | 13 | 454 | 622 | -168 | otte | 44 | |
2004/05 | 7 | tyve | 9 | 0 | elleve | 409 | 407 | +2 | otte | 44 | |
2005/06 | 5 | tyve | elleve | 0 | 9 | 418 | 415 | +3 | otte | 60 | |
2006/07 | 8 | tyve | otte | en | elleve | 335 | 423 | -88 | otte | 42 | |
2007/08 | 4 | atten | 9 | 3 | 6 | 313 | 285 | +28 | 6 | 48 | |
2008/09 | 2 | atten | elleve | 0 | 7 | 416 | 296 | +120 | elleve | 55 | |
2009/10 | 6 | atten | otte | 0 | ti | 385 | 391 | -6 | 9 | 41 | |
2010/11 | 8 | 22 | 9 | 0 | 13 | 421 | 460 | -39 | 7 | 43 | |
2011/12 | 11 | 22 | 6 | en | femten | 454 | 588 | -134 | 6 | 32 | |
2012/13 | 10 | 22 | 7 | 0 | femten | 399 | 504 | -105 | otte | 36 | |
2013/14 | 8 | 22 | 7 | 0 | femten | 397 | 529 | -129 | ti | 38 | |
2014/15 | 8 | 22 | ti | en | elleve | 399 | 419 | -tyve | 6 | 48 | |
2015/16 | 9 | 22 | elleve | 0 | elleve | 405 | 366 | +39 | ti | 54 | |
2016/17 | 9 | 22 | 6 | 0 | 16 | 400 | 491 | -91 | 7 | 31 |
Sæson | Scene | Spillede | sejre | nederlag | tegne | Kilde |
---|---|---|---|---|---|---|
1996/97 | Gruppe | fire | 0 | fire | 0 | [37] |
1998/99 | Gruppe | 6 | 2 | 3 | en | [38] |
1999/00 | Gruppe | 6 | 3 | 3 | 0 | [39] |
2000/01 | Gruppe | 6 | 3 | 2 | en | [40] |
2001/02 | Gruppe | 6 | en | fire | en | [41] |
2002/03 | Gruppe | 6 | 2 | fire | 0 | [42] |
2003/04 | 1/4 | 7 | 5 | 2 | 0 | [43] |
2004/05 | Gruppe | 6 | en | 5 | 0 | [44] |
2005/06 | Gruppe | 6 | 2 | fire | 0 | [45] |
2006/07 | Gruppe | 6 | en | 5 | 0 | [46] |
2007/08 | Gruppe | 6 | 2 | fire | 0 | [47] |
2008/09 | Gruppe | 6 | 2 | fire | 0 | [48] |
2009/10 | Gruppe | 6 | 3 | 3 | 0 | [49] |
2010/11 | Gruppe | 6 | en | 5 | 0 | [49] |
2011/12 | 1/2 | otte | 6 | 2 | 0 | [49] |
Sæson | Scene | Spillede | sejre | nederlag | tegne | Kilde |
---|---|---|---|---|---|---|
1997/98 | Gruppe | 6 | 2 | fire | 0 | [halvtreds] |
Holdopstilling før sæsonen 2017/18 :
Pro14 2020/21 | |
---|---|
European Challenge Cup | |
---|---|
Hold 2016/17 | |
Årstider |
|
I sociale netværk | |
---|---|
Foto, video og lyd | |
I bibliografiske kataloger |
|