Mintimer Sharipovich Shaimiev | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
tat. Mintimer Sharip uly Shaimiev | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Statsrådgiver for Republikken Tatarstan | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
siden 26. april 2010 | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Forgænger | stilling etableret | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Præsident for Republikken Tatarstan | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
4. juli 1991 [1] - 25. marts 2010 | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Præsidenten |
Boris Jeltsin Vladimir Putin Dmitrij Medvedev |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Forgænger | stilling etableret, han selv som formand for det øverste råd i Republikken Tatarstan | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Efterfølger | Rustam Minnikhanov | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Formand for den øverste sovjet i Tatar SSR | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
11. april 1990 - 4. juli 1991 [2] | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Forgænger |
stilling etableret, Mirfatykh Zakiev som formand for det øverste råd for den tatariske ASSR |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Efterfølger | Farid Mukhametshin | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Førstesekretær for CPSU's tatariske regionale udvalg | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
23. september 1989 - 23. september 1990 [3] | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Forgænger | Gumer Usmanov | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Efterfølger | Revo Idiatullin | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Formand for Ministerrådet for Tatar ASSR | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
19. oktober 1985 - 23. september 1989 | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Forgænger | Ildus Sadykov | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Efterfølger | Mukhammat Sabirov | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Minister for landindvinding og vandressourcer i Tatar ASSR | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
1969 - 1983 | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Forgænger | ukendt | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Efterfølger | ukendt | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Fødsel |
20. januar 1937 (85 år) Anyakovo landsby , Menzelinsky District , Tatar ASSR , RSFSR , USSR |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Far | Shagisharip Shaimukhammetovich Shaimiev (1901-1967) | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Mor | Nagima Safiullovna Shaimieva (1897-1979) | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Ægtefælle | Sakina Shakirovna Shaimieva (1939-2018) | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Børn |
Airat (f. 1962) Radik (f. 1964) |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Forsendelsen | Forenede Rusland | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Uddannelse | Kazan Landbrugsinstitut | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Holdning til religion | Islam ( sunni ) | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Priser |
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Mediefiler på Wikimedia Commons |
Mintimer Sharipovich Shaimiev ( tat. Mintimer Sharip uly Shaimiev ; født 20. januar 1937 , landsby Anyakovo , Menzelinsky-distriktet , Tatar ASSR , RSFSR , USSR ) er en sovjetisk og russisk stats- og politisk skikkelse. Statsråd i Tatarstan siden 26. april 2010 . Medlem af det all-russiske politiske parti " Forenet Rusland ".
Den første præsident for Tatarstan fra 12. juni 1991 til 25. marts 2010.
Fuld Kavaler af Fortjenstordenen for Fædrelandet . Hero of Labor i Den Russiske Føderation (2017). Ridder af den hellige apostel Andreas den førstekaldedes orden (2022).
Mintimer Shaimiev blev født i en tatarisk familie. Efternavnet på hans far, Shagisharip Shaimukhammetovich (1901-1967), kommer fra det faktum, at Shaimievs bedstefar - Shaimukhammat (1870-1929) blev kaldt Shaimi i landsbyen [4] .
Shaimievs barndom faldt på krigen og efterkrigstiden. I 1954, efter at have afsluttet skolen, kom han ind på Kazan Agricultural Institute ved Mekaniseringsfakultetet [5] . Efter sin eksamen fra instituttet arbejdede han fra 1959 til 1962 som ingeniør, derefter chefingeniør for Muslyumovskaya reparations- og tekniske station. I 1962, i en alder af 25, blev han sendt til Menzelinsk for at lede Selkhoztekhnika interdistriktsforening [6] .
I 1967 begyndte han en administrativ karriere - han arbejdede som instruktør, stedfortrædende leder af landbrugsafdelingen i Tatar Regional Committee of CPSU . I 1969-1983. - Minister for landindvinding og vandressourcer i Tatar ASSR . I 1983 - Første næstformand for Ministerrådet for TASSR. I 1983-1985. - Sekretær for SUKP's tatariske regionale udvalg ; 1985-1989 - Formand for Ministerrådet for TASSR. I 1989 blev han valgt til førstesekretær for CPSU's tatariske regionale udvalg; 1990-1991 - Formand for det øverste råd i Republikken Tatarstan. I 1990-1991. - Medlem af CPSU's centralkomité [6] .
Den 12. juni 1991 blev han på et ikke-alternativt grundlag valgt til præsident for Republikken Tatarstan [5] . I august 1991, under et kupforsøg, støttede Shaimiev statens nødudvalg [7] [8] .
Under Shaimievs ledelse blev erklæringen om statens suverænitet for den tatariske SSR vedtaget, og forfatningen for Republikken Tatarstan blev udviklet og vedtaget . På initiativ af Shaimiev blev der i 1992 afholdt en folkeafstemning om spørgsmålet om statens status for Republikken Tatarstan, hvor omkring 62% af vælgerne stemte for, at Tatarstan skulle blive en suveræn stat, "et emne for folkeretten, der bygger sin forbindelser med Den Russiske Føderation og andre republikker, stater på grundlag af lige traktater . Med Shaimievs aktive deltagelse i 1994 blev der indgået en aftale mellem Tatarstan og Den Russiske Føderation [9] . ( Boris Jeltsin mindede om Shaimiev i forbindelse med dette: "Hvilken hjælp og støtte han ydede, da det nationale spørgsmål blev løst! Da vi var på grænsen til generel national splid i Rusland. Vi var trods alt i stand til at blive enige med ham sammen, og straks støttede alle republikkerne dette og tog op" [10] .)
I 1996 blev han genvalgt for en anden præsidentperiode i et ubestridt valg, hvor han modtog 97% af stemmerne [11] . I 2001 blev der for første gang afholdt præsidentvalg på et alternativt grundlag: Ud over Mintimer Shaimiev deltog fire kandidater, heriblandt to medlemmer af den russiske Duma ( Sergey Shashurin og Ivan Grachev ) [12] [13] . Shaimiev fik 79,5% af stemmerne [14] .
Under ledelse af Shaimiev blev den periodisk indkaldte " tatarernes verdenskongres " etableret. Han stod i spidsen for den officielle delegation for Republikken Tatarstan ved Bashkirernes II World Kurultai i 2002 [15] og ved andre store begivenheder af føderal og regional betydning. Initiativtageren til oprettelsen af "Haag-programmet", der havde til formål at finde måder at løse konflikter på fredelig måde i det post-sovjetiske rum [16] .
Medlem af Statsrådet i Den Russiske Føderation , medlem af Præsidiet for Statsrådet i Den Russiske Føderation fra 2. september 2000 til 12. marts 2001 og fra 25. maj til 29. november 2009 [17] [18] [19] [20] .
I 1999 var han en af grundlæggerne og medformændene for partiet All-Russian Fædreland-Hele Rusland , som sluttede sig til partiet Forenet Rusland den 1. december 2001 , hvoraf han blev medformand for Det Øverste Råd [21] .
Den 25. marts 2005 gav Statsrådet for Republikken Tatarstan Shaimiev beføjelserne til præsidenten for Republikken Tatarstan på forslag af præsidenten for Den Russiske Føderation Vladimir Putin (før det rejste Shaimiev spørgsmålet om tillid til sig selv før Putin) [22] [23] .
Den 22. januar 2010 meddelte den 73-årige Shaimiev, to måneder før udløbet af hans beføjelser, at han ville trække sit kandidatur tilbage fra listen over 3 kandidater til bemyndigelse af republikkens præsident, der blev indført i slutningen af 2009 af det regerende parti Forenet Rusland. "Mintimer Shaimiev bad Ruslands præsident om ikke at overveje hans kandidatur," sagde pressesekretæren for præsidenten for Den Russiske Føderation, Natalya Timakova . Shaimiev forklarede, at han støtter kurset annonceret af Dmitry Medvedev i sin tale til forbundsforsamlingen og mener, at det er nødvendigt at give den unge generation af politikere en mulighed for at bevise sig selv, rapporterede Interfax. "Shaimiev takkede statsoverhovedet for den tillid og støtte, han følte under sit lederskab af republikken," tilføjede pressesekretæren [24] .
Mintimer Shaimievs beføjelser som præsident for Tatarstan udløb den 25. marts 2010. Samme dag fandt indsættelsen af den anden præsident for Tatarstan Rustam Minnikhanov [25] sted .
I april samme år indtog Shaimiev den nyoprettede ulønnede æresstilling som statsråd for Republikken Tatarstan, som er et livligt medlem af parlamentet og genstand for at indføre lovgivningsinitiativer på republikansk niveau [26] .
Derudover er Shaimiev initiativtager til oprettelsen og formanden for bestyrelsen for den republikanske fond for genoplivning af historiske og kulturelle monumenter i Republikken Tatarstan. Fonden er engageret i implementeringen af det føderale projekt "Tatarstans kulturarv: den antikke by Bolgar og øbyen Sviyazhsk" [26] .
Den 6. februar 2012 blev han officielt registreret som fortrolig af kandidaten til præsidenten for Den Russiske Føderation på det tidspunkt, premierminister Vladimir Putin [27] .
Den 28. april 2017, ved dekret fra præsidenten for Den Russiske Føderation, blev Mintimer Shaimiev tildelt titlen som Hero of Labor i Den Russiske Føderation med ordlyden "til særlige arbejdsydelser til staten og folket" [28] .
Under præsidentvalget i 2018 var han en fortrolig af Vladimir Putin [29] .
Blandt de tidligere ledere af de konstituerende enheder i Den Russiske Føderation rangerer han på femtepladsen med hensyn til embedsperiode (6862 dage), og overgår blandt andet Moskvas tidligere borgmester Yuri Luzhkov og ekspræsidenten for Bashkortostan Murtaza Rakhimov . Blandt alle lederne af de konstituerende enheder i Den Russiske Føderation, eks-guvernøren for Belgorod-regionen Evgeny Savchenko (1993-2020), såvel som de tidligere ledere af Kemerovo-regionen Aman Tuleev (1997-2018), Samara-regionen Nikolai Merkushkin (2012-2017, i 1995-2012 år ledet Mordovia), Tomsk-regionen Victor Kress (1991-2012), Sverdlovsk-regionen Eduard Rossel (1991-1993 og 1995-2009), Omsk-regionen Leonid Polezhaev (0129), Udmurtia Volkov, Alexander Alexandrovich (1995-2014).
Hustru - Sakina Shakirovna Shaimieva (1939-2018) [30] .
Sons - Airat (f. 1962) og Radik Shaimiev (f. 1964), en af de rigeste forretningsmænd i Tatarstan, medejere af TAIF-gruppen af virksomheder , er formuen for hver, ifølge magasinet Forbes , mere end $ 1 milliard [31] [32]
Shaimiev siges at have ni søstre og brødre [33] . En af søstrene er ejer af en butikskæde i den østlige del af republikken. Fra 2019 havde Shaimiev også fire børnebørn og to oldebørn [34] . Det ældste barnebarn, Kamilya, ejede en del af TAIF [35] .
Opmuntring af præsidenten og regeringen i Den Russiske Føderation
I 2010 bemærkede Mintimer Shaimiev på nyhedskanalen Rossiya 24 , at han betragter hovedresultatet af hans præsidentskab som en ændring i holdningen til befolkningen i Tatarstan og det faktum, at Tatarstan ifølge Shaimiev spillede en stor rolle i at opretholde Den Russiske Føderations integritet i årene med perestrojka, blev også vist teksten til præsidentens første ed underskrevet af M. Shaimiev [74] .
Tematiske steder | ||||
---|---|---|---|---|
Ordbøger og encyklopædier |
| |||
|
tatariske ASSR | Magt i den|
---|---|
Første sekretærer for den republikanske komité for CPSU(b)/CPSU | |
Formænd for CEC / Formænd for Præsidiet for Det Øverste Råd |
|
Formænd for Folkekommissærrådet / Ministerrådet |
Præsidenter for Tatarstan | |||
---|---|---|---|
|
Riddere af den hellige apostel Andreas den førstekaldte orden (siden 1998 ) | |
---|---|
|
Fuld kavalerer af ordenen "For fortjeneste til fædrelandet" | ||
---|---|---|
Stroev E.S. Kutafin O.E. Rossel E. E Patrushev N.P. Alferov Zh. I. Tjernomyrdin V.S. Glazunov I.S. Plisetskaya M.M. Nurgaliev R.G. Yakovlev V.F. Antonova I.A. Zubkov V.A. Vishnevskaya G.P. Osipov Yu. S. Dedov I.I. Panser L.S. Zakharov M.A. Temirkanov Yu. Kh. Volchek G. B. Shaimiev M. Sh. Z. K. Tsereteli Bortnikov A.V. Matvienko V.I. Zeldin V.M. Velikhov E.P. Lavrov S.V. Ivanov S.B. Mikhalkov N.S. Solomin Yu. M. Tabakov O.P. Laverov N.P. Khazanov G.V. Verbitskaya L.A. Luzhkov Yu. M. Fadeev G.M. Rozhdestvensky G. N. Leshchenko L.V. Trutnev Yu. A. Fortov V. E. Chemezov S.V. Fradkov M. E. Etush V.A. Bugakov Yu. F. Fedoseev V.I. Churikova I. M. Lebedev V.M. Gromov B.V. Tuleev A.G. Kovalchuk M.V. Makarovets N.A. Sadovnichiy V. A. Doronina T.V. Shirvindt A.A. Chazov E.I. Spivakov V.T. Dobrodeev O.B. Smirnov V. G. Savinykh V.P. Bokeria L.A. Andreev V.A. Yuvenaly (Poyarkov) Tsalikov R. Kh. Tokarev N.P. Ernst K.L. Fokin V.V. Ignatenko V.N. Zhirinovsky V.V. Måge Yu. Ya. Eifman B. Ya. Kostin A.L. Baranov A.A. Chubaryan A.O. Maslyakov A.V. Zorkin V.D. Aliev M.G. Resin V.I. Stepashin S.V. Tereshkova V.V. Alekperov V. Yu. Shchedrin R.K. Tolstoj G.K. |