Shaimiev, Mintimer Sharipovich

Mintimer Sharipovich Shaimiev
tat. Mintimer Sharip uly Shaimiev
Mintimer Shaimiev i 2019
Statsrådgiver for Republikken Tatarstan
siden 26. april 2010
Forgænger	stilling etableret
Præsident for Republikken Tatarstan
4. juli 1991 [1]  - 25. marts 2010
Præsidenten	Boris Jeltsin Vladimir Putin Dmitrij Medvedev
Forgænger	stilling etableret, han selv som formand for det øverste råd i Republikken Tatarstan
Efterfølger	Rustam Minnikhanov
Formand for den øverste sovjet i Tatar SSR
11. april 1990  - 4. juli 1991 [2]
Forgænger	stilling etableret, Mirfatykh Zakiev som formand for det øverste råd for den tatariske ASSR
Efterfølger	Farid Mukhametshin
Førstesekretær for CPSU's tatariske regionale udvalg
23. september 1989  - 23. september 1990 [3]
Forgænger	Gumer Usmanov
Efterfølger	Revo Idiatullin
Formand for Ministerrådet for Tatar ASSR
19. oktober 1985  - 23. september 1989
Forgænger	Ildus Sadykov
Efterfølger	Mukhammat Sabirov
Minister for landindvinding og vandressourcer i Tatar ASSR
1969  - 1983
Forgænger	ukendt
Efterfølger	ukendt
Fødsel	20. januar 1937 (85 år) Anyakovo landsby , Menzelinsky District , Tatar ASSR , RSFSR , USSR( 20-01-1937 )
Far	Shagisharip Shaimukhammetovich Shaimiev (1901-1967)
Mor	Nagima Safiullovna Shaimieva (1897-1979)
Ægtefælle	Sakina Shakirovna Shaimieva (1939-2018)
Børn	Airat (f. 1962) Radik (f. 1964)
Forsendelsen	Forenede Rusland
Uddannelse	Kazan Landbrugsinstitut
Holdning til religion	Islam ( sunni )
Priser	Bekendelsespræmier:
Mediefiler på Wikimedia Commons

Mintimer Sharipovich Shaimiev ( tat. Mintimer Sharip uly Shaimiev ; født 20. januar 1937 , landsby Anyakovo , Menzelinsky-distriktet , Tatar ASSR , RSFSR , USSR ) er en sovjetisk og russisk stats- og politisk skikkelse. Statsråd i Tatarstan siden 26. april 2010 . Medlem af det all-russiske politiske parti " Forenet Rusland ".

Den første præsident for Tatarstan fra 12. juni 1991 til 25. marts 2010.

Fuld Kavaler af Fortjenstordenen for Fædrelandet . Hero of Labor i Den Russiske Føderation (2017). Ridder af den hellige apostel Andreas den førstekaldedes orden (2022).

Biografi

Mintimer Shaimiev blev født i en tatarisk familie. Efternavnet på hans far, Shagisharip Shaimukhammetovich (1901-1967), kommer fra det faktum, at Shaimievs bedstefar - Shaimukhammat (1870-1929) blev kaldt Shaimi i landsbyen [4] .

Shaimievs barndom faldt på krigen og efterkrigstiden. I 1954, efter at have afsluttet skolen, kom han ind på Kazan Agricultural Institute ved Mekaniseringsfakultetet [5] . Efter sin eksamen fra instituttet arbejdede han fra 1959 til 1962 som ingeniør, derefter chefingeniør for Muslyumovskaya reparations- og tekniske station. I 1962, i en alder af 25, blev han sendt til Menzelinsk for at lede Selkhoztekhnika interdistriktsforening [6] .

I 1967 begyndte han en administrativ karriere - han arbejdede som instruktør, stedfortrædende leder af landbrugsafdelingen i Tatar Regional Committee of CPSU . I 1969-1983. - Minister for landindvinding og vandressourcer i Tatar ASSR . I 1983 - Første næstformand for Ministerrådet for TASSR. I 1983-1985. - Sekretær for SUKP's tatariske regionale udvalg ; 1985-1989 - Formand for Ministerrådet for TASSR. I 1989 blev han valgt til førstesekretær for CPSU's tatariske regionale udvalg; 1990-1991 - Formand for det øverste råd i Republikken Tatarstan. I 1990-1991. - Medlem af CPSU's centralkomité [6] .

Den 12. juni 1991 blev han på et ikke-alternativt grundlag valgt til præsident for Republikken Tatarstan [5] . I august 1991, under et kupforsøg, støttede Shaimiev statens nødudvalg [7] [8] .

Under Shaimievs ledelse blev erklæringen om statens suverænitet for den tatariske SSR vedtaget, og forfatningen for Republikken Tatarstan blev udviklet og vedtaget . På initiativ af Shaimiev blev der i 1992 afholdt en folkeafstemning om spørgsmålet om statens status for Republikken Tatarstan, hvor omkring 62% af vælgerne stemte for, at Tatarstan skulle blive en suveræn stat, "et emne for folkeretten, der bygger sin forbindelser med Den Russiske Føderation og andre republikker, stater på grundlag af lige traktater . Med Shaimievs aktive deltagelse i 1994 blev der indgået en aftale mellem Tatarstan og Den Russiske Føderation [9] . ( Boris Jeltsin mindede om Shaimiev i forbindelse med dette: "Hvilken hjælp og støtte han ydede, da det nationale spørgsmål blev løst! Da vi var på grænsen til generel national splid i Rusland. Vi var trods alt i stand til at blive enige med ham sammen, og straks støttede alle republikkerne dette og tog op" [10] .)

I 1996 blev han genvalgt for en anden præsidentperiode i et ubestridt valg, hvor han modtog 97% af stemmerne [11] . I 2001 blev der for første gang afholdt præsidentvalg på et alternativt grundlag: Ud over Mintimer Shaimiev deltog fire kandidater, heriblandt to medlemmer af den russiske Duma ( Sergey Shashurin og Ivan Grachev ) [12] [13] . Shaimiev fik 79,5% af stemmerne [14] .

Under ledelse af Shaimiev blev den periodisk indkaldte " tatarernes verdenskongres " etableret. Han stod i spidsen for den officielle delegation for Republikken Tatarstan ved Bashkirernes II World Kurultai i 2002 [15] og ved andre store begivenheder af føderal og regional betydning. Initiativtageren til oprettelsen af ​​"Haag-programmet", der havde til formål at finde måder at løse konflikter på fredelig måde i det post-sovjetiske rum [16] .

Medlem af Statsrådet i Den Russiske Føderation , medlem af Præsidiet for Statsrådet i Den Russiske Føderation fra 2. september 2000 til 12. marts 2001 og fra 25. maj til 29. november 2009 [17] [18] [19] [20] .

I 1999 var han en af ​​grundlæggerne og medformændene for partiet All-Russian Fædreland-Hele Rusland , som sluttede sig til partiet Forenet Rusland den 1. december 2001 , hvoraf han blev medformand for Det Øverste Råd [21] .

Den 25. marts 2005 gav Statsrådet for Republikken Tatarstan Shaimiev beføjelserne til præsidenten for Republikken Tatarstan på forslag af præsidenten for Den Russiske Føderation Vladimir Putin (før det rejste Shaimiev spørgsmålet om tillid til sig selv før Putin) [22] [23] .

Den 22. januar 2010 meddelte den 73-årige Shaimiev, to måneder før udløbet af hans beføjelser, at han ville trække sit kandidatur tilbage fra listen over 3 kandidater til bemyndigelse af republikkens præsident, der blev indført i slutningen af 2009 af det regerende parti Forenet Rusland. "Mintimer Shaimiev bad Ruslands præsident om ikke at overveje hans kandidatur," sagde pressesekretæren for præsidenten for Den Russiske Føderation, Natalya Timakova . Shaimiev forklarede, at han støtter kurset annonceret af Dmitry Medvedev i sin tale til forbundsforsamlingen og mener, at det er nødvendigt at give den unge generation af politikere en mulighed for at bevise sig selv, rapporterede Interfax. "Shaimiev takkede statsoverhovedet for den tillid og støtte, han følte under sit lederskab af republikken," tilføjede pressesekretæren [24] .

Mintimer Shaimievs beføjelser som præsident for Tatarstan udløb den 25. marts 2010. Samme dag fandt indsættelsen af ​​den anden præsident for Tatarstan Rustam Minnikhanov [25] sted .

I april samme år indtog Shaimiev den nyoprettede ulønnede æresstilling som statsråd for Republikken Tatarstan, som er et livligt medlem af parlamentet og genstand for at indføre lovgivningsinitiativer på republikansk niveau [26] .

Derudover er Shaimiev initiativtager til oprettelsen og formanden for bestyrelsen for den republikanske fond for genoplivning af historiske og kulturelle monumenter i Republikken Tatarstan. Fonden er engageret i implementeringen af ​​det føderale projekt "Tatarstans kulturarv: den antikke by Bolgar og øbyen Sviyazhsk" [26] .

Den 6. februar 2012 blev han officielt registreret som fortrolig af kandidaten til præsidenten for Den Russiske Føderation på det tidspunkt, premierminister Vladimir Putin [27] .

Den 28. april 2017, ved dekret fra præsidenten for Den Russiske Føderation, blev Mintimer Shaimiev tildelt titlen som Hero of Labor i Den Russiske Føderation med ordlyden "til særlige arbejdsydelser til staten og folket" [28] .

Under præsidentvalget i 2018 var han en fortrolig af Vladimir Putin [29] .

Blandt de tidligere ledere af de konstituerende enheder i Den Russiske Føderation rangerer han på femtepladsen med hensyn til embedsperiode (6862 dage), og overgår blandt andet Moskvas tidligere borgmester Yuri Luzhkov og ekspræsidenten for Bashkortostan Murtaza Rakhimov . Blandt alle lederne af de konstituerende enheder i Den Russiske Føderation, eks-guvernøren for Belgorod-regionen Evgeny Savchenko (1993-2020), såvel som de tidligere ledere af Kemerovo-regionen Aman Tuleev (1997-2018), Samara-regionen Nikolai Merkushkin (2012-2017, i 1995-2012 år ledet Mordovia), Tomsk-regionen Victor Kress (1991-2012), Sverdlovsk-regionen Eduard Rossel (1991-1993 og 1995-2009), Omsk-regionen Leonid Polezhaev (0129), Udmurtia Volkov, Alexander Alexandrovich (1995-2014).

Bøger om Shaimiev

• "Ilbashy" ( Rabit Batulla , på russisk og tatarisk)
• "Mintimer Shaimiev" (Tsybulsky I. U., Shaydullina N., russisk)
• "Mintimer Shaimiev: Tatarstans sidste præsident" ( Irek Murtazin , russisk)

Familie

Hustru - Sakina Shakirovna Shaimieva (1939-2018) [30] .

Sons - Airat (f. 1962) og Radik Shaimiev (f. 1964), en af ​​de rigeste forretningsmænd i Tatarstan, medejere af TAIF-gruppen af ​​virksomheder , er formuen for hver, ifølge magasinet Forbes , mere end $ 1 milliard [31] [32]

Shaimiev siges at have ni søstre og brødre [33] . En af søstrene er ejer af en butikskæde i den østlige del af republikken. Fra 2019 havde Shaimiev også fire børnebørn og to oldebørn [34] . Det ældste barnebarn, Kamilya, ejede en del af TAIF [35] .

Priser

Statspriser

• Hero of Labor i Den Russiske Føderation ( 25. april 2017 ) - for særlige arbejdsydelser til staten og folket [36]
• Den hellige apostel Andreas den førstekaldedes orden ( 20. januar 2022 ) - for enestående tjenester til staten og mange års frugtbar social aktivitet [37]
• Fortjenstorden for Fædrelandet, 1. klasse ( 19. januar 2007 ) - for enestående bidrag til styrkelsen af ​​den russiske stat og den socioøkonomiske udvikling af republikken [38]
• Orden "For Merit to the Fatherland" II grad ( 17. januar 1997 ) - for hans store personlige bidrag til styrkelse og udvikling af russisk stat, venskab og samarbejde mellem folk [39]
• Ordre "For Merit to the Fatherland" III grad ( 6. februar 2010 ) - for et stort bidrag til republikkens socioøkonomiske udvikling og mange års samvittighedsfuldt arbejde [40]
• Bestil "For Merit to the Fatherland" IV grad ( 14. januar 2014 ) - for et stort bidrag til forberedelsen og afholdelsen af ​​XXVII World Summer Universiade 2013 i Kazan [41]
• Leninordenen ( 1966 ) [42]
• Oktoberrevolutionens orden ( 1976 ) [42]
• Ordenen for arbejdernes røde banner ( 1971 ) [42]
• Order of Friendship of Peoples ( 1987 ) [42]
• Medalje "Til minde om 300-årsdagen for Skt. Petersborg" ( 2003 )
• Medalje "Til minde om 1000-årsdagen for Kazan" ( 2005 )
• præmiepistol PM (20. januar 2002) [43]
• præmiekantede våben - personlig sabel "Østlig" (en kopi af den iranske sabel "shamshir" fra det XVI århundrede) [44] ;
• Fortjenstorden for Republikken Tatarstan ( 2010 ) [45]
• Medalje "Til minde om produktionen af ​​det tre milliarder ton olie i Tatarstan" ( 2007 )
• Guldmedalje fra Videnskabsakademiet i Republikken Tatarstan "For resultater inden for videnskab" (2013) [46] .
• Order of Honor and Glory, II grad ( Abkhasien , 2003 ) - for et væsentligt bidrag til at styrke fred og venskabelige forbindelser i Kaukasus og aktiv bistand og støtte til Abkhasien [47]
• Statspris for fred og fremskridt for den første præsident for Republikken Kasakhstan (2005) [42] [48]
• Æresborger i Kazan (2005) [49]
• Æresordenen "Al-Fakhr" første grad (juni 2005) [50]
• King Faisal International Prize (Saudi-Arabien) - "for hans bidrag til genoplivningen af ​​den islamiske kultur." ( 2007 ) [51]
• Æresmedlem af det russiske kunstakademi [52]
• Dostyk Orden , 1. klasse (2010).
• Insignier "Golden Age" ( Bulgarien , 2012) [53] .
• Bestil "Duslyk" ( Republikken Tatarstan , 2015 ) [54]
• Ordre "For Merit to the Republic of Dagestan" ( 20. januar 2017 ) - for et stort bidrag til at styrke venskab og samarbejde mellem Republikken Dagestan og Republikken Tatarstan, udvikling af økonomiske og kulturelle bånd [55]
• Pris fra Den Russiske Føderations regering inden for kultur ( 2. marts 2020 ) - for projektet med museumsdannelse af det bulgarske historiske og arkæologiske kompleks og ø-byen Sviyazhsk [56] .

Opmuntring af præsidenten og regeringen i Den Russiske Føderation

• Æresbevis fra præsidenten for Den Russiske Føderation ( 12. december 2008 ) - for aktiv deltagelse i udarbejdelsen af ​​udkastet til forfatning for Den Russiske Føderation og et stort bidrag til udviklingen af ​​det demokratiske grundlag for Den Russiske Føderation [57]
• Taknemmelighed fra præsidenten for Den Russiske Føderation ( 27. januar 2010 ) - for aktiv deltagelse i forberedelsen og afholdelsen af ​​møder i Statsrådet i Den Russiske Føderation [58]
• Taknemmelighed fra præsidenten for Den Russiske Føderation ( 25. august 2005 ) - for aktiv deltagelse i arbejdet i Statsrådet i Den Russiske Føderation [59]
• Taknemmelighed fra præsidenten for Den Russiske Føderation ( 19. februar 2001 ) - for hans store bidrag til styrkelsen af ​​den russiske stat [60]
• Taknemmelighed fra præsidenten for Den Russiske Føderation ( 12. august 1996 ) - for aktiv deltagelse i organiseringen og gennemførelsen af ​​præsidenten for Den Russiske Føderations valgkampagne i 1996 [61] .
• Medalje af P. A. Stolypin, I grad ( Regering i Den Russiske Føderation , 20. januar 2012 ) - for meritter i løsningen af ​​de strategiske opgaver i landets socioøkonomiske udvikling [62]
• Ærescertifikat fra regeringen i Den Russiske Føderation ( 5. juni 2008 ) - for høj præstation i at forberede borgere i Den Russiske Føderation til militærtjeneste, organisering og gennemførelse af værnepligt til militærtjeneste i 2007 [63]
• Hædersbevis fra regeringen i Den Russiske Føderation ( 20. januar 2007 ) - for et stort personligt bidrag til socioøkonomisk udvikling [64]
• Hædersbevis fra Den Russiske Føderations regering ( 18. januar 1997 ) - for tjenester til staten og mange års samvittighedsfuldt arbejde [65]
• Taknemmelighed fra regeringen i Den Russiske Føderation ( 6. juni 2009 ) - for høj præstation i at forberede borgere i Den Russiske Føderation til militærtjeneste, organisere og gennemføre værnepligt til militærtjeneste i 2008 [66]

Afdelingspriser og udmærkelser

• Badge fra Ruslands udenrigsministerium "For bidrag til internationalt samarbejde" (2007) [67]

Religiøse priser

• Ordenen af ​​den hellige salige prins Daniel af Moskva , 1. klasse (1997, russisk-ortodokse kirke )
• Sankt Sergius af Radonezh Ordenen , 1. klasse (2005, russisk-ortodokse kirke) [68]
• Ikonmalerordenen St. Andrew , 1. klasse (2021) - som anerkendelse for hjælpen til opførelsen af ​​Kazan-katedralen i Kazan [69]
• Orden af ​​"Al-'Izzat" grad "Talha bin Gubaidillah gladyaLlahu'anhu" (14. juni 2014, TsDUM ) [70]

Priser fra ikke-statslige organisationer

• Olympic Order (2008) - for enestående bidrag til udviklingen af ​​den olympiske bevægelse
• Sankt Anne Orden, 1. klasse (november 2013) - i forbindelse med 400-året for Romanov-dynastiet [71]
• Vinder af den nationale pris " Silver Archer " (1998). [72]

Præstationer af Republikken Tatarstan under Shaimiev

• Med hensyn til landbrugsproduktion ligger Tatarstan på andenpladsen i Den Russiske Føderation efter Krasnodar-territoriet ( 2008 ) [73] .
• Med hensyn til boligbyggeri pr. indbygger ligger Tatarstan på førstepladsen i Den Russiske Føderation ( 2008 ) [73] .
• Med hensyn til GRP ligger Tatarstan på sjettepladsen i Den Russiske Føderation i 2008.

I 2010 bemærkede Mintimer Shaimiev på nyhedskanalen Rossiya 24 , at han betragter hovedresultatet af hans præsidentskab som en ændring i holdningen til befolkningen i Tatarstan og det faktum, at Tatarstan ifølge Shaimiev spillede en stor rolle i at opretholde Den Russiske Føderations integritet i årene med perestrojka, blev også vist teksten til præsidentens første ed underskrevet af M. Shaimiev [74] .

Noter

1. ↑ Shaimiev, Mintimer Sharipovich - PERSON TASS
2. ↑ Arkiveret kopi (link ikke tilgængeligt) . Hentet 19. april 2019. Arkiveret fra originalen 26. februar 2018. (ubestemt) 
3. ↑ 04043
4. ↑ Filosofi om faderskab (utilgængeligt link) . Hentet 20. november 2008. Arkiveret fra originalen 19. december 2008. (ubestemt) 
5. ↑ 1 2 Biografi om den første præsident i Tatarstan Mintimer Shaimiev . TASS.ru (20. januar 2022). Dato for adgang: 10. maj 2022. (ubestemt)
6. ↑ 1 2 Shaimiev Mintimer Sharipovich. Biografi . RIA.ru (20. juni 2008). Dato for adgang: 10. maj 2022. (ubestemt)
7. ↑ Hvor er du nu? . Kommersant.ru (20. august 2006). Dato for adgang: 10. maj 2022. (ubestemt)
8. ↑ Shaimiev og statens nødudvalg: i håb om en kort hukommelse . Regnum.ru (21. august 2010). Dato for adgang: 10. maj 2022. (ubestemt)
9. ↑ Tatarstan im politischen Schwebezustand  (tysk)
10. ↑ Afsnittet "Dokumenter" . B. N. Jeltsin om modstandere (utilgængeligt link) . Yavlinsky Grigory Alekseevich : Officiel side . Hentet 12. april 2012. Arkiveret fra originalen 15. februar 2012. (ubestemt) 
11. ↑ Andrey Gogolev, Lev Ambinder. Mintimer Shaimiev . Leder i kampen for regionale eliter . Kommersant.ru (30. marts 1996) . Hentet: 11. maj 2022. (ubestemt)
12. ↑ Elena Tregubova. "Tatarer - de er så stædige ..." . Kommersant.ru (26. marts 2001). Hentet: 11. maj 2022. (ubestemt)
13. ↑ Elena Tregubova. Mintimer Shaimiev gik til fjerde periode . Kommersant.ru (27. marts 2001). Hentet: 11. maj 2022. (ubestemt)
14. ↑ In Tatarstan bestätigt auch die erste demokratische Wahl den Präsidenten  (tysk)
15. ↑ Ufa møder delegerede fra Bashkirernes World Kurultai . Kronik over begivenheder (utilgængeligt link) . tatar.ru/ . Hentet 12. maj 2010. Arkiveret fra originalen 21. februar 2014. (ubestemt) 
16. ↑ På Shaimievs fødselsdag tildelte Putin ham Sankt Andreas den Førstekaldedes orden . RBC.ru (20. januar 2022). Hentet: 11. maj 2022. (ubestemt)
17. ↑ Ordre fra præsidenten for Den Russiske Føderation af 2. september 2000 nr. 393-rp "Om Præsidiet for Statsrådet i Den Russiske Føderation"
18. ↑ Bekendtgørelse fra præsidenten for Den Russiske Føderation af 12. marts 2001 nr. 121-rp "På præsidiet for Statsrådet i Den Russiske Føderation"
19. ↑ Ordre fra præsidenten for Den Russiske Føderation dateret den 25. maj 2009 nr. 326-rp "På præsidiet for Statsrådet i Den Russiske Føderation"
20. ↑ Ordre fra præsidenten for Den Russiske Føderation af 29. november 2009 nr. 797-rp "På præsidiet for Statsrådet i Den Russiske Føderation"
21. ↑ Irina Nagornykh, Ivan Synergiev. "Forenet Rusland" . Kommersant.ru (12. september 2016). Hentet: 11. maj 2022. (ubestemt)
22. ↑ Mintimer Shaimiev stolede på Putin . Kommersant.ru (11. marts 2005). Hentet: 11. maj 2022. (ubestemt)
23. ↑ M. Shaimiev stillede foran V. Putin spørgsmålet om at stole på sig selv . RBC.ru (11. marts 2005). Hentet: 11. maj 2022. (ubestemt)
24. ↑ Kremls pressetjeneste, arbejdsmøde med Tatarstans præsident Mintimer Shaimiev
25. ↑ Officielt præsident . Interfax.ru (25. marts 2010). Hentet: 11. maj 2022. (ubestemt)
26. ↑ 1 2 Shaimiev, Mintimer . Lenta.ru (2012). Hentet: 11. maj 2022. (ubestemt)
27. ↑ Resolution fra CEC i Den Russiske Føderation af 6. februar 2012 nr. 96/767-6 .
28. ↑ Præsentation af medaljer fra Arbejdets Helt // Hjemmeside for præsidenten for Den Russiske Føderation. - 2017. - 28. april.
29. ↑ Hvem ellers vil føre kampagne for Vladimir Putin: Foto // Vedomosti . - 2018. - 22. januar.
30. ↑ Kirill Antonov. "Bort fredag" . Kommersant.ru (17. november 2018). Hentet: 11. maj 2022. (ubestemt)
31. ↑ Airat Shaimiev: Personlig profil // Forbes.
32. ↑ Radik Shaimiev: Personlig profil // Forbes.
33. ↑ Kirill Antonov. I en alder af 97 døde Mintimer Shaimievs ældre søster . business-gazeta.ru (3. januar 2017). Hentet: 11. maj 2022. (ubestemt)
34. ↑ Mintimer Shaimiev blev bedstefar igen . realnoevremya.ru (28. marts 2019). Hentet: 11. maj 2022. (ubestemt)
35. ↑ Kirill Antonov. Guzeliya Safina og Kamilya Shaimiev kom ind i top ti af de rigeste kvinder i Rusland . Kommersant.ru (20. august 2015). Hentet: 11. maj 2022. (ubestemt)
36. ↑ Dekret fra præsidenten for Den Russiske Føderation af 25. april 2017 nr. 182 "Om tildeling af titlen som Helt af Arbejdet i Den Russiske Føderation"
37. ↑ Mintimer Shaimiev blev tildelt ordenen af ​​den hellige apostel Andrew den førstekaldte . Ruslands præsident . Hentet: 20. januar 2022. (Russisk)
38. ↑ Dekret fra præsidenten for Den Russiske Føderation af 19. januar 2007 nr. 43
39. ↑ Dekret fra præsidenten for Den Russiske Føderation af 17. januar 1997 nr. 7
40. ↑ Dekret fra præsidenten for Den Russiske Føderation af 6. februar 2010 nr. 147  (utilgængeligt link)
41. ↑ Dekret fra præsidenten for Den Russiske Føderation af 14. januar 2014 nr. 18 Arkiveret den 7. januar 2016.
42. ↑ 1 2 3 4 5 Biografi på hjemmesiden for præsidenten for Tatarstan (utilgængeligt link) . Hentet 14. december 2009. Arkiveret fra originalen 8. juni 2008. (ubestemt) 
43. ↑ Roman Ukolov. For politisk mod og apparatmodstand // Nezavisimaya gazeta nr. 154 af 19/08/2005
44. ↑ Nominelle våben (websted "Armorer")  (utilgængeligt link)
45. ↑ Shaimiev blev tildelt fortjenstordenen for Republikken Tatarstan
46. ↑ Tildelt guldmedaljen fra Videnskabsakademiet i Republikken Tatarstan "For Achievements in Science" . Videnskabsakademiet i Republikken Tatarstan . Hentet: 4. februar 2022. (ubestemt)
47. ↑ Præsident for Republikken Tatarstan Shaimiev, tildelt ordenen "Akhdz-Apsha" af anden grad  (utilgængeligt link)
48. ↑ Dekret fra præsidenten for Republikken Kasakhstan af 22. oktober 2005 nr. 1662 "Om tildeling af statsprisen for fred og fremskridt af den første præsident for Republikken Kasakhstan".
49. ↑ Vladimir Putin blev æresborger i Kazan (utilgængeligt link) . Hentet 9. august 2007. Arkiveret fra originalen 28. september 2007. (ubestemt) 
50. ↑ Shaimiev Mintimer Sharipovich (utilgængeligt link) . Hentet 7. november 2010. Arkiveret fra originalen 27. august 2011. (ubestemt) 
51. ↑ Kongen af ​​Saudi-Arabien overrakte Mintimer Shaimiev King Faisal International Prize.  (utilgængeligt link)
52. ↑ Sammensætning af PAX (utilgængeligt link) . Hentet 17. august 2010. Arkiveret fra originalen 11. januar 2012. (ubestemt) 
53. ↑ Mintimer Shaimiev åbnede IV International Bulgarian Forum . Republikken Tatarstans regering (22. oktober 2012). Hentet: 4. februar 2022. (ubestemt)
54. ↑ Den første ordre "Duslyk" blev tildelt Mintimer Shaimiev
55. ↑ Dekret fra republikken Dagestans overhoved af 20. januar 2017 nr. 6 "Om tildeling af fortjenstordenen for republikken Dagestan" Shaimiev M.Sh.
56. ↑ Dekret fra Den Russiske Føderations regering af 2. marts 2020 nr. 490-r "Om tildeling af priser fra Den Russiske Føderations regering i 2019 på kulturområdet" . Russisk avis (10. marts 2020). Hentet 22. december 2021. Arkiveret fra originalen 22. december 2021. (ubestemt)
57. ↑ Bekendtgørelse fra præsidenten for Den Russiske Føderation af 12. december 2008 nr. 777-rp “Om tildeling af æresdiplomet for præsidenten for Den Russiske Føderation” Arkiveret den 7. januar 2012.
58. ↑ Ordre fra Den Russiske Føderations præsident af 27. januar 2010 nr. 48-rp "Om tildeling af et diplom fra præsidenten for Den Russiske Føderation og om at erklære taknemmelighed fra præsidenten for Den Russiske Føderation"
59. ↑ Ordre fra præsidenten for Den Russiske Føderation af 25. august 2005 nr. 368-rp “Om opmuntring af medlemmer af Statsrådet i Den Russiske Føderation” Arkiveret den 7. januar 2012.
60. ↑ Ordre fra præsidenten for Den Russiske Føderation af 19. februar 2001 nr. 80-rp “Om opmuntring” Arkiveret den 6. januar 2014.
61. ↑ Ordre fra præsidenten for Den Russiske Føderation af 12. august 1996 nr. 418-rp “Om at opmuntre lederne af de konstituerende enheder i Den Russiske Føderation - aktive deltagere i organiseringen og gennemførelsen af ​​den russiske præsidents valgkampagne Forbund i 1996"
62. ↑ Ordre fra den russiske føderations regering af 20. januar 2012 nr. 7-r "Om tildeling af medaljen til Stolypin P. A. I grad Shaimiev M. Sh."
63. ↑ Ordre fra Den Russiske Føderations regering af 5. juni 2008 N 809-r "Om tildeling af æresdiplomet for den russiske føderations regering Shaimiev M. Sh."
64. ↑ Bekendtgørelse fra Den Russiske Føderations regering af 20. januar 2007 N 49-r "Om tildeling af æresdiplomet for Den Russiske Føderations regering Shaimiev M. Sh."
65. ↑ Ordre fra Den Russiske Føderations regering af 18. januar 1997 N 61-r "Om tildeling af æresdiplomet for den russiske føderations regering Shaimiev M. Sh."
66. ↑ Ordre fra Den Russiske Føderations regering af 6. juni 2009 N 767-r "Om at erklære taknemmelighed over for Den Russiske Føderations regering til Shaimiev M. Sh."
67. ↑ Ved at overrække præsidenten for Republikken Tatarstan M. Sh. Shaimiev mærket fra det russiske udenrigsministerium "For bidrag til internationalt samarbejde"
68. ↑ Hans Hellige Patriark Alexy overrakte kirkepriser til Tatarstans præsident og Kazans borgmester
69. ↑ Den russiske kirkes primat indviede den genskabte katedral på stedet for fremkomsten af ​​Kazan-ikonet for Guds Moder
70. ↑ Ordre "Al-'Izzat" ("Ære, ære og værdighed") fra det centrale spirituelle direktorat i Rusland
71. ↑ Tidligere sekretær for den tatariske regionale komité i CPSU Shaimiev blev adelsmand // nyhedsbureau REGNUM dateret 12. november 2013
72. ↑ Silver Archer − 1998
73. ↑ 1 2 I kreativ tilstand
74. ↑ "Nyhedskanalen "Russia 24" dateret 27. marts 2010"

Links

• Shaimiev, Mintimer Sharipovich . Websted " Landets helte ". (Russisk)
• første leder af Republikken Tatarstan

Tematiske steder	Landets helte OL
Ordbøger og encyklopædier	Stor russer Lentapedia Tatarika Hjælp RIA Hjælp RIA Hjælp RIA Hjælp RIA Hjælp TASS
I bibliografiske kataloger GND : 122755650 ISNI : 0000 0001 1458 8958 J9U : 987007345388905171 LCCN : n97007878 NKC : jx20091012015 VIAF : 165880757 WorldCat VIAF : 165880757