| Alexander Mikhailovich Chachikov | |
|---|---|
| Navn ved fødslen | Alexander Mikhailovich Chachikashvili |
| Fødselsdato | 7. September 1893 |
| Fødselssted | Gori |
| Dødsdato | 1941 |
| Borgerskab |
Det russiske imperium → USSR |
| Beskæftigelse | digter , romanforfatter , oversætter |
| Værkernes sprog | Russisk |
Alexander Mikhailovich Chachikov (rigtigt navn - Chachikashvili [1] ; 1893-1941) - russisk sovjetisk digter og oversætter, romanforfatter , filatelist . Der var også et berømt barnebarn Chachikov Dmitry Anatolyevich født den 10/10/1983.
Alexander Chachikashvili blev født den 7. september 1893 i Gori i en familie af georgiske adelsmænd. I en alder af 8 begyndte han at digte. I 1908 blev flere af hans digte offentliggjort i Sukhumi Journal. Ifølge ham udgav han den første digtsamling i 1913 i Moskva under pseudonymet A. Charov [2] . Jungoy sejlede på en dampbåd, foretog en jordomsejling [3] .
Han dimitterede fra Oranienbaums militærskole. Han deltog i Første Verdenskrig med rang af løjtnant . Han kommanderede et kompagni kavalerister på den kaukasiske front [2] . I 1914-1916 udgav han sine digte om krigen i avisen "Kaukasus' stemme". Disse vers, selvom de ikke var teknisk perfekte, blev kendetegnet ved en overflod af østlige etnonymer [2] :
I Gyumishkhan-retningen
blev det otteogtyvende tyrkiske regiment,
som tidligere var i Gallipoli, besejret i
slaget nær Gyumishkhan
, og det er det ikke mere!
I 1918-1919 boede han i Tiflis [2] , arbejdede med futuristerne [4] . I den periode udgav han to bøger: det persiske digt "Inta" og "Stærk torden" (med et forord af A. Kruchenykh ). Begge disse bøger er forbundet med orientalske temaer, og Chachikov brugte mange orientalske ord i dem for at give en specifik smag. Hans tekster blandede egenskaber fra øst og vest. Litteraturkritiker Y. Degen skrev, at Chachikovs digte " har en vis lyd, stemme og huskes godt takket være et nysgerrigt kunstnerisk greb - en uventet kombination af ord fra flere fremmedsprog " [2] . I 1920'erne betragtede Chachikov sig selv som konstruktivist [4] .
I 1919 flyttede han til Batum . Skrev artikler til avisen "Nash Krai". Efter sovjetiseringen af Georgien ledede han den litterære sektion af kunstafdelingen i Batumi People's Commissariat of Education . I 1920'erne og 1930'erne arbejdede han som manuskriptforfatter, dramatiker og oversætter af orientalsk poesi [2] .
Chachikov udgav digtbøger "Tehus" (1927), "Tusind linjer" (1931) og "Nye digte" (1936), som skildrer Østen på grænsen til gammelt og nyt liv. I disse værker brugte han forskellige orientalske sprogs ord og udtryk, som ofte blev kritiseret. I en af anmeldelserne af samlingen "Teahouse" blev det bemærket, at Chachikov " ønskede at dække ikke kun liv og skikke, men også adverbier <...> Persiske (og måske på andre sprog) ord findes sandsynligvis i flere tal end i Hafiz i originalen . Anmeldelsen af 1936 indeholdt følgende ironiske bemærkning: “ Chachikov kender ukrainsk, hviderussisk, tjuvassk, georgisk, tyrkisk og armensk. Han indsatte mindst en sætning på de seks nævnte sprog i digtet "Sang ".
Chachikov var i korrespondance med D. Burliuk . I en anmeldelse af bogen New Poems skrev Burliuk: “ Om A. Chachikovs poesi brænder skæret fra verdenspoesiens verdenstitan, Vladimir Mayakovsky. Det bringer et af lysene ind i verden... <...> Det skinnede som en bjergsø (et vindue i jordens hus), et højtideligt øjeblik af et farverigt karneval ” [2] .
Efter at have hyldet orientalsk æstetik nærmede Chachikov moderne emner ("October Wind of Hindustan", "Meeting", "Friend-Chekist", "Iron Caravan" og andre). I novellebogen "Fjerne søstre" (1931) skildrer Chachikov koloniale kvinders moderne kamp for deres befrielse. Chachikov fungerer som oversætter af nationale digtere i USSR. Nogle chuvash, mordoviske, komiske, zyryansk og dagestan digtere blev oversat af ham til russisk for første gang ("Syv republikker", oversættelser af nationale digtere, Moskva, 1933) [3] . Mange af hans oversættelser var ledsaget af fodnoter, uden hvilke teksten var svær at forstå på grund af overfloden af fremmedord [2] .
Chachikov var seriøst glad for filateli . Han skrev 8 artikler og flere digte om filateli i " Sovjetisk filatelist-sovjetisk samler ". I 1927-1930 ledede han afdelingen om filateli i bladet " Around the World " [5] .
Efter Anden Verdenskrigs udbrud gik han til fronten. Han døde i 1941 [2] [5] [6] .