Jin (riget)

Jin ( kinesisk trad. 晉, ex. 晋, pinyin Jìn ) er et specifikt kongerige fra forårets og efterårets æra i det gamle Kina , hovedsageligt beliggende nord for Den Gule Flod , hvis hovedterritorium lå i den moderne provins Shanxi . Jin-riget var et af de mest magtfulde i forårets og efterårets æra.

Jin-staten blev grundlagt af Tang Shu-Yu , som stammede fra kongefamilien i Zhou-dynastiet . Sammenbruddet af Jin-riget betragtes som slutningen af ​​forårs- og efterårsperioden.

Versaler

Jin-riget skiftede hovedstad flere gange. Den oprindelige hovedstad var byen Tang (唐), hvis rester er blevet bevaret på territoriet af den moderne by Qiucun (曲村).

Senere blev hovedstaden flyttet til byen Ye (鄂), derefter til byen Jiang (绛), derefter til Xintian (新田), hvis rester er placeret på territoriet af den moderne by Houma , Linfen bydistrikt , Shanxi - provinsen .

Wen Gong

Af Jin-rigets herskere blev Wen-gong (personligt navn Zhong'er), som regerede i 636-628 f.Kr., særlig berømt . e. . Da han var den anden søn, blev han ikke betragtet som den vigtigste kandidat til tronen. I frygt for sit liv flygtede han til kongeriget Qin , da hans ældre bror Hui-gong regerede, og vendte først tilbage efter hans død.

Da han blev en prins (gong), gjorde han Jin-riget magtfuldt og vandt mange militære sejre. Han genoprettede Zhou Wang til tronen, og besejrede derefter Chu-kongeriget i slaget ved Chengpu i 632 f.Kr. e. og modtog fra Zhou van titlen "ba" (hegemon) - lederen af ​​de allierede prinser. Han handlede i alliance med kongeriget Qin , ved indgåelsen af ​​en venskabspagt rejste de venskabsmonumenter. Klanerne , der regerede i kongerigerne Qin og Jin, blev forenet af ægteskaber og endda chengyu "harmoni mellem Qin og Jin" ( kinesisk øvelse 秦晋之好, pall. qin jin zhi hao ) og udtrykket "Qin og Jin" ( kinesisk ) opstod. trad. 秦晉, ex. 秦晋), hvilket betyder ægteskab [1] [2] .

Decay

Ved slutningen af ​​forårs- og efterårsperioden svækkedes Jin-rigets magt på grund af borgerlige stridigheder. Det nominelt regerende dynastis magt i det 7. århundrede f.Kr e. støt svækket og ved begyndelsen af ​​det VI århundrede f.Kr. e. Kongeriget blev styret af seks ministre fra seks klaner (六卿). Ved begyndelsen af ​​de krigsførende staters periode forblev fire klaner ved magten - Zhi (智), Wei (魏), Zhao (趙) og Han (韓), som delte ejendelene til dem, der blev ødelagt efter opgangen i 497 f.Kr. e. Fan (范) og Zhonghan (中行) klanernes oprør [3] . Samtidig begyndte Zhi-klanen at dominere i Jin og udøvede en afgørende indflydelse på det nominelt regerende kongelige dynasti. I 454 f.Kr. e. Jin Chu-gong blev vred på de fire dignitærer, der havde tilranet sig hans magt og vendte sig til herskerne i Qi og Lu fyrstendømmerne med et forslag om at angribe dem for at genoprette deres magt over kongeriget. Efter at have lært dette, angreb klanernes herskere selv Chu-gun i fællesskab. Han flygtede til kongeriget Qi , men døde på vejen. Derefter installerede Zhi Bo Yao (智伯瑤, Zhi Bo Yao), lederen af ​​Zhi-klanen, Zhao-gongs oldebarn ved navn Chiao ved magten i Jin, som blev Jin Ai-gong. Efter at have taget den faktiske magt i riget og været meget arrogant, han i 454 f.Kr. e. krævede fra tre andre klaner at give ham de lande, som de havde arvet under delingen af ​​oprørernes lande. Wei og Han efterkom, men Zhao-klanen nægtede at gøre det. Derefter belejrede Zhi-klanen, der tvang Wei og Han til at slutte sig til ham, Zhao-klanen i Jinyang (nu byen Taiyuan i Shanxi-provinsen). Han formåede dog ikke at eliminere Zhao-klanen: Wei og Han stolede ikke på ham på grund af hans aggressivitet og grusomhed og indgik en separat aftale med Zhao. 8. maj 453 f.Kr. e. de kombinerede styrker fra Zhao, Wei og Han-klanerne angreb pludselig Zhi-klanen og ødelagde den fuldstændigt [4] . Zhi-landene var ligeligt fordelt mellem de tre sejrrige klaner. Dette var det faktiske sammenbrud af den engang magtfulde stat Jin.

Juridisk blev dette formaliseret præcis et halvt århundrede senere, da det i 403 f.Kr. e. tre klaner blev enige om at opdele landet i tre uafhængige stater, dette øjeblik i historien kaldes " Tre familier delte Jin " (三家分晉). Samme år modtog herskerne af de tre kongeriger Han , Zhao og Wei titlerne hou (侯) (greve) sammen med herskeren af ​​det tidligere Jin-dynasti, de tre nye stater begyndte at blive kaldt "tre Jins" (三晉). Indtil 376 f.Kr. e. der var stadig en formel stat Jin på et lille territorium, som derefter blev delt mellem de "tre Jins". Alle disse tre kongeriger spillede en stor rolle i historien om den efterfølgende krigsførende stat .

Jin-statens hjemsted

Beskrevet i kapitel 39 i Sima Qians historiske noter .

Litteratur

• Vasiliev L. S. Det gamle Kina. v.2 M.2000.
• Kryukov M.V., Sofronov M.V., Cheboksarov N.N. gammel kinesisk. M.1978.

Noter

1. ↑ 秦晉 (qín-jìn) // Stor kinesisk-russisk ordbog over det russiske grafiske system: i 4 bind  / USSR Academy of Sciences , Institute of Oriental Studies ; komp. under hånden og udg. I. M. Oshanina . - M  .: Nauka , 1984. - T. III: Hieroglyffer nr. 5165 - 10745. - S. 781. - 1104 s. - Stb. 2. - 16.000 eksemplarer.
2. ↑ Se ordbogsopslag ［秦晋之好］ qín jìn zhī hǎo i kilden:新华成语词典 ：缩印本 (Xinhua chengyu qidian: soyeinben  ) . - 2. udg. (2015). - Beijing: Shanu Yingshuguan, 2019. - S. 623. - ISBN 978-7-100-12250-4 .
3. ↑ > TEKST
4. ↑ > TEKST