Krysantemum og sværd

Krysantemum og sværd: modeller af japansk kultur
Omslag til første udgave af bogen
generel information
Forfatter	Ruth Benedict
Type	skriftligt arbejde [d] og indbundet [d]
Original version
Navn	engelsk  Krysantemum og sværd: mønstre af japansk kultur
Sprog	engelsk
Udgivelsessted	Boston
Forlag	Houghton Mifflin Harcourt
Udgivelsesåret	1946
sider	324
ISBN	978-0-395-50075-0
Russisk version
Tolk	N. M. Seliverstov, red. A.V. Govorunova
Udgivelsessted	SPb.
Forlag	Videnskaben
sider	359
Transportør	papir
ISBN	5-02-026868-2, 0-395-50075-3

Chrysanthemum and Sword: Models of Japanese Culture  - en bog af Ruth Benedict , viet til studiet af japansk kultur , og et af de mest berømte værker om kulturel antropologi ; første gang udgivet i 1946 i USA. Den blev oversat til japansk i 1948 og blev en bestseller i Kina . [en]

Oprettelseshistorie

Undersøgelsen blev lanceret i juni 1944 på vegne af den amerikanske regering, da Amerika stod over for behovet for at "finde svar på mange spørgsmål om vores fjende - Japan" [2] .

Forskningsmetodik

Da USA og Japan var i krig , kunne Benedikte ikke bruge den sædvanlige metode til feltforskning i sådanne tilfælde . Derfor indsamlede hun materiale til bogen ved hjælp af følgende metoder:

• interviewe japanere, der bor i USA;
• bekendtskab med litteratur om Japan og japanerne - både vestlige og japanske forfattere;
• se film - propaganda, historisk, kunstnerisk.

Nøgleideer

Bogen diskuterer de systemdannende koncepter for det japanske samfund: [3]

• pligt;
• hierarki;
• skam;
• oprigtighed;
• selvværd

og andre.

" Pligt " ( på ), som definerer (og underlægger) enhver japaners liv, er opdelt i to kategorier:

1. ubetalt gæld ( gimu )
   • gæld til kejseren (såvel som til landet som helhed) ( chu )
   • forældre (og dermed både forfædre og efterkommere) ( ko )
   • pligt til at arbejde ( nimmu )
2. skyldig gæld ( giri )
   • gæld til verden
     • prins
     • pårørende
     • til andre mennesker for det , han modtog fra dem
   • pligt til at opretholde navnets ære.

Hierarki betragtes af Benedikt gennem begrebet "rigtigt sted" - den position i samfundet og familien, som et medlem af det japanske samfund bør indtage i henhold til:

• familiens sociale status
• semi
• alder.

Nogle oplysninger fra bogen

• barnet lærer respekt fra spædbarnsalderen, bøjer hovedet, når moderen bøjer sig;
• almindelig japaner havde ikke et efternavn før midten af ​​det 19. århundrede: det var ikke nødvendigt, da loyalitet over for prinsen og ikke til familien blev betragtet som den vigtigste dyd;
• Når man bruger et af de mest populære udtryk for at udtrykke taknemmelighed, sumimasen , mener japanerne noget som dette: tak, fordi du gjorde mig en tjeneste, og undskyld, at du ikke gjorde det for dig først.

Kritik

Douglas Lummisbemærkede, at " Efter et stykke tid indså jeg, at jeg aldrig kunne leve i anstændige forhold til befolkningen i dette land, hvis jeg ikke kom af med denne bog og dens høfligt arrogante syn på verden fra mit hoved " [4] .

Lummis, som besøgte Vassar Colleges arkiver for at tjekke Benedicts referencer, skrev, at nogle af de vigtige ting i bogen er baseret på interviews med Robert Hashima , en  indfødt i USA af japansk afstamning, som blev bragt til Japan som barn. , studerede her, og vendte derefter tilbage til USA før udbruddet af Anden Verdenskrig. Lummis, som interviewede Hasima, bemærker, at denne omstændighed hjælper med at afsløre bias i Benedicts undersøgelse [4] :

For ham, der kom til Japan for første gang som teenager midt i den militaristiske periode og ikke huskede landet før det, var det, han studerede i skolen, ikke "ideologisk", det var Japan for ham.

Originaltekst  (engelsk)[ Visskjule] For ham, da han kom til Japan for første gang som teenager midt i den militaristiske periode og ikke havde nogen erindring om landet før da, var det, han blev undervist i i skolen, ikke "en ideologi", det var Japan selv.

Lummis mener, at Benedikt betroede for meget til Hasima, som talte dybt fremmed for hans oplevelse af livet i Japan [4] :

Han ser ud til at være blevet en slags prøvesten, den autoritet, som hun kontrollerede oplysninger fra andre kilder på.

Originaltekst  (engelsk)[ Visskjule] ser ud til, at han blev en slags prøvesten, den autoritet, som hun ville teste oplysninger fra andre kilder imod

Udgaver på andre sprog

På russisk

• Benedict R. Krysantemum og sværd. Modeller af japansk kultur. / pr. fra engelsk. N. M. Seliverstov, red. A.V. Govorunova . - Sankt Petersborg. : Nauka , 2004. - 359 s. ISBN 5-02-026868-2
• Benedict R. Krysantemum og sværd. Modeller af japansk kultur. - M.: Russisk politisk encyklopædi , 2004. - 256 s.
• Benedict R. Krysantemum og sværd. Modeller af japansk kultur. — M.: Nauka , 2007. — 360 s.

Noter

1. ↑ Fujino, Akira, Tribune News Service, 'Bog om japansk kultur beviser en bestseller i Kina', The Advocate of Stamford, Connecticut, 8. januar 2006
2. ↑ Ruth Benedict. Krysantemum og sværd. Modeller af japansk kultur. Forlag: Russian Political Encyclopedia, 2004, s.7
3. ↑ Kent, Pauline, "Japanese Perceptions of the Chrysanthemum and the Sword," Dialectical Anthropology 24.2 (1999): 181.
4. ↑ 1 2 3 Lummis, C. Douglas Ruth Benedicts nekrolog for japansk kultur // The Asia-Pacific Journal: Japan Focus

Tematiske steder	OCLC
I bibliografiske kataloger	NDL : 00627179