Khan af Khorezm

Den aktuelle version af siden er endnu ikke blevet gennemgået af erfarne bidragydere og kan afvige væsentligt fra den version , der blev gennemgået den 7. september 2021; verifikation kræver 1 redigering .
Khan fra staten Khorezm (Khanatet af Khiva)

Statsflag fra 1917 til 1920

Sidst på embedet
Said Abdullah Khan
Jobtitel
Bopæl Paladser i Kunya-Ark , Tash -Khauli og Nurullabai i Khiva
Dukkede op 1511
Den første Ilbars Khan
Sidst Sagde Abdullah Khan
Afskaffet 1920

Khan fra staten Khorezm (Khanatet Khiva) , også kendt i sovjetisk historieskrivning som Khan af Khiva ( Uzb. Xorazm xoni / Khorazm Khoni ) er den højeste statsposition i staten Khorezm (Khanatet Khiva) fra 1511 til 1920 .

Staten selv omtalte altid sig selv som Khorezm , og russiske historikere begyndte at kalde Khanatet Khiva til ære for dets hovedstad, startende fra det 17. århundrede - Khiva [1] [2] . Mange herskere af "Khanatet Khiva" bar den officielle titel - khan . Men med udgangspunkt i Allakuli Khan, sammen med ham, efterlod de den ældgamle titel af Khorezm- Khorezmshahs herskere , og demonstrerede derved kontinuitet med de gamle Khorezm-traditioner for statsdannelse [3] .

Titlen Khan i Khiva Khanate blev båret af herskerne af de usbekiske shibaniddynastier - Arabshahids og Kungrats .

Arabshahid dynasti

Den første khan af Arabshahid-dynastiet var Ilbars (1511-1518), den sidste var Ilbars-khan II (1728-1740).

Kungrat-dynastiet

Herskerne af Kungrat-dynastiet Muhammad Amin-biy (1763-1790) og Avaz-inak (1790-1804) regerede landet i rang af Inak.

Den første hersker fra Kungrat-dynastiet, der tog titlen Khan, var Eltuzar (1804-1806), den sidste var Said Abdulla Khan (1918-1920).

Nogle segl af khaner fra Kungrat-dynastiet har titlen Khorezmshah [4] .

Liste over herskere af Khiva Khanate

Ingen. Khan Leveår Styrende organ Bemærk
en Ilbars 1456-1518 1511-1518 Den første Khan af Arabshahid-dynastiet.
2 Sultan Hadji Khan ????—1519 1518-1519
3 Khasankuli Khan ????—1519 1519-1519 Regeret i fire måneder.
fire Sufiyan Khan ????—1522 1519-1522
5 Bujuga Khan ????—1526 1522-1526
6 Avanesh Khan ????—1538 1526-1538
7 Kal Khan ????—1547 1541-1547
otte Agatay Khan ????—1557 1547-1557
9 Dost Khan ????—1558 1557-1558
ti Haji Muhammad Khan 1519-1603 1558-1603
elleve arabiske Muhammad Khan ????—1621 1603-1621
12 Habish Sultan ????—???? 1621—????
13 Ilbars Sultan ????—???? ????—1623
fjorten Isfandiyar Khan ????—1643 1623-1643
femten Abu l Ghazi 1603-1664 1643-1663
16 Anush Khan ????—1686 1663-1686
17 Hudaydad Khan ????—1689 1686-1689
atten Ereng Khan ????—1694 1689-1694
19 Jochi Khan ????—1697 1694-1697
tyve Valihan ????—1699 1697-1698
21 Shahniyaz Khan ????—1702 1698-1702
22 Shakhbakht Khan ????—1703 1702-1703
23 Sayyid Ali Khan ????—1703 1703-1703 Regeret i flere dage.
24 Musakhan ????—1704 1703-1704
25 Yadigar Khan ????—1714 1704-1714
26 Shergazi Khan ????—1728 1714-1728
27 Ilbars Khan II ????—???? 1728-1740 Den sidste khan af Arabshahid-dynastiet.
28 Abu-l-Ghazi Khan II ????—???? 1742-1745
29 Abu-l-Ghazi Khan III ????—???? 1767-1768
tredive Muhammad Amin-biy 1730-1790 1763-1790 Kungrat-dynastiets første hersker. Han regerede landet i rang af inaka.
31 Avaz-inak 1750-1804 1790-1804 Han regerede landet i rang af inaka.
32 Eltuzar 1760-1806 1804-1806 Den første hersker fra Kungrat-dynastiet til at tage titlen Khan.
33 Muhammad Rahim Khan I 1775-1825 1806-1825
34 Allakuli 1794-1842 1825-1842
35 Rakhimkuli 1804-1845 1842-1845
36 Muhammad Amin Khan 1817-1855 1845-1855
37 Abdullah Khan ????—1855 1855-1855 Regeret i seks måneder.
38 Kutlug Murad Khan 1837-1855 1855-1855
39 sagde Muhammad Khan 1823-1864 1856-1864
40 Muhammad Rahim Khan II 1845-1910 1864-1910
41 Asfandiyar Khan 1871-1918 1910-1918
42 Sagde Abdullah Khan 1871-1933 1918-1920 Den sidste khan fra Kungrat-dynastiet.

Se også

Noter

  1. ↑ Bregel Yu. E. Khorezm turkmenere i det 19. århundrede / Acad. videnskaber i USSR. Institut for Folk i Asien. - M . : Forlag for østlig litteratur, 1961. - 442 s.
  2. ↑ Khorezm i Usbekistans statshistorie, 2013 , s. 151.
  3. ↑ Khorezm i Usbekistans statshistorie, 2013 , s. 150.
  4. ↑ Barthold, 1964 , s. 537.

Litteratur