Geokemiske klassifikationer af grundstoffer er måder at systematisere kemiske grundstoffer afhængigt af deres forekomst i naturen. Der er flere sådanne klassifikationer.
Der er 89 grundstoffer fundet i naturen fra Mendeleevs periodiske system (bortset fra de radiogene kortlivede grundstoffer fundet i spormængder). Men i meteoritter, på Jorden og jordiske planeter, i det overvældende flertal af tilfælde, er klipper og mineraler 99% sammensat af 12 elementer kaldet petrogene ( petro - sten, gen - oprindelse). Disse grundstoffer er : O , Si , Ti , Al , Mg , Fe , Ca , K , Mn , P , Na , C. [en]
Alle andre elementer er sjældne eller sporstoffer . Den grundlæggende forskel mellem petrogene og sjældne grundstoffer er, at petrogene grundstoffer bestemmer systemets fase(mineral)sammensætning, mens sjældne grundstoffer går ind i disse faser i form af urenheder og er passivt fordelt mellem eksisterende faser, men ikke påvirker deres indhold og stabilitet. ... Denne regel har undtagelser. Strontium påvirker således , selv i små mængder, stærkt stabiliteten af calcit / aragonit . På den anden side, når mineraler optræder i systemet, hvor et sjældent grundstof er det vigtigste, for eksempel i tilfælde af krystallisation af zircon eller monazit , opfører et sådant element sig som et petrogent grundstof.
I biogeokemi accepteres opdelingen af elementer efter deres rolle i strukturen af levende organismer.
Grundstoffer, hvis indhold i levende organismer er mere end 0,001 %. Disse er oxygen , brint , kulstof , nitrogen , fosfor , kalium , calcium , svovl , magnesium , natrium , klor , jern osv. Disse elementer udgør kødet af levende organismer.
Elementer, hvis indhold er lille, men de deltager i biokemiske processer og bestemmer i høj grad levende organismers velbefindende. Ifølge moderne data anses mere end 30 sporstoffer for at være essentielle for planters og dyrs liv. Blandt dem er aluminium , zink , kobolt , jern , jod , selen , kobber , molybdæn , brom , fluor .
Det blev foreslået af Goldschmidt baseret på den antagelse, at Jorden blev dannet som et resultat af adskillelsen af oprindeligt homogent stof, svarende til meteoritter, i fire dele: metal, svovlsmelte , silikatdel og atmosfære med havet. Hvert element har en tendens til at koncentrere sig i et af disse miljøer og er derfor opdelt i siderofile , litofile , chalkofile og atmofile elementer. Dette er med andre ord en klassifikation i henhold til den højeste fordelingskoefficient for grundstoffet mellem de fire faser.
H , N , inerte gasser - kun 8 elementer. [2] [3] [4]
De frigives til gasfasen og akkumuleres i atmosfæren. I naturen er de karakteriseret ved en gasformig tilstand. De fleste af dem har atomer med en fyldt elektron ydre skal, placeret i de øvre dele af atomvolumenkurven; overvejende diamagnetisk. For flertallet (bortset fra brint, som er tæt på litofile grundstoffer), er det karakteristisk, at de findes i naturen i grundstoftilstanden.
I overensstemmelse med klassificeringen af den norske geokemiker V. M. Goldshmidt omfatter disse de kemiske elementer af sulfidmalme, det vil sige elementer i sidegruppen af det periodiske system af kemiske elementer . De omfatter 19 elementer: S, Cu , Zn , Ga , Ge , As , Se , Ag , Cd , In , Sn , Sb , Te , Hg , Tl , Pb , Bi , Po . Metalliske kalkofile elementer har en specifik affinitet for svovl, selen og tellur. Andelen af alle kalkofile elementer udgør kun 0,046% af massen af jordskorpen , men på grund af evnen til at akkumulere under visse forhold danner de malmaflejringer, blandt hvilke hydrotermiske årer dominerer. I sedimentære bjergarter danner sulfider af en række grundstoffer (kobber, bly, zink og delvist sølv) stratiforme (lagdelte) malmaflejringer.
De har en affinitet til silikatmineraler og smelter.
Grundstoffer, der udgør omkring 93% af massen af jordskorpen og omkring 97% af massen af saltsammensætningen af havvand. De er placeret på de faldende sektioner af atomvolumenkurven. K L.e. omfatter: Li, Be, B, C, O, F, Na, Mg, Al, Si, P, Cl, K, Ca, Ti, V, Cr, Mn, Br, Rb, Sr, Zr, Nb, I, Cs, Ba, Hf, Ta, W, At, Fr, Ra, Ac, Th, Pa, U. L.e. er svære at reducere til den elementære tilstand og er overvejende paramagnetiske. I naturen er langt de fleste af disse grundstoffer en del af silikater, men deres oxider , halogenider, carbonater, sulfater og fosfater er også udbredte . Forbindelsestætheder L.e. lav (fra 2⋅10 3 til 4⋅10 3 kg/m³).
De har en affinitet til jern .
Fe , Co , Ni , Mo , Ru , Rh , Pd , Re , Os , Ir , Pt , Au [2] .
| en | atten | ||||||||||||||||||||||||
| en | 1H _ |
2 | 13 | fjorten | femten | 16 | 17 | 2 Han _ | |||||||||||||||||
| 2 | 3Li _ |
4 Vær |
5B _ |
6C _ |
7 N |
8 O |
9F _ |
10 Ne | |||||||||||||||||
| 3 | 11 Na |
12 mg |
3 | fire | 5 | 6 | 7 | otte | 9 | ti | elleve | 12 | 13 Al |
14Si _ |
15p _ |
16S _ |
17 Cl _ |
18Ar _ | |||||||
| fire | 19.000 _ |
20 Ca |
21fm _ |
22 Ti |
23V _ |
24 Cr _ |
25 mio |
26 Fe _ |
27Co _ |
28 Ni |
29 Cu |
30 Zn |
31 Ga |
32ge _ |
33As _ |
34 se |
35 Br |
36 Kr | |||||||
| 5 | 37Rb _ |
38Sr _ |
39Y _ |
40 Zr |
41Nb _ |
42Mo _ |
(43) Tc |
44 Ru |
45 Rh |
46 Pd |
47 Ag |
48 CD |
49 i |
50 sn |
51 Sb |
52 Te |
53 I |
54 Xe | |||||||
| 6 | 55Cs _ |
56 Ba |
57-71 Lan |
72 hf |
73 Ta |
74W _ |
75 Vedr |
76 Os |
77 Ir |
78 Pt |
79 Au |
80 Hg |
81 Tl |
82Pb _ |
83 Bi |
84po _ |
85 kl |
86 Rn | |||||||
| 7 | 87Fr _ |
88 Ra |
89-103 Lov |
(104) RF |
(105) Db |
(106) Sg |
(107) Bh |
(108) Hs |
(109) Mt |
(110) Ds |
(111) Rg |
(112) Cn |
(113 ) |
(114) Fl |
(115) Mc |
(116) Lv |
(117) Ts |
(118) Og |
|||||||
| Lanthanider | 57la _ |
58 Ce |
59 Pr |
60Nd _ |
(61) kl |
62 cm _ |
63 Eu |
64 Gd |
65TB _ |
66 Dy |
67 Ho |
68 Er |
69 Tm |
70 Yb |
71 Lu | ||||||||||
| Aktinider | 89 Ac |
90th _ |
91Pa _ |
92 U |
(93) Np |
(94) Pu |
(95) Am |
(96) cm |
(97) Bk |
(98) Jf |
(99) Es |
(100) Fm |
(101) Md |
(102) Nej |
(103) Lr | ||||||||||
| Atmofil | Kalkofil | litofil | siderofil | sjælden og fraværende i naturen |
