Giles Fletcher | |
---|---|
2. udgave af værket "Of the Russe Common Wealth ..." 1643. | |
Fødselsdato | 1548 |
Fødselssted | |
Dødsdato | 1611 [1] [2] |
Et dødssted | |
Land | |
Beskæftigelse | diplomat , digter , politiker |
Giles Fletcher ( eng. Giles Fletcher ; 1548 , Watford , Hertfordshire - 1611 , London ) er en engelsk digter og diplomat, forfatter til en beskrivelse af det russiske rige i det 16. århundrede . Bror til biskoppen af London, onkel til digteren John Fletcher .
Kom ind på Eton College i 1561 , studerede derefter poesi ved Cambridge University , dimitterede i 1568 . Efterfølgende modtog han en doktorgrad i civilret .
I 1584 blev han valgt til medlem af det engelske parlament . Rejste med diplomatiske missioner til Skotland , Tyskland , Holland . I 1588 blev han på anbefaling af sin ven diplomat Thomas Randolph sendt til Moskva for at støtte Anglo-Moscow Companys anmodning til den russiske regering om monopol på handel med nordrussiske havne og for at afgøre sagen om en af de russiske havne. agenter for dette selskab, Mersh, som havde gjort i Rusland ved statskassen og enkeltpersoner på vegne af selskabets personlige gæld.
Fletcher-ambassaden var ikke vellykket. Ved den første audiens hos kongen indledte Fletcher et skænderi om den kongelige titel og ønskede ikke at læse den i sin helhed. De gaver, der blev sendt med Fletcher fra dronning Elizabeth til zar Fjodor Ioannovich og Godunov , viste sig at være utilfredsstillende. Fletcher blev tørt modtaget, de inviterede ham ikke til det kongelige bord, og for at forhandle med ham udnævnte de diakon Andrey Shchelkalov , som var involveret i Mershs operationer og havde personlige konti med virksomheden.
At give selskabet monopol til Fletcher blev nægtet; virksomheden blev frataget retten til toldfri handel inden for Rusland; i Mersch-sagen var en del af de rejste gældskrav mod selskabet.
I 1591 udgav Fletcher et essay om Rusland og derefter et essay om tatarerne. I 1610 fik han til opgave at forhandle med den danske gesandt som fuldmægtig for Østkompagniet . I 1611 døde han i London .
Hans essay om Rusland "Om den russiske stat" [3] [4] havde en mærkelig skæbne: et handelsfirma forsøgte at ødelægge det, frygtede at distributionen af denne bog ville genoprette den russiske regering mod virksomheden. I 1848 mødte et forsøg fra O. M. Bodyansky på at offentliggøre en oversættelse af dette værk i " Readings of the Society of Russian History and Antiquities " et censurforbud og resulterede i den midlertidige fjernelse af Bodyansky fra posten som sekretær for det nævnte selskab. . Foruden forfatterens udgave af 1591 blev Fletchers værk udgivet med udgaver i "Collected Travels" af Richard Hakluyt , udgivet i 1600 og 1809 , i 1625 - i Samuel Purches' samling og i sin helhed - i udgivelsen af Hakluyt Society i 1856 , redigeret af Edward Bond [5] .
Fletchers essay består af 28 kapitler:
Ved kompileringen af sit arbejde brugte Fletcher Horseys vidnesbyrd ; der er spor af hans bekendtskab med Herbersteins arbejde . Fletchers værk, der i dystre farver tegner Ruslands administration, sociale liv og folkeskikke, indeholder, med en vis ensidighed i den generelle opfattelse, en masse vigtig information, der karakteriserer det russiske kongeriges ejendom og administrative system, hvorfor det betragtes som en af hovedkilderne til Ruslands historie i det 16. århundrede . Separate fejl og unøjagtigheder, uundgåelige under pennen af en udlænding, der kortvarigt besøgte Rusland, forringer ikke den samlede værdi af kilden, i mange spørgsmål, der rapporterer om de eneste vidnesbyrd, der er kommet ned til os. I 1848 blev Fletchers essay forbudt at offentliggøre i bind 23 af læsningerne af Society for Russian History and Antiquities. For første gang på russisk blev Fletchers værk udgivet i sin helhed i 1867 af det frie russiske trykkeri i Genève , oversat af historikeren-arkivaren, direktøren for Moskvas hovedarkiv i Udenrigsministeriet, Prince. M. A. Obolensky [6] ; samme udgave blev genudgivet i 1906 af A. S. Suvorin .
Fletcher, som besøgte Moskva i 1588, skrev: "om vinteren, når alt er dækket af sne og jorden fryser så meget, at det er umuligt at handle med hverken en spade eller et koben, begraver de ikke de døde, men sætter dem (uanset hvor mange der dør om vinteren) i et hus bygget uden for byen, som kaldes Bozhed , eller Guds hus: her lægges ligene oven på hinanden, som brænde i skoven, og af frosten bliver de hårde som en sten; om foråret, når isen smelter, tager alle sin døde mand og forråder ham til jorden .
![]() | ||||
---|---|---|---|---|
Ordbøger og encyklopædier |
| |||
|