Weimarrepublikkens flag

Den aktuelle version af siden er endnu ikke blevet gennemgået af erfarne bidragydere og kan afvige væsentligt fra den version , der blev gennemgået den 13. september 2021; checks kræver 3 redigeringer .
Weimarrepublikkens flag
Emne Tyskland
Land Weimar-republikken
godkendt

de facto - 11. august 1919 ,

de jure - 11. april 1921
Brug civil flag
Del 2:3

Weimarrepublikkens flag - Tysklands  flag i 1919  - 1933 , som på grund af det faktum, at den nye tyske forfatning blev vedtaget den 11. august 1919 af den konstituerende nationalforsamling i byen Weimar , fik navnet " Weimarrepublikken ". Det uofficielle navn på flaget er "sort-rød-guld" ( tysk:  Schwarz-Rot-Gold ). Gendannet i 1949 som Forbundsrepublikken Tysklands flag og Den Tyske Demokratiske Republiks flag .

1919–1921

Den 16. april 1919 blev det fastslået, at krigsskibe skulle fortsætte med at føre de tidligere internationalt anerkendte krigsflag og officielle flag fra de tidligere flådestyrker indtil den endelige afklaring af spørgsmålet om statslige flådestyrker [1] .

I artikel 3 i den tyske forfatning , der blev vedtaget den 11. august 1919 i Weimar , blev det fastslået: "Statens farver ( German die Reichsfarben ) er sort, rød og guld. Handelsflaget (die Handelsflagge) er sort, hvidt og rødt med statsfarverne i det øverste hjørne nær stangen .  

Der var andre muligheder: for eksempel, i stedet for det historiske flag fra 1848, blev et skandinavisk flag foreslået.

Den 27. september 1919 blev der udstedt et dekret om rigspræsidentens flag, ministeren for de væbnede styrker (Reichswehr), statens militærflag og guis, som fastlagde:

  1. Rigspræsidentens flag (Flagge des Reichspräsidenten) - i statsfarver (die Reichsfarben) med en ny statsørn ( tysk  der neue Reichsadler ) i midten på et rektangulært guldskjold med hvid kant;
  2. Flag for ministeren for de væbnede styrker ( German  Flagge des Reichswehrministers ) - i staten farver jernkorset i midten;
  3. Statens militærflag ( tysk :  Reichskriegsflagge ) er det samme som før med følgende forskelle: i midten er en ny statsørn ( tysk :  Neuer Reichsadler ), i taget af statsfarver er jernkorset .
  4. Güys (Gösch) - den tidligere model, med tilføjelse af statsfarver i taget [3] .

Ingen af ​​disse flag blev lavet eller brugt. Handelsskibe fløj med det sort-hvide-røde flag fra 1868-mønsteret.

1922–1926

Den 11. april 1921 præciserede "Forordningen om tyske flag" beskrivelsen af ​​det kommercielle flag etableret ved forfatningen, og etablerede beskrivelser af det nationale, kommercielle med Jernkorset, statens militærflag, guis, standard for rigspræsidenten, Forsvarsminister, statspost, statslige myndigheders serviceflag til lands og til vands:

"en. Nationalflaget (Nationalflagge) består af tre lige brede tværstriber, sort på toppen, rød i midten og gyldengul forneden.

2. Handelsflaget (Handelsflagge) består af tre tværgående striber af lige bredde, sort på toppen, hvid i midten, rød forneden, på en sort stribe, med billedet i hjørnet nær staven af ​​statsfarver (die Reichsfarben) som på nationalflaget, adskilt fra den sorte stribe af en hvid stribe to centimeter bred. Længden af ​​billedet, inklusive den hvide stribe, er lig med bredden af ​​den sorte stribe. Forholdet mellem tagets højde og dets længde er 2:3. Forholdet mellem bredden og længden af ​​hele panelet er 2 til 3.

3. Handelsflag med jernkorset (Handelsflagge mit dem Eisernen Kreuz) - det samme som handelsflaget, men med billedet i øverste hjørne, nær staven, på statsfarverne, et sort, hvidkantet kors i form af et jernkors, som når halvdelen af ​​bredden sort og halvdelen af ​​bredden af ​​gyldengule striber.

4. Statens militærflag (Reichskriegsflagge) - det samme som handelsflaget, med et sort, hvidkantet kors i form af jernkorset i midten af ​​panelet, der når en tredjedel fra panelets kanter i sort og røde tværstriber. Forholdet mellem panelets bredde og længde er 3 til 5.

5. Gösch består af tre tværgående striber af lige bredde: sort, i midten hvid og rød forneden, med et billede i midten, der når til midten af ​​de sorte og røde striber i en sort, omkranset af hvidt, kryds i form af et jernkors; på den tredjedel af den sorte strimmel, der støder op til stangkanten, er statsfarverne afbildet som på nationalflaget. Forholdet mellem bredde og længde er 2 til 3.

6. Rigspræsidentens standard (Standarte des Reichspräsidenten) - ligesidet, afgrænset på alle sider med en rød kant, et gyldengult rektangel med en statsørn vendt mod staven. Forholdet mellem bredden af ​​den røde kant og siden af ​​standarden er 1 til 12.

7. Flaget for ministeren for de væbnede styrker (Flagge des Reichswehrministers) har samme tværstriber som nationalflaget, i midten er et sort, kantet i hvidt, kors i form af jernkorset, der når halvdelen af sorte og gylden gule striber. Forholdet mellem kludens bredde og længden er 2 til 3.

8. Statspostflaget (Reichspostflagge) har striber, som på nationalflaget, midt i en rød stribe 1/5 bredere end de sorte og gyldengule striber, et gulguldt posthorn med en gyldengul snor og to gyldengule kvaster, mundstykket mod skaftet. Forholdet mellem kludens bredde og længden er 2 til 3.

9. Statens myndigheders serviceflag på land (Dienstflagge der übrigen Reichsbehörden zu Lande) har de samme tværstriber som på nationalflaget, tættere på flagstangen, og når 1/5 af de sorte og gyldengule striber fra deres kanter, den statens emblem er placeret , med en ørn vendt til skaftet. Forholdet mellem kludens bredde og længden er 2 til 3.

10. Statens myndigheders officielle flag til søs (Dienstflagge der übrigen Reichsbehörden zur See) har tværgående striber, som på handelsflaget, er afbildet tættere på stangen, der når op til 1/5 af bredden af ​​de sorte og røde striber fra kanterne af klædet, statsemblemet, med en ørn, vendt mod det gamle Forholdet mellem kludens bredde og længden er 2 til 3.

Brugen af ​​flag blev etableret fra 1. januar 1922 [4] .

1926–1933

Den 5. maj 1926 fastslog "Anden forordning om tyske flag" at statsmyndighedernes tjenesteflag til søs (Dienstflagge der übrigen Reichsbehörden zur See) som handelsflag, tættere på flagstangen, optager op til 1/5 af bredden af ​​de sorte og røde striber, statsskjoldet med en ørn mod stangen. Forholdet mellem klædets højde og dets længde er 2 til 3. Diplomatiske missioner og virksomheder uden for Europa blev beordret til samtidig at hejse handelsflaget [5] .

Fra 1926 til 1928 var der et lidt anderledes billede af ørnen på rigspræsidentens standard [6] .

Noter

  1. ↑ Ausführungsverordnung zum Gesetz über die Bildung einer vorläufigen Reichsmarine, vom 16. April 1919/Marineverordnungsblatt 1919, S. 195 . Dato for adgang: 16. januar 2010. Arkiveret fra originalen 30. januar 2009.
  2. ↑ Verfassung des Deutschen Reiches (Weimarer Reichsverfassung, 1919) . Dato for adgang: 16. januar 2010. Arkiveret fra originalen 1. oktober 2011.
  3. ↑ Erlaß über die Flagge des Reichspräsidenten, Flagge des Reichswehrministers und neue Reichskriegsflagge nebst Gösch, vom 27. September 1919 (Marineverordnungsblatt 1919, S. 463, cited at http: //www.crwflags/SFLAG9/sflag9/sflag9/1919 s19 Arkiveret 30. januar 2009 på Wayback Machine
  4. ↑ Verordnung über die deutschen Flaggen.Vom 11. April 1921. Reichs-Gesetzblatt 1921, S. 483-485, op. via: http://www.documentarchiv.de/wr/1921/flaggen1921_vo.html Arkiveret 15. juni 2009 på Wayback Machine
  5. ↑ Zweite Verordnung über die deutschen Flaggen vom 5. Mai 1926/Reichsgesetzblatt 1926, S. 217, op. via http://www.crwflags.com/FOTW/FLAGS/de1919lx.html#m26 Arkiveret 30. januar 2009 på Wayback Machine
  6. ↑ "Die Flaggen des Deutschen Reichs", Reichsministerium des Innern, Reichs- und Staatsverlag: Berlin, 1926, op. via http://www.crwflags.com/FOTW/FLAGS/de1926pr.html Arkiveret 8. september 2009 på Wayback Machine