enhed | |||||
Føderationen Bosnien-Hercegovina | |||||
---|---|---|---|---|---|
bosn. og kroatisk Federacija Bosne og Hercegovine serbiske. Føderationen Bosnien-Hercegovina | |||||
|
|||||
43°49′48″ N. sh. 17°42′36″ in. e. | |||||
Land | Bosnien-Hercegovina | ||||
Inkluderet i | Bosnien-Hercegovina | ||||
Adm. centrum | Sarajevo | ||||
Præsidenten | Marinko Chavara | ||||
statsminister | Fadil Novalich | ||||
Historie og geografi | |||||
Dato for dannelse | 18. marts 1994 | ||||
Firkant |
26.098,3 km²
|
||||
Højde | 1126 m [1] | ||||
Tidszone | CET | ||||
Største byer | Sarajevo , Zenica , Tuzla | ||||
Befolkning | |||||
Befolkning |
2 219 220 personer ( 2013 )
|
||||
Massefylde | 89,1 personer/km² | ||||
Nationaliteter | |||||
Bekendelser | størstedelen af befolkningen er muslimer | ||||
officielle sprog | bosnisk , kroatisk , serbisk | ||||
Digitale ID'er | |||||
Forkortelse | FBiH | ||||
ISO 3166-2 kode | BA-BIH | ||||
Telefonkode | +387 | ||||
internet domæne | .ba | ||||
Officiel hjemmeside ( Bosn.) ( kroatisk) ( engelsk) | |||||
Mediefiler på Wikimedia Commons |
Føderationen Bosnien-Hercegovina ( bosn. og kroatisk Federacija Bosne i Hercegovine lyt , serbisk. Føderationen Bosnien-Hercegovina ) er en statsenhed på territoriet i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Bosnien-Hercegovina , oprettet som et resultat af Washington-aftalen af 1994. I nogle medier omtales det med det uofficielle navn på den muslimsk-kroatiske føderation [2] . Føderationen omfattede territorier kontrolleret af de officielle myndigheder i Republikken Bosnien-Hercegovina , og områderne i den selverklærede Kroatiske Republik Herceg-Bosna . Hovedstaden er Sarajevo . Arealet er 26.076 km². 2,4 millioner mennesker bor i Føderationen. Den monetære enhed er det konvertible mærke .
Faktisk har den ingen tegn på føderation , da ikke eksisterende administrative enheder (kantoner) i 1994 blev fødereret til en fælles stat, men muslimske og kroatiske de facto uafhængige statsenheder med usikre, konstant skiftende grænser under den væbnede konflikt. Det vil sige, vi taler om en føderation af folk , og ikke om en føderation af de stater, der ophørte med at eksistere i 1994 som følge af forening. Serberne betragtes også som et af de konstituerende folkeslag i Føderationen, på et tidspunkt skyldtes det de bosniske muslimers ønske om, med hjælp fra deres allierede, der gennemførte en militær operation mod serberne, om yderligere at integrere serberne i også forbundet. Men dette kunne ikke gøres med våbenmagt, så i 1995 fik serberne status som en separat enhed fra Føderationen, og serbernes status i Føderationen, som kun udgør 3% af befolkningen der, forblev kun en formalitet.
Det grænser i vest og nord (gennem enklaverne i Posava kanton ) til Kroatien, i nord og øst - til Republika Srpska . Den har et lille udløb til Adriaterhavet - omkring 24,5 km kystlinje.
Føderationen Bosnien-Hercegovina ejer 51 % af Bosnien-Hercegovinas territorium og er hjemsted for 62,1 % af befolkningen [3] .
Kantoner [4] | Firkant
kvadratkilometer. |
1991 | 2006 | 2011 [5] | 2013
(folketælling) [6] |
---|---|---|---|---|---|
Føderation af Bosnien og
Hercegovina |
26 110,5 | 2 720 074 | ↘ 2 325 018 | ↗ 2.338.270 | ↗ 2 371 603 |
Unsko-Sansky | 4.125,0 | 343 317 | ↘ 287 135 | ↗ 287 835 | ↗ 299 343 |
Posavsky | 324,6 | 59 478 | ↘ 41 339 | ↘ 39 585 | ↗ 48 089 |
Tuzlansky | 2649,0 | 493 887 | ↗ 496 982 | ↗ 499 221 | ↘ 477 278 |
Zenitsko-Doboisky | 3343,3 | 477 868 | ↘ 401 576 | ↘ 399 856 | ↘ 385 067 |
bosniske Podrinsky | 504,6 | 40 205 | ↘ 34 477 | ↘ 32 818 | ↘ 25 336 |
mellembosnisk | 3.189,0 | 340 072 | ↘ 256 351 | ↘ 254 003 | ↗ 273 149 |
Herzegovino-Neretvensky | 4401 | 267 590 | ↘ 228 570 | ↘ 224 902 | ↗ 236 278 |
Vest-Hercegovina | 1362,2 | 88 992 | ↘ 82 058 | ↘ 81 414 | ↗ 97 893 |
Sarajevo | 1276,9 | 492 983 | ↘ 414 246 | ↗ 438 757 | ↘ 438 443 |
Kanton 10 | 4934,9 | 115 682 | ↘ 82 284 | ↘ 79 879 | ↗ 90 727 |
Folketællings år | bosniakker | % | kroatere | % | serbere | % | jugoslaver | % | Andet | % | i alt |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
1991 | 1 423 593 | 52,3 | 594 362 | 21.9 | 478 122 | 17.6 | 161 938 | 5.9 | 62 059 | 2.3 | 2 720 074 |
2013 | 1 562 372 | 70,4 | 497 883 | 22.44 | 56 550 | 2,41 | 79 838 | 3.6 | 2 219 220 |
![]() | |
---|---|
I bibliografiske kataloger |