Greifswald Universitet
Den aktuelle version af siden er endnu ikke blevet gennemgået af erfarne bidragydere og kan afvige væsentligt fra den version , der blev gennemgået den 5. april 2020; checks kræver 4 redigeringer .| Universitetet i Greifswald ( UG ) | |
|---|---|
| Universitetet i Greifswald | |
| Tidligere navne | Academia Gryphica |
| Stiftelsesår | 17. oktober 1456 |
| Type | Stat |
| Rektor | Katharina Riedel |
| studerende | 12 300 2009/10 [1] |
| Beliggenhed | Greifswald |
| Internet side | www.unigreifswald.de |
| Mediefiler på Wikimedia Commons | |
Universitetet i Greifswald ( tysk Universität Greifswald , latin Alma Mater Gryphiswaldensis , Universitas Gryphiswaldensis eller Academia Gryphica ) er et universitet i hansestaden Greifswald i den tyske delstat Mecklenburg-Vorpommern , omkring 200 km nord for Berlin .
Historie
Universitetet blev grundlagt den 17. oktober 1456 og er det næstældste universitet i Østersøregionen og det syvende ældste i Tyskland. Borgmesteren i Greifswald (og første rektor) Heinrich Rubenow gjorde en stor indsats for at grundlægge universitetet . Universitetet blev grundlagt med tilladelse fra kongen og efter opnåelse af pavens godkendelse (privilegium) under beskyttelse af den pommerske hertug Wartislaw IX .
I det år, nazisterne kom til magten (1933), blev universitetet opkaldt efter Ernst Moritz Arndt , kendt for sine antisemitiske og nationalistiske synspunkter. Arndt, der dimitterede fra det teologiske fakultet i Greifswald i 1791, underviste der (med mellemrum) fra 1800 til 1811. Det var her, han udgav sine samfundskritiske værker Versuch einer Geschichte der Leibeigenschaft i Pommern und Rügen, Germanien und Europa og første del af Geist der Zeit. Den dag i dag er der diskussioner om at omdøbe universitetet til ære for en mindre kontroversiel personlighed, men indtil videre har de ikke fundet bred opbakning. I 2018 skiftede universitetet navn til University of Greifswald. [2]
Modernitet
Universitetet har cirka 5.000 ansatte og er dermed en af de største arbejdsgivere i Mecklenburg-Vorpommern. Omkring to tredjedele af de 12.000 studerende kommer fra andre tyske stater og fra udlandet.
Universitetet består af fem fakulteter, som igen er opdelt i institutter og klinikker.
- Det Teologiske Fakultet er det mindste af fakulteterne. Han er engageret i evangelisk teologi.
- Det Juridiske Fakultet omfatter Institut for Jura og Erhvervsøkonomi/Mikroøkonomi.
- Det Medicinske Fakultet omfatter Institutterne for Almen Medicin og Tandpleje. Det er en af de mest prestigefyldte i Tyskland: omkring 2.100 ansøgere søger årligt om 95 pladser.
- Det Filosofiske Fakultet omfatter filosofiske institutter, adskillige filologiske ( fennistiske , slaviske , baltiske , skandinaviske , germanske og amerikanske/engelske studier), statskundskab og kommunikation, psykologi , historie , kunsthistorie og kirkemusik. Det er det største fakultet på universitetet.
- Det Matematisk-Naturvidenskabelige Fakultet omfatter Institutterne for Biologi ( Botanik , Mikrobiologi , Genetik , Zoologi og Økologi), Biokemi , Geografi og Geologi, Matematik og Informatik, Farmaci og Fysik.
Bemærkelsesværdige studerende og fakulteter
Liste- Anschutz, August - professor i jura.
- Ahvardt, Wilhelm Theodor , tysk orientalist.
- Borggreve, Berhard , tysk arborist og botaniker.
- Bernheim, Ernst - historiker, kildespecialist.
- Braun, Maximilian Christian Gustav Carl (1850-1930), tysk zoolog.
- Sergei Bubnov (1888–1957) var en tysk geolog og geotektonist.
- Budge, Ludwig Julius (1811-1888) anatom og fysiolog.
- Bülow, Bernhard von - Kansler for det tyske rige.
- Hofmeyer, Max (1854-1927), tysk gynækolog.
- Grawitz, Paul - patolog.
- Gerhard Domagk - læge, nobelpristager.
- Johannes Stark - fysiker, nobelpristager.
- Carl Christian Friedrich von Ledebour - botaniker.
- Sciences, Ernst Georg - bakteriolog og hygiejneforsker.
- Otto von Bismarck er en tysk kansler.
- Oberländer, Theodor - politiker.
- Zimmer, Heinrich (keltolog) - filolog, keltolog.
- Arnold Schaefer er historiker.
- Schiff, Fritz - bakteriolog.
- Stark, Johannes - fysiker, nobelpristager.
Rektorer
- 1456, 1459 Heinrich Rubenow
- 1544, 1547 John Knipstro
- 1558 Johann Friedrich I
- 1559 Bohuslav XIII
- 1560 Ernst Ludwig
- 1634-1635 Ernst Boguslaw von Croy
- 1733 Christopher Nettelblatt
- 1787, 1802 Christian Ehrenfried Weigel
- 1812, 1818 Ludwig Kozegarten
- 1827 Christian Wilhelm Alvardt
- 1829, 1838, 1851 Johann Gottfried Ludwig Kosegarten
- 1832, 1841, 1847, 1856 Georg Friedrich Schomann
- 1836 Christian Friedrich Hornschuh
- 1839 Johann August Grunert
- 1845, 1854 Carl Georg Christoph Beseler
- 1848 Wilhelm Baum
- 1857, 1863 Heinrich Adolf von Bardeleben
- 1867 Ludwig Julius Budge
- 1873 Wilhelm Theodor Alvardt
- 1877 Carl Guther
- 1881 Leonard Landois
- 1883 Hermann Kremer
- 1884 Wilhelm Schuppe
- 1890 Alexander Reifferscheid
- 1891 Heinrich Friedrich Zimmer
- 1896 Paul Grawitz
- 1899 Ernst Bernheim
- 1903 Friedrich Löffler
- 1906 Robert Bonnet
- 1907 Otto Seek
- 1916 Gustav Mee
- 1923 Carl Theodor Phalen
Noter
- ↑ Ernst-Moritz-Arndt-Universität Greifswald - Zahlen & Fakten Arkiveret 8. juli 2015.
- ↑ Namensänderung i "Universität Greifswald" erfolgt zum 1. juni 2018 - Universität Greifswald . www.uni-greifswald.de _ Hentet 31. marts 2021. Arkiveret fra originalen 3. december 2020.
Links
- officiel hjemmeside (tysk)
- Krønike med billeder (1437 til 1995) (tysk)
- Fakulteter (tyske)
 I sociale netværk | ||||
|---|---|---|---|---|
| Ordbøger og encyklopædier | ||||
| ||||